Hov!! Bare fordi jeg har restitutionsuge, behøver jeg jo ikke helt at svigte bloggen!
I dag begyndte jeg min sidste almindelige uge inden halvmarathon med planlagte 36 km, derefter er der nedtrapning de sidste to uger. Løb et dejligt bakkeløb på 9,6 km ad skiløjpen. Den er fuld af bakker jeg nyder om vinteren på ski, må indrømme at nydelsen er begrænset når det er rubrødsmotoren der må klare arbejdet. I dag blev den løbet bagfra og det var rart med lidt variation. Og alle bakker blev klaret i fuld firspring.
Men tankerne kværnede rundt og faktisk gik der kludder i åndedrættet af bare bekymring og jeg måtte stoppe op og gå et øjeblik for at falde til ro. For jeg har nemlig ikke meldt mig til endnu - hverken til Midnatsløbet eller ½ marathonen. Jeg er bange. Sådan som i rystende nervøs. Og føler mig helt Palle alene i verden.
Hvorfor er jeg bange? Fordi jeg ikke har nogen løbserfaring (og den er jo svær at få hvis man ikke melder sig til...) og fordi jeg kommer til at være helt alene om det. Jeg kender ikke nogen der skal løbe og skal selv finde ud af det hele derhenne - parkering,registrering, hvor lægger jeg mine ting, hvor går jeg hen. Og det hele er på finsk og de taler alle sammen finsk. Selv om de selvfølgelig taler engelsk, så er der ingen man sådan spontant kan komme til at snakke med fordi man lige hører de siger noget man kan relatere til.
Og det værste: Konsulen er med 99% ikke i landet og det vil sige der er heller ingen til at heppe på mig, tage billeder, vinke og der vil ikke være nogen at dele triumfen med. I forventning om at det bliver en triumf.
Til Midnatsløbet på 10 km vil familien kunne komme med.
Men til ½ marathon er det mig selv og kun mig selv.
Og det er i virkeligheden det der er sandheden. Det er min kamp for mig selv, mod mine egne grænser og min kamp for at gennemføre noget jeg har arbejdet meget hårdt for. En kamp som vil være et vendepunkt for mig og en ny begyndelse på en anden form for løb. Ude på banen er jeg alene og ingen kan hjælpe mig, kun jeg kan beslutte at forsætte. Selv om hele den pukkelryggede stod og heppede, så er det kun mig der kan gøre arbejdet.
Ensomheden er en del af betingelsene for at løbe de lange distancer, en ensomhed jeg har påtaget mig med åbne øjne og med viden om at der ikke er andre der kan overtage min plads. Det er en viden der kunne være rar at dele med nogen og snakke om, måske med nogen der også skal løbe enten marathon eller den halve. Det er et stort løb, så der vil være mange mennesker. Og jeg vil kunne forsvinde i mængden og løbe mit eget løb i fred, men jeg vil også være meget meget alene.
Derfor har jeg trænet de meget lange distancer før løbet for i det mindste at vide at jeg kan løbe langt. Fordi jeg ved at der to ting jeg skal klare: 1) Gennemføre et halvt marathon for første gang i mit liv efter at jeg begyndte at løbe fra nulpunktet for et år og en måned siden, 2) Klare ensomheden derude hvor jeg kun har mig selv at stole på og jeg er den eneste der kan hjælpe mig for første gang .
Så derfor er jeg bange.......
Kære søde Kirsten
SvarSletJeg kan godt forstå, at du er bange. Eller mere alvorligt nervøs for at svigte dig selv og ikke kunne møde dine egne forventninger og honorere dem. Jeg forstår dig og dem virkelig godt. For jeg tror, at vi alle har været der. Og vender tilbage til med jævne mellemrum. For vi søger nye og andre mål for os selv med risiko for ikke at nå dem.
Men når det så er sagt, så er jeg af den faste overbevisning med det, som jeg kender til dig, din ihærdighed, din energi og din viljestyrke, at du nok skal komme igennem. Og ikke bare komme igennem, men med stil og sikkert flyvende. Du har gjort alt, hvad du kan for at forberede dig. Endda mere end de fleste. Jeg mener, du har jo endda løbet intervaller! Så selve løbet skal nok gå og gå rigtig godt. OG give dig smag for mere. :-)
Med hensyn til alt det praktiske og nervøsiteten for det er jeg også helt med. Og det kan stadig stresse mig. Når man ikke kender start- og målområdet og det hele. Men jeg har fundet ud af, at det er vigtigt for mig at komme tidligt før starten. Mindst 1 time. Og jeg orienterer mig om rute, væskedepoter, startområde, toiletter, gardarober og alt det der på løbets website inden. Og printer mest det hele ud og har det med. Pakker alt aftenen inden og alle sådanne gode råd.
