Nu er der købt billet til Danmark - sådan helt uden for planerne. Men når min mor er blevet syg og når hun skal have svar på en prøve på torsdag på Ringsted Sygehus, så skal hun ikke være alene. For hvis nu det er et dumt svar.....
Så jeg sætter mig op i Finnair i morgen sidst på eftermiddagen onsdag den 29. og fortsætter fra Hovedbanen med retning mod Vordingborg og står af på Lundby station. Der bliver jeg hentet af en af min mors veninder og fragtet til Præstø hvilket tager ca. 10-15 minutter.
Jeg bliver til fredag d. 6 januar om aftenen, for jeg vil jo også gerne få set resten af familien og få lidt ferie ud af det når jeg alligevel rejser. Så må jeg prøve at finde noget løberute i Præstø og omegn - og nok også i Hørsholm. Det kan være jeg endelig langt om længe kan få løbet i Rude Skov eller i Grib Skov - bare jeg så ikke farer vild for jeg kender ikke nogen af stierne, selv om det nu ikke plejer at afholde mig fra at løbe på ukendte steder. I Præstø er der vist også et par hunde der vil blive glade for at komme ud at går tur, det har min mor ikke kunnet i et par uger og vi finder nok nogen gode steder til at får rørt benene. Syntes bare ikke rigtig at der er så meget skov lige der. Kunne selvfølgelig finde ruter og printe herfra.....
Og nej, jeg er ikke ejer af en eller anden telefon der kan lede mig på sporet.
Der er dog en ting der plager mig - bortset fra at skulle slippe kontrollen og lade familien selv klare skærene, men jeg har bare ikke nået det der med at lave mad og fryse ned.....
Jeg er ikke hjemme Nytårsaften. For første gang siden mine børn er født. Vi plejer at have en rigtig hyggelig aften her i Finland - og der plejer at være superfestligt i vores lille kvarter med masser af fyrværkeri og alle naboerne ude på vejen.
På den anden side bliver det så første gang i 16 år at jeg er sammen med min mor lige nytårsaften. Og det bliver faktisk hyggeligt selv om jeg vil savne mand og børn. Måske jeg endelig kan gense "90-års fødselsdagen"?
Heldigvis er teknologien indført hos min mor således at jeg kan holde mig og andre nogenlunde opdaterede. Se mails, FB og ikke mindst blogge!! Vi ses derhenne....
tirsdag den 27. december 2011
torsdag den 22. december 2011
ANNOUNCEMENT
Jeg MÅ bare gøre jeg opmærksom på en blog hvor I kan få at se de mest sindssyge jule-indslag der nogen sinde er lavet på denne jord. Uendelige variationer over juletemaet udsat for Amerika og andre.....
Advarsel: Det er i de mest smagløse afskygninger - men fantastik morsomme.
Jeg ligger stadig og vrider mig af grin over dagens klip - som endda er dedikeret til mig!!
Advarsel: Det er i de mest smagløse afskygninger - men fantastik morsomme.
Jeg ligger stadig og vrider mig af grin over dagens klip - som endda er dedikeret til mig!!
onsdag den 21. december 2011
Jeg ved det godt
At jeg skylder opskrifter. De skal nok komme og jeg tror bare jeg sætter det hele på for så kan man jo selv vælge hvad man vil have. Tak for komplimenterne omkring madlavningen - og nej jeg er ikke superkvinde.
Jeg har bare de der lister ik'? Og fryser ned når det kan lade sig gøre. Og kan klare mig med mindre søvn i en periode.
De der opskrifter kan godt lige tage et par dage - og I skal jo alligevel også bare spise julemad i disse dage så det gør nok ikke noget. Vel?
For pludselig syntes jeg der er så meget. Jul? Ja også det selv om det kommer der et indlæg om. Men vi er da lidt smittede heroppe.
Men Konsulen blev opereret i knæet i mandags sidste uge. Han har nogen problemer med manglende brusk på lårbensknoglen og menisken bliver så lidt påvirket af det. De ved ikke rigtig hvad der kan gøres, nu må vi vente til hen imod sommeren og se hvordan udviklingen går. Han får noget medicin som skulle fremme nydannelse af brusk og der er blevet lavet nogen huller i knoglen der også skulle fremme ny brusk. Tiden vil vise om det lykkes - det håber vi meget for han er lidt ung til at skulle have et helt nyt knæ. Så han har skullet plejes, for staklen går på krykker og kan ikke så meget selv.
