Sådan!

Der bliver varmere og varmere igen. Der er lovet mindst 30 grader i weekenden og den slags oplysninger bliver altid modtaget med blandede følelser. På den ene side er man jo et skarn hvis man ikke nyder en fantastisk varm dag i haven, på den anden side er der jo lige den lange løbtur i sådan et vejr.

Nå, men jeg kan jo ikke gøre noget ved det og kan så derfor lige så godt nyde det.

Jeg har løbet intervaller i dag for første gang med min Forerunner. Det var nu sjovt nok - og faktisk gav det lyst til mere. Og da jeg har fået en pistol i tindingen for at gennemføre 4 løbepas om ugen (hej Katrine...) så vil der jo blive fin lejlighed til at lave nogen af dem!

Der måtte lige overskrides endnu en grænse i dag. For da jeg var varmet op og kommet il det sted i skoven som er godt til intervaller, så tillod et par kvinder med børn sig at gå lige på min sti. Så var gode råd dyre, for det ville da være for pinligt at løbe speed og så langsomt og så igen og forbi dem og.... og......og......

En lille ekstra tænke-runde fik mig overbevist om at det er mit løb, jeg kender ikke de mennesker og skal ikke stå til regnskab for min adfærd og at jeg er nødt til at lære at abstrahere fra andre mennesker når jeg løber.

Så jeg overhalede dem frem og tilbage i en uendelighed. Der var en lille pige der sagde "moj" (hej på finsk) hver gang jeg løb forbi - i min intervalpine var det eneste jeg kunne frembringe et smil i stil med Jokeren (Jack Nickelson) i Batman. Heldigvis begyndte hun ikke at skrige, men hilste bare pænt igen.

I guder og gudessa'er, nu har jeg overskredet to personlige grænser i denne uge. Kan det mon være sundt for ens personlighed? Eller vil der være risiko for at jeg skal blive kæphøj?

Glad er jeg i hvert fald og føler at jeg kan løbe herfra og til evigheden. Men kan jo foreløbig starte med ½ marathon den 12. September. Og måske Midnatsløbet ugen før, den 4. September. Har bare ingen at løbe med og jeg er meget nervøs for at stille op alene til løb.

Åh hurrah, så kan jeg overskride endnu en grænse - der er ingen ende på herlighederne!!

Foreløbig skal vi lige have Hr. Konsulen gelejdet igennem en operation næste fredag, staklen har en sten i underkæbens spytkirtel - ja det kan man godt have lige som galdesten og nyresten. Og da han jo er en mand så kræver det en stærk kvinde med uanede mængder af mental støtte og forsikringer om overlevelse. Så der vil være al mulig grund til at løbe - hvad gør man ikke for at komme væk fra en syg ægtemand!