Det var godt for sjælen at få tankerne ned på skrift og tak for kommentarer og råd - det er derfor det er så godt med ligesindede, for I forstår jo præcis hvad man taler om og hvilke følelser man har omkring sit løb. Og så er det jo heller ikke gået værre end som så!
Så jeg skulle lige se om benene kunne holde til noget i går selv om der kun var gået en dag siden ½ halv marathonen. Og det kunne de, så jeg tog 10 herlige km i "min" skov hvor jeg hørte græsset gro, mærkede duften af svampe og så resterne af regnen på bregner og grene. Hvor var der smukt, sådan lige før klokken efterår med gyldent birkeløv der lægger sig i et lag på jorden. Det var rart at løbe ligeud uden at tænke på andet end nydelse.......
Jeg har jo slet ikke fået vist jer denne her:
Jeg troede egentlig (lidt naivt?) at en medalje får man i et fint flerfarvet bånd om halsen - denne her fik man i hånden lige efter mål og der er ikke nogen mulighed for at hænge den i noget som helst for den er lige så flad på bagsiden.
Men et godt minde er den da!!
I morgen torsdag må jeg ud og have nogen intervaller indenbords, de skal øges i længden for at give mere udholdenhed. Det er min plan at arbejde seriøst med hastighed - åbenbart temmelig tiltrængt.
Og jeg har indtil den 20 til at beslutte mig for et ½ marathon den 2.10, jeg er stærkt fristet, min eneste bekymring er at det ikke er et stort løb med så mange tilmeldte og det gør mig usikker. På den anden side når jeg kigger på resultaterne fra sidste år så kan jeg såmænd sagtens være med og igen er det jo mit eget løb som jeg skal bruge til at lære og få erfaring. Som feks. at drikke nok......
Ellers bruger jeg noget tid i øjeblikket på at være tilbage i moder rollen med at tage mig af yngstebarnet og hendes brækkede arm - det er godt nok en del år siden jeg har skullet bade hende, vaske hendes hår, rede håret og klæde hende på....... Nu hører der oven i købet med at der skal lakeres negle - når man er 10 år så er der standarter der ikke kan slækkes på selv med en arm i gips ;-)
Godt at læse Kirsten;-) Sådan er det nemlig, når den første skuffelse har lagt sig så...er man klar igen. Og hvor jeg bare kender tanken: Okay, så er det heller ikke værre. Altså efter at have været gennem "kriser" når jeg ikke har levet op til egen forventning om resultatet, eller oplevelsen.
SvarSletAt være "nurse" for sit eget barn der er blevet så stort, ja det en udfordring.
Min mindste kom for nogle år siden til skade med fyrværkeri ( hvilket er en helt anden historie) men mor var MEGET vred!Men hvordan skælder man lige ud der på skadestuen, på en unge der skal opereres? Nej vel?
Nå, skideballen fik han senere;-)
Men han skulle også bades, klædes, have sat håret, på osv. Noget af en udfordring men det fik vi nu meget sjov ud af.
Og som slut bemærkning til historien har han stort set ingen men`. Lægerne sagde han måtte have haft en skyts engel.
Ha en rigtigt god dag, god træning mens du overvejer om du skal løbe d. 2.10 ;-)
Knus
Forresten ang. Medaljen de gange jeg har fået medaljer i Finland har det været samme model, uden snor. Har jeg ikke været ude for andre steder. Men flot er den da din første medalje. Tillykke med den:-)
SvarSletHej Kirsten
SvarSletså fandt jeg endelg ind på din hjemmeside.
flot løbet, det var da en pæn tid, synes du løb langsommere tidligere,inden den ½marathon hvor du blev skadet.
troede egentlig du var ældre(ved ikke hvorfor)
jeg løb selv min 3de ½mar. i søndags. og er lidt i vildrede hvad jeg gør nu, men træner nok op til en ½ mere før jeg tager den hele
mange løbe hilsner
Erik
Hej Kirsten,
SvarSletGodt du er på vej mod nye løb. Der skal nok komme flere med en masse gode oplevelser. Det fascinerende ved løb er jo også at man ikke kan kontrollerer/tæmme det. Man ved ikke hvad man går ind til, når man står ved start. Hvert løb er forskelligt og hver gang er man lidt nervøs og overvinder sig selv. Derfor bliver det aldrig kedeligt.
Jeg håber, du har rystet den skuffede følelse af dig?
Knus Karina
Det er nok nemmere bare at klaske folk en medalje i hånden i stedet for at sætte den om halsen.....
SvarSlet@Tina Godt din søn ikke har fået varige mén af den ulykke - enhver mors mareridt!
@Erik - Velkommen! Hyggligt at møde dig her! Altså det med alderen, det må være pga mine langsomme tider....;-)og jo jeg er blevet bedre (kan næsten heller ikke blive andet....)
Jeg kan godt forstå den følelse af "hvad nu" - har den selv lidt i øjeblikket. Men jeg tror også at jeg tager et eller to ½ til og så bruger vinteren til at træne tempo / ryg-mave / holde formen for så at satse på den lange i foråret.