Der er jo også en løbetræning som skal passes for at komme frem til de mål jeg har sat mig i det kommende år. Normen er nu blevet til 4 træninger om ugen - spørg mig ikke om hvordan det gik til her om vinteren. Rent faktisk glæder jeg mig allerede til foråret for så kan der nok presses 5 dage ind når det bliver lidt mere lyst.
Der er fast en bakketræning, en intervaltræning, en tempotræning og et langtur på programmet. Og en gang i mellem en 5 km testtur. Som er så rædselsfuld at jeg overhovedet ikke vil skrive om den. Kan dog kun sige at jeg føler at der sker noget, både i hovedet og i kroppen.
Nå, men det var en ordentlig gang snik-snak. Måtte bare lige sige at jeg godt ved at jeg har nogen forpligtigelser.....
Jeg har bare de der lister ik'? Og fryser ned når det kan lade sig gøre. Og kan klare mig med mindre søvn i en periode.
De der opskrifter kan godt lige tage et par dage - og I skal jo alligevel også bare spise julemad i disse dage så det gør nok ikke noget. Vel?
For pludselig syntes jeg der er så meget. Jul? Ja også det selv om det kommer der et indlæg om. Men vi er da lidt smittede heroppe.
Men Konsulen blev opereret i knæet i mandags sidste uge. Han har nogen problemer med manglende brusk på lårbensknoglen og menisken bliver så lidt påvirket af det. De ved ikke rigtig hvad der kan gøres, nu må vi vente til hen imod sommeren og se hvordan udviklingen går. Han får noget medicin som skulle fremme nydannelse af brusk og der er blevet lavet nogen huller i knoglen der også skulle fremme ny brusk. Tiden vil vise om det lykkes - det håber vi meget for han er lidt ung til at skulle have et helt nyt knæ. Så han har skullet plejes, for staklen går på krykker og kan ikke så meget selv.
Der er jo også en løbetræning som skal passes for at komme frem til de mål jeg har sat mig i det kommende år. Normen er nu blevet til 4 træninger om ugen - spørg mig ikke om hvordan det gik til her om vinteren. Rent faktisk glæder jeg mig allerede til foråret for så kan der nok presses 5 dage ind når det bliver lidt mere lyst.
Der er fast en bakketræning, en intervaltræning, en tempotræning og et langtur på programmet. Og en gang i mellem en 5 km testtur. Som er så rædselsfuld at jeg overhovedet ikke vil skrive om den. Kan dog kun sige at jeg føler at der sker noget, både i hovedet og i kroppen.
Nå, men det var en ordentlig gang snik-snak. Måtte bare lige sige at jeg godt ved at jeg har nogen forpligtigelser.....
onsdag den 14. december 2011
Velbekomme
Når man er nødt til at have maden stående på køkkenbordet kan man dække den grimme vask sådan....
Sorte rosinoliven
Aubergineskiver - dyppet i æg og stegt i olie
Marrokanske gulerødder med spidskommen, hvidløg og bredbladet persille
Icebergsalat med cherrytomater og feta
Bulgur med meget finthakket tomat, agurk, mynte, bredbladet persille og hvidløg
Grønne rosinoliven
Marrokansk peberfugtsalat
Minipizza
Tyrkisk zucchinimeze - ved nærmer eftertanke ser den ikke appetitlig ud, men smager fantastisk
Så er gløgggryder og kopper kørt i stilling
Vi blev 65 mennesker alt i alt og det var superhyggeligt. Flere - danskerne naturligvis - blev til sent. Vi sad og snakkede længe mens vi fik tømt lidt flere flasker vin. Maden er hjemmelavet (bortset fra borekas og felaffel) og da jeg altid er bange for at det ikke vil være nok, skal vi nu spise rester i mindst en uge.......
mandag den 12. december 2011
Inden gæsterne kommer....
Det er jo typisk når man skal have gæster der vil komme i rigtig pænt tøj. Det har været vådt og regnfuldt heroppe i ugevis, men i ugen inden den 10. december har det været slud, regn, blæst og frost. Så baghaven ser sådan ud med lidt snerester og marken bagved er helt snefri: Umiddelbart ingen ko på isen for at komme til vores gæstebud, vel?