Du kommer super igennem. Se at få meldt dig. Det tager noget af nervøsiteten. Måske. :-)
Knus Katrine
Katrine har sikkert ret. Og helt sikkert mere erfaring. Jeg er mere nybegynder end du er, Kirsten. Og var til mit første løb i starten af sommeren. Et dameløb, og en (for andre!) overskuelig lille rute på 5 km. Jeg havde fået løbet i gave, og der fulgte en personlig coach med. Altså en medløber, så at sige. Hun var der for mig hele vejen. Fortale og forklarede, heppede og guidede. Vidste hvor man kunne smide sine ting, hvor man hentede gaver. Alt det der. Og var det ikke for hende, så havde jeg ikke moret mig så meget til det der løb.
SvarSletMen de lange løb er jo nok noget andet. Og inderst inde ved du nok hvad du skal gøre. Så bare se at komme i gang :)
Hej Kirsten,
SvarSletJeg forstår godt din angst. Uanset hvor erfaren man bliver, vil der altid sidde en rest angst i én (tror jeg)
Jeg har deltaget i mange løb, og har ofte spurgt mig selv om hvorfor - for jeg er bange, skal ustandselig tisse, kan ikke finde en p-plads osv osv.
Måske er det en del af det? Det at du er alene kan vendes til noget positivt. Det bliver din helt egen oplevelse, noget du kun kan takke dig selv for. Det bliver en af de funklende stjerner i din kiste af minder. Mange gange er det jo de ting, som ikke kommer let til én, og hvor man overvinder sig selv, som kommer til at stå som noget værdifuldt og vigtigt. Du har trænet rigtig, du er stærk. Det skal nok gå.
Knus Karina
Hej Kirsten
SvarSletI lange løb som halvmarathon finder man næsten altid en eller flere at følges med. Når starten er gået, er der først kaos og det hele er lidt hulter til bulter, men så finder man en slags rytme. Og så opdager man, at der er nogen, som passer med den samme rytme. Og så er man ikke længere så alene. Nogle gange kan man ovenikøbet få et samarbejde, hvor man - fuldstændig ordløst - skiftes til at trække hinanden igennem.
Alt det andet inden løbet skal du nok få styr på, bare du kommer i god tid.
Glæd dig. Det skal nok blive en god oplevelse, hvor du selvfølgelig gør dig nogle erfaringer.
Knus Helle
Jeg har to strategier som hjælper, når jeg er bange for noget, men vil alligevel. Den ene er at lade være med rigtigt at fatte hvad det egentligt er jeg laver. Det virker fint for mig under en tale til en stor forsamling fx, men passer nok ikke rigtigt til dit temperament eller til situationen.
SvarSletDen anden er at sætte tingene i perspektiv. Hvad er det værste som kan ske, og er der egentligt så slemt? Sådan set i forhold til invaliderende handikaps eller lignende? Selv hvis du på en eller anden fuldstændig usandsynlig måde skulle tabe hovedet og glemme alt hvad du har lært under din grundige forberedelse, så er det, trods alt, kun et løb. Du vil under alle omstændigheder lære en masse. Der vil komme andre løb, senere. Selv om din familie og os på bloggen ikke vil være der og heppe på dig, så vil de lytte og vi læse om det bagefter. Så få nu meldt dig til. Så kommer resten, måske, af sig selv?
Ja, få meldt dig til, så er du på vej. Kender godt den følelse, trods min erfaring. Var alene til Cph marathon, min mand var der men skulle hjælpe sende en anden løber afsted der løb sit første. Havde følelsen af at være "palle alene":-)
SvarSletTilslutter mig de andres indlæg du skal nok klare det, ingen tvivl om det. Og du gør det.;-) Held og lykke til.
Knus
Nu ikke så meget jammer Kirsten! Du er helt klar, og lidt nervøsitet hører med. Det er bl.a. det, der gør konkurrencer til noget specielt. Konkurrencer er en kamp, man kæmper alene!
SvarSletDu har gjort dit hjemmearbejde, er skadesfri og spændt til bristepunktet for at opfylde dit mål. Kan du så få afsendt den tilmelding!!!
GO FOR IT GIRL...
Jeg er enig med May-Britt..du har gjort dit hjemmearbejde godt.
SvarSletDu gennemfører selvfølgelig FORDI DU VIL.
Tag en dannebrogs-trøje på...det hjælper på evt sprogproblemer.
Og se så at blive tilmeldt.