Det skulle have været en drøm der gik i opfyldelse

Og hvorfor føles og føltes det lige fra starten så bare ikke sådan?
Og hvorfor har jeg egentlig meget svært ved at skrive om løbet?
Og hvor var den der wow-følelse til slut da jeg kom i mål?
Og hvorfor føler jeg mig egentlig lidt skuffet ,for var det bare det, burde jeg ikke kunne gøre det bedre?
Og hvorfor tror jeg at jeg kan gøre tingene bedre end jeg kan, hvorfor tror jeg at jeg kan løbe hurtigere og hvad baserer jeg overhovedet mine ambitioner på?

Det er jo en frygtelig masse spørgsmål der kører rundt inde i hovedet på mig og som jeg ikke kan tale med nogen om - for jeg burde jo bare være godt tilfreds med at jeg gennemførte, ikke blev skiltesamler og kom løbende hele vejen som nummer 100 ud af 160 kvinder i min aldersklasse. Og nummer 1162 ud af alle 1583 deltagere. Når nu det var første gang.
Derfor har det taget mig lidt tid at sætte mig ved tastaturet for jeg prøver at få lidt styr på hvad al den tankegang går ud på. Og jeg er godt klar over at de eneste svar findes i min træning og mine forberedelser til løbet - og jeg er den eneste der kan ændre på sagerne.
Men jeg vil være meget taknemmelig for konstruktiv kritik - for jeg tror nok at jeg måske overvejer at tage et løb til den 02.10........

Løbet var igen utrolig velorganiseret og alt fungerede perfekt. Jeg sørgede for at være pænt fremme i startfeltet da der ikke var tidsgrupper, og kunne begynde at løbe med det samme da jeg var ovre startlinien. Jeg løb med min Forerunner og sørgede for at overholde det tempo jeg havde planlagt for de første 3 km, jeg havde hele tiden i tankerne at dette var mit løb, at holde tempo nede for ikke at udmatte mig for tidligt og at dem der overhalede mig nu ville jeg møde mod slut. Det fungerede også helt fint og jeg var fuldstændig rolig og uden nerver = fejl nr 1? Pga Midnatsløbet ugen før var jeg overhovedet ikke nervøs, havde bare ganske lidt sommerfugle i maven, så måske manglede den adrenalin jeg havde i stort overskud ugen før og som fik mig til at stæse af sted med en enorm overskudsfølelse.
Stækningen langs motorvej gik fint, der var fint læ for modvinde og bakkerne følte jeg ikke (tak til min skiløjpe).
Første depot (5 stk i alt) var efter lidt over 3 km, jeg var nødt til at bruge wc selv om jeg havde været mindst 4 gange inden start - tog mig ca 22 sek. så det var ikke noget. Men jeg drak ikke for jeg syntes det var for tidligt = fejl nr 2? Jeg havde drukket 1½ liter indtil kl ca 12 og siden ikke drukket for ikke at skulle alt det tisseri (det er altså en frygtelig irriterende ting). Jeg drak ved alle de andre depoter, men hvad drak jeg egnetlig? Ud af en 3/4 fyldt kop drak jeg måske 2-3 mundfulde sportsdrik hvilket jo er slet ingenting, jeg plejer at drikke mindst en halv liter på lange ture og det er sikkert heller ikke nok. Ved depot 11 plus lidt km tog jeg gel (30 gr)og lidt vand - som så føltes som om det lagde sig ned i mine ben og vejede en ton. Faktisk en følelse af at det havde negativ virkning i stedet for opkvikkende. Derfra føltes det som om mine kræfter gik ned ad bakke. Det er ok at drikke, men jeg kan ikke fordrage at indtage noget fast af nogen art når jeg løber. Ruten var derefter langs vandet og jeg havde glædet mig så meget til at nyde synet, men jeg havde faktisk nok at gøre med at holde mig løbende - og ved efterrationalisering tror jeg faktisk at jeg er blevet dehydreret. Om aftenen og det meste af i går mandag har urinen været meget koncentreret og jeg havde godt ondt i hovedet søndag aften.
Fra 12 km og resten af vejen var jeg tung og uden overskud - dog kunne jeg sende Colgate smil til de heppende, for jeg synes det er meget vigtigt at reagere positivt når folk gider stå og heppe. Der stod på et tidspunkt en dame med en stor æske havsalt som hun tilbød de løbende - det var nu ikke lige det jeg havde mest lyst til. Heller ikke saltagurkerne i depoterne, men det kan være jeg skulle have taget en håndfuld......

Min veninde Magdalena og hendes mand havde taget mine piger med ud at heppe under vejs , det var meget sødt og rørende af dem. Og rigtig dejligt at se dem 3 gange under vejs og til slut. De var heldigvis så mange løbere at jeg ikke løb alene på noget tidspunkt, og en del tilskuere - det ville nok have været opmintrende med lidt flere.

Omkring 16,5 km fik jeg pludselig sidesting - noget jeg aldrig har haft under træning og jeg var helt på herrens mark om hvad jeg skulle gøre. Jeg prøvede at gå lidt og massere siden, men da det ikke hjalp løb jeg bare krumbøjet videre og det gik da også væk - men mentalt var det ikke så rart. På den anden side så var det den tid jeg mødte nogen af dem fra starten -og andre mødte mig ;-) - samt andre der stod og brækkede sig, så jeg syntes alligevel at jeg var sluppet billigt......

Men hvor var de ekstra kræfter som jeg troede jeg ville få når jeg var tæt på mål? Jeg troede at jeg ville få energi når der kun var et par km til bage og jeg troede aldrig at runden omkring stadion hen til mål skulle få ende. Og jeg havde slet ingen triumf følelse da jeg løb over målstregen. Det skuffer mig for det var jo det øjeblik der skulle have været præmien for alle de timer derude. Den følelse var der mere til Midnatsløbet som jo så alligevel ikke var et langt løb og derfor heller ikke nok triumf = fejl nr 3? Skulle jeg ikke have løbet ugen før men have gemt det hele til ½ marathonen? På den anden side var jeg så ikke ved at dø af skræk da jeg vidste hvad der ventede......

Min forberedelse til løbet var sådan: Både i ugen inden Midnatsløbet og ½ marathonen inhalerede jeg spaghetti, ris osv. så det stod mig ud af ørene - prøvede at carbo-loade som jeg har læst mig til = fejl nr 4? Blev det mon for meget? Jeg plejer at spise meget lettere og synes ikke det var behageligt. Skulle jeg mon bare have spist nogenlunde normalt og bare lidt ekstra kulhydrater?
Jeg løb meget mindre end jeg plejer i begge uger inden konkurrencerne = fejl nr 5? Jeg plejer at løbe lange løb efter ugens almindelige træning (interval og alm.) og det går jo fint nok. Nu løb jeg få km og kun to gange i løbet af ugen - så jeg var måske helt ude af rytme. Det gav mig jo altså ingen ekstra kræfter - jo til Midnatsløbet men så var de åbenbart brugt op.

Ja, det var jo mange ting der skulle læsses af. Fysisk har jeg det helt fint, kunne da godt mærke lidt i benene i går at jeg havde været på langtur dagen før men ikke mere end normalt og jeg skal bare ud på en dejlig 10 km i min egen skov i dag som jeg kan nyde!!!!! Jeg er glad for at jeg løb og jeg er ikke færdig med konkurrencer, jeg vil bare gerne kunne bestemme lidt mere selv.......