Men dagens overraskelse i skysovs: En totalt overiset og uhyggelig glat lille vej hvor vi bor - helt nede i bunden. Den er smal og ikke så lang - derfor må folk parkere henne for enden som I ser på den lidt større vej og gå i herhen.
Mon vi skulle have skrevet i indbydelsen at skøjter anbefales?
Et stort held at finnerne er vant til at man tager skoene af før man går ind i folks huse og derfor altid kommer klædt efter vejret. I store støvler med de høje hæle som skiftesko. Og heldigvis var der ingen der skvattede....
Billeder af maden følger i morgen.
onsdag den 7. december 2011
Nedlagt af sne blandt andet....
Her bliver lige lidt stille i et par dage.
For det første fordi jeg går og skummer af arrigskab over at vi er blevet ramt af sne - nu gik det lige så godt uden, ik'? Hvorfor skal det så komme og genere mig i at løbe? For det er jo hverken til her eller der, bare noget frossen havregrød der ikke dækker ordentligt men alligevel er glat og ujævnt.
For det andet fordi jeg skal have en hulens masse gæster på lørdag. Sådan noget gløgg med alt mulig reception hos os. Som vi også havde sidste år. Og jeg tør ikke tælle hvor mange af de 70 inviterede der kommer, for de fleste af dem har sagt ja tak - man tror jo altid at der er nogen der ikke kan komme..... Så jeg står med hovedet i gryderne og laver mad og fryser ned. Med lange lister (så får jeg da afløb for den lille tvangsopførsel). Og vi har arrangeret Luciaoptog. Så det skal nok blive hyggeligt.
Men jeg er altså lidt optaget indtil da.....
For det første fordi jeg går og skummer af arrigskab over at vi er blevet ramt af sne - nu gik det lige så godt uden, ik'? Hvorfor skal det så komme og genere mig i at løbe? For det er jo hverken til her eller der, bare noget frossen havregrød der ikke dækker ordentligt men alligevel er glat og ujævnt.
For det andet fordi jeg skal have en hulens masse gæster på lørdag. Sådan noget gløgg med alt mulig reception hos os. Som vi også havde sidste år. Og jeg tør ikke tælle hvor mange af de 70 inviterede der kommer, for de fleste af dem har sagt ja tak - man tror jo altid at der er nogen der ikke kan komme..... Så jeg står med hovedet i gryderne og laver mad og fryser ned. Med lange lister (så får jeg da afløb for den lille tvangsopførsel). Og vi har arrangeret Luciaoptog. Så det skal nok blive hyggeligt.
Men jeg er altså lidt optaget indtil da.....
torsdag den 1. december 2011
At hoppe i vinterfælden med begge (behårede) ben
I går morges fulgte jeg min søn til lufthavnsbussen. Han skulle flyve til Paris (den heldige lille skid) for at deltage i noget der hedder Model United Nations Generalforsamling hvor man mødes med andre internationale skoler fra Europa og diskuterer forskellige politisk emner. Hans skole skal repræsentere Pakistan og det skal nok blive interessant. Her i formiddags tikkede et billede af Eiffeltårnet ind på min mobil - håber at han får set en masse i dag.
Efter arbejde skulle jeg vente på yngste datters hip-hop time og hvad er så bedre end lige at tage en løbetræning på hamsterhjulet? Det er længe siden jeg har løbet på bånd, vejret er jo så behageligt at jeg kan løbe udendørs uden problemer. Men jeg fik løbet 7,5 kedelige kilometer på båndet - selv om det er hvileuge tog jeg nogen tempointervaller og det var en god følelse. Selv om det var indendørs. Puha, når jeg tænker på hvor meget sne vi havde sidste år på denne tid, så føler jeg mig priviligeret!
Og da jeg stod der i omklædningsrummet var det at jeg opdagede at jeg havde gjort det igen. Kastet mig lige på hovedet ned i vinterfælden. Igen.
