At skue hunden på hårene?

Er det hvad der sker for mig når jeg ser andre løbere? Jeg føler mig altid overbevist om at de er bedre, hurtigere, mere erfarne, sikre, tyndere, i bedre form.....alt hvad der kan få mig til at miste enhver form for selsikkerhed. For konkurrence-mennesket kommer op i mig og jeg prøver konstant at vurdere mine chancer for at vinde over dem. Og da jeg er totalt novice kan disse chancer vist ligge på et meget lille sted! Men viljen og håbet er der altså alligevel.
Og da jeg i går hentede mit livs første startpakke før Midnatsløbet stod der andre i kø - og da var det at jeg synes de alle sammen så meget "proffe"ud......
Startpakken består af blå Nike løbetrøje - den er i stedet for startnummer - chip med velcrobånd til at sætte om benet og et armbånd som viser hvilken startgruppe man tilhører. Jeg har meldt mig til den sidste / langsommeste gruppe for ikke at udfordre skæbnen.

Om aftenen var jeg til endnu et "loge-møde" denne gang i DABGO hvor danske erhvervsfolk bosat i udlandet mødes hver første onsdag i måneden over hele verden, her i Helsinki mødes vi på et hotel der hedder Klaus K. Vi starter med et glas vin og dem der kan og har lyst, forsætter med at spise sammen. Det lyder nok lidt tørt, det der med erhvervsfolk, men i virkeligheden er det meget afslappet. Her findes pænt mange danskere der arbejder i lokale virksomheder (Nokia, Nordisk Investeringsbank, Nifin, forskellige internationale firmaer, FN, NGO's osv.) og så er der de forskellige diplomater. Vi er 3 kvinder der er gift med udenlandske diplomater og så selvfølgelig den danske ambassade. Der bliver snakket samfundsforhold og net-worket - dvs man hjælper hinanden med kontakter og praktisk information - og så bliver der snakket afslappet, grinet og hygget i stor stil. Det er en aften jeg nødig går glip af, for det er et frisk pust i hverdagen at mødes med andre danskere uden at det hele går op i hyggekaffe, børn og skolesnak. Veninde sammenkomster har jeg selvfølgelig også meget brug for (og elsker det højt), men fordi jeg har forladt en dynamisk arbejdsplads hvor jeg er vant til at have mange professionelle funktioner og kontakter da vi flyttede herop, har jeg brug for at komme ud i en helt anden slags sociale sammenkomster.
Jeg gør selvfølgelig altid reklame for løb og prøver at overtale folk til at deltage i diverse konkurrencer med mig. Der er et par stykker der har løbet før i tiden (bla Cph marathon) og dem hiver jeg i for at få dem i gang igen.

En af de rigtig gode ting der kom ud af det i går aftes er at den danske ambassadør lovede at jeg kan få en løbetrøje med dannebrog på. På ambassaden har de nogen trøjer fra den gang det danske kvindefodboldhold spillede kamp heroppe sidste år, og han mener at enten er der dansk flag på eller også står der Danmark på dem. For jeg har ikke nogen løbetrøje med noget dansk på endnu og da jeg er tilmeldt til ½ marathonet som dansker, vil jeg selvfølgelig meget gerne have at det kan ses hvem jeg repræsenterer.
Så finnerne ikke tror at det bare er dem der kan!!