Så husker vi lige at tage det roligt.

Det er nemmere sagt end gjort.
Men jeg prøver virkelig at lære af mine fejl og af andres erfaringer. Så derfor tvang jeg mig selv til at hvile i to dage efter mit lange løb. For sidste gang jeg var nået hertil var jeg ikke i god nok form og løb mig til en skade. Og det kostede mig mit første halve marathon i Maj. Så nu fortrækker jeg at være som en løve i bur, men passe på mig selv. For jeg øgede mere end 10% i lørdags, og det skal man ikke på mit niveau også selv om jeg er i god form nu.

Kan I høre hvor meget jeg føler at jeg skal undskylde at jeg ikke har løbet før i dag?
Sådan lidt symptomer på fanatisk løbe-eksem der klør?

I dag fik jeg udforsket en rute som ikke er på elektroniske kort og derfor har måttet vente på Garmin. Så jeg fik 8,3 km i skønne skov omgivelser - selv om jeg godt kunne mærke ben og havde lokomotiv-åndedræt. Det var nok mest hovedet der ikke var med på legen, men da det sidder skruet fast et eller andet sted måtte det jo bare følge med uanset om det ville eller ej.

Selv om jeg var rastløs i går lod jeg mig drukne i købe-nye-gymnastiksko-flagrende-teenage-hormoner-sure-patienter-der-skal-passes-lave-aftensmad-opvaskemaskine-vasketøjs mudderet. Det skal nemlig også til en gang i mellem. Prøver jeg at sige til mig selv.

Jeg ved godt at jeg skylder noget på Fru Z's konto, men mine indlæg vil ikke hvad jeg vil, og før det ser ud som jeg har besluttet bliver det ikke udgivet. Sådan!!