Vinterfælden? Det er det der sted hvor man ikke får barberet sine ben fordi man alligevel har lange bukser på konstant, og man derfor kan lave fletninger på sine ben hvis man rigtig skal gøre sig fin. Oh skræk og rædsel, det samme kan gøre sig gældene i ens armhuler - derfra kommer lyden af jungletrommer. Der hvor neglelak på tæerne enten er nogen afskallede rester fra august måned eller bare totalt ikke-eksisterende. Og der hvor huden på skinnebenene kan sammenlignes med en skællene på en python slanges ham.
I mit tilfælde også tilsat løbernegle.
For de uindviede i løbningens rædsler kan jeg oplyse at løbetræning over mange kilometer tager sin told på ens tånegle - enten bliver de cyanidblå eller også falder de af efter et stykke tid. Ind i mellem begge dele. Eller man har negle på forskellige stadier. Ikke nødvendigvis alle sammen, men I har vist fået idéen. Det er absolut noget man som løber kan være stolt af, lidt som at få et eller andet bæltespænde i brydning - men kønt er det selvfølgelig ikke at se på for andre. Faktisk er det noget der kan få folk til først at stirre rædselslagent på ens tæer, derefter på ens ansigt og derefter vende sig bort i afsky. Så jeg plejer for en god ordens skyld at dække mine forskellige tånegle med et godt lag neglelak når jeg nu skal stå der og stritte splitterfornøjet sammen med en flok uskyldige finner som jeg ikke kan kommunikere med.
Som sagt er det længe siden jeg har været i træningscenteret og det kunne ses på min vintertilstand. Selv om vi kun er i begyndelsen af vinteren og det ikke engang er ægte fimbulvinter endnu. For så er man lidt mere undskyldt.
Så jeg skal vist have et 10.000 km eftersyn i weekenden.....
Efter arbejde skulle jeg vente på yngste datters hip-hop time og hvad er så bedre end lige at tage en løbetræning på hamsterhjulet? Det er længe siden jeg har løbet på bånd, vejret er jo så behageligt at jeg kan løbe udendørs uden problemer. Men jeg fik løbet 7,5 kedelige kilometer på båndet - selv om det er hvileuge tog jeg nogen tempointervaller og det var en god følelse. Selv om det var indendørs. Puha, når jeg tænker på hvor meget sne vi havde sidste år på denne tid, så føler jeg mig priviligeret!
Og da jeg stod der i omklædningsrummet var det at jeg opdagede at jeg havde gjort det igen. Kastet mig lige på hovedet ned i vinterfælden. Igen.
Vinterfælden? Det er det der sted hvor man ikke får barberet sine ben fordi man alligevel har lange bukser på konstant, og man derfor kan lave fletninger på sine ben hvis man rigtig skal gøre sig fin. Oh skræk og rædsel, det samme kan gøre sig gældene i ens armhuler - derfra kommer lyden af jungletrommer. Der hvor neglelak på tæerne enten er nogen afskallede rester fra august måned eller bare totalt ikke-eksisterende. Og der hvor huden på skinnebenene kan sammenlignes med en skællene på en python slanges ham.
I mit tilfælde også tilsat løbernegle.
For de uindviede i løbningens rædsler kan jeg oplyse at løbetræning over mange kilometer tager sin told på ens tånegle - enten bliver de cyanidblå eller også falder de af efter et stykke tid. Ind i mellem begge dele. Eller man har negle på forskellige stadier. Ikke nødvendigvis alle sammen, men I har vist fået idéen. Det er absolut noget man som løber kan være stolt af, lidt som at få et eller andet bæltespænde i brydning - men kønt er det selvfølgelig ikke at se på for andre. Faktisk er det noget der kan få folk til først at stirre rædselslagent på ens tæer, derefter på ens ansigt og derefter vende sig bort i afsky. Så jeg plejer for en god ordens skyld at dække mine forskellige tånegle med et godt lag neglelak når jeg nu skal stå der og stritte splitterfornøjet sammen med en flok uskyldige finner som jeg ikke kan kommunikere med.
Som sagt er det længe siden jeg har været i træningscenteret og det kunne ses på min vintertilstand. Selv om vi kun er i begyndelsen af vinteren og det ikke engang er ægte fimbulvinter endnu. For så er man lidt mere undskyldt.
Så jeg skal vist have et 10.000 km eftersyn i weekenden.....
Abonner på:
Opslag (Atom)