tirsdag den 31. august 2010

Tovtrækkeri

Tog et sidste bakkeløb før den halve - skal jo til at drosle lidt ned. Skulle gerne have gode ben også på lørdag selv om det "kun" er 10 km. Det skulle helst ikke gå som første og eneste gang jeg prøvede kræfter med en konkurrence....

Jeg løb min skiløjpe i den rigtige retning i dag - dvs. at om vinteren skal alle løbe i samme retning for at undgå at man smadrer ind i hinanden og for at holde løjpen brugbar. Så er bakkerne også meget bedre, altså hvis man har et par ski på. Men heldigvis garanterer tyngdeloven at hvad der går op kommer ned igen, så derved får man også nogen gode nedløb og jeg trængte til at få den seje version for udholdenhedens skyld.

Min vejrtrækning gik i panik fordi jeg begyndte at tænke på mine konkurrencer, og det er nok det værste der kan ske - altså panik vejrtrækning. Jeg synes at jeg først bliver rigtig varm og kommer i gang med hastighed efter sådan 3-4 km eller måske mere, og det er der ligesom ikke tid til i et 10 km løb. Så jeg begyndte at visualisere hvordan jeg skal prøve at få styr på nerverne - det er teknik jeg lærte for et par år siden fordi jeg lider af en frygtelig eksamensangst som jo er ren præstationsangst. Jeg skal nok komme tilbage med mere om visualiserings teknikken en anden gang. Det gjorde mig så fokuseret at jeg glemte alt om bakker og inden jeg havde set mig om var jeg færdig med den hæslige del at ruten.....

Og automatisk brugte jeg min tovtrækker-teknik op ad bakkerne. Mens jeg løber op svinger jeg med armene som om jeg har et tov jeg kan trække mig op med, "klipper" med fingrene som om jeg holder fast i tovet og hiver mig fremad - en teknik der er så effektiv at der næsten ikke findes en bakke jeg ikke kan løbe op ad hvis jeg virkelig vil. Det ser nok lidt sjovt ud, men er den edder brodere mig effektivt. Så kan man jo grine når man er kommet op......

På hjemturen efter en bakke var det pludselig et par der løb et par hundrede meter foran mig, det er aldrig før sket at jeg møder nogen der løber foran mig, det er altid nogen der kommer i mod. Så jeg tænkte at jeg lige skulle prøve "fiske-metoden" og smed en usynlig line efter dem. Derefter plantede jeg et hypnotisk blik i ryggen på dem (utroligt at der ikke brændte hul i dem...) og koncentrede mig bare om at løbe dem ind. Og jeg gjorde det sgu! Staklerne var ved at få et chok for man plejer heller ikke at blive overhalet lige i det område. Selv om man møder en del fodgængere (nordisk stavgang er populært), hundeluftere, løbere, cykelryttere osv, så plejer der at være lidt langt i mellem dem.
Men de fik dagens baghjul og stolt var jeg!!

1 kommentar:

  1. Hej Kirsten,

    Det er spændende at høre om dine mentale værktøjer. Den med fiskekrogen vil jeg huske på.

    Mht at konkurrere på kortere distancer.... jeg har selv prøvet at undervurderer distancen og fyrer for meget krudt af i starten. Jeg forsøger at finde det behageligste hurtige tempo for mig. Jeg er nok også en skildpadde. Men jeg er stabil ;) Men det er selvfølgelig helt individuelt.

    Jo jeg har det bedre :) Glæder mig til på søndag, og når cykelløbet er overstået skal jeg ikke tænke mere på det.

    Held og lykke med løbet, det kan ikke andet end gå godt.
    Du har det hele ....(og lidt til og meget mere)

    Kh Karina

    SvarSlet