@Karina - jo jeg er kommet videre og synes alligevel at det var meget godt gjort. Heldigvis er jeg en person der lynhurtigt kommer over skuffelser (og vrede) og kan se det positive i tingene. Det er nok vældig sundt for mig at der er noget jeg ikke kan kontrollere hundrede procent og selvfølgelig skal jeg af sted igen. Som May-Britt skrev på FB - det er en tid der kan forbedres.....
Det hele bunder nok i at jeg gerne vil være lige så god som alle jer andre - mangler jo bare lige nogen års erfaring og det må jeg nok acceptere at skulle arbejde på.
Knus Kirsten
Kirsten, du er da skide god!
SvarSletHelt ærlig, det er jo dit først ½ maraton og du har trænet dig op helt selv, og (så vidt jeg ved...) startet op i en sen alder.
Det er rigtig rigtig flot og godt gjort.
Jeg har løbet i tjaa... 17 år tror jeg, men jeg har stadig meget at lære og skal også til at accepterer at min alder spiller ind.
Tak for det du skrev med intervallerne. Det er rigtigt de er "farlige"...
Nå men rigtig god weekend
Knus fra én der burde være finne (lakridselsker)
Hej Kirsten
SvarSletHvor var det synd, at du fik en dårlig oplevelse med dit første halvmarathon. Men hvor er det godt, at du er på hesten igen. Altså det med gode eller dårlige oplevelser til løb er slet ikke så enkelt. Jeg har jo løbet det meste af mit liv, og i lange perioder holdt mig langt væk fra konkurrencer. Jeg vil nemlig helst vinde. Efter jeg var syg, var jeg slået hjem. Og jeg kunne ikke få den gamle fart i benene. Det kan jeg stadig ikke, og det er jeg langsomt ved at acceptere. Det har været - og er - en mental proces at orientere mig i nogle andre mål. Og guderne skal vide, at jeg har været tudefærdig af skuffelse, når jeg alligevel stillede op og fik resultater, der lå mange, mange minutter og somme tider halve timer under, hvad jeg havde kunnet før. Men jeg har altid elsket at træne, og jeg finder måder at løbe på, som kan give mig den glæde, som konkurrencerne kunne før. Vinder i den gamle forstand bliver jeg aldrig igen, men der er mange måder at vinde på :-)
Betragt dine "fejl" som erfaringer. Det er generelt aldrig en god idé at spise anderledes, end man plejer. Så kan maven lave de værste kunster. Jeg indtager som regel ikke noget på et halvmarathon. Måske lidt vand, hvis det er varmt.
Min søn brækkede lårbenet, da han var 22. Da var det godt nok svært at træde ind som nurse. Eller måske bare lidt grænseoverskridende. Men det var det, han havde brug for, så jeg måtte jo bare hele tiden huske at spørge ham, hvordan jeg skulle gøre.
KH Helle
Kære Kirsten
SvarSletDet er nemlig rigtigt. Selvom vi er dybt skuffede, er der kun en vej. Frem. Mit første ½ maraton var faktisk også en skuffelse. Løbet = min præstation levede slet ikke op til mine forventninger. Jeg havde løbet i lidt over et år, og det havde taget mange overvejelser, førend jeg fik meldt mig. Jeg var så nervøs for at skuffe mig selv. Og andre.
Så skete der det, at jeg fik bihulebetændelse ugen før løbet, kom på pencilen og tog de sidste piller om morgenen, hvor jeg skulle løbe. Jeg følte mig frisk og fit. For at gøre en lang historie kort, så havde jeg et frygteligt løb indtil 14 km. Jeg mødte muren efter 2 km, og ingenting fungerede. Hvis jeg ikke havde løbet med LøbeLilly, som jeg havde trænet op på de lange ture i weekenderne, så var jeg ikke kommet igennem. Kort sagt; stor skuffelse på præstationen.
Men mine to efterfølgende ½ maratonløb har været store oplevelser. Især det i Berlin. Jeg tror, at vi måske forventer alt for meget af det første længere løb, og måske er så hype, at vi ”overgør” nogen ting. Fordi vi så gerne vil gøre det så godt, så godt. For os selv. De næste mange gange vil du være mere afslappet omkring distancen. Du vil have mere erfaring, og for alt vil du vide, at du uden nævneværdige problemer kan løbe distancen. Så jeg er ikke i tvivl om, at dit næste ½ maraton vil blive en stor oplevelse. For NU ved du virkelig, hvad det handler om. Du har jo heller ikke løbet så mange løb. Og de store arrangementer kan jo godt gøre én lidt nervøs.
Så – right you are – op på hesten igen. Det kommer altid en sporvogn og en piiiiige til…..
Knus og tanker
Katrine
Jeg har aldrig forberedt mig så grundigt igennem så lang tid til et løb som du har. Men jeg syndes, jeg kan genkende de følelser, du beskriver fra nogle af mine eksamener. Nogen af dem har jeg forberedt i årevis. Det er altid gået godt, jeg har aldrig været tilfreds lige bag efter. Det tager lidt tid at fordøje, at der altid er noget, som kunne være gjort bedre. Og du vil gøre det bedre næste gang, og næste igen. Ikke fordi jeg ved, hvad jeg snakker om men alligevel: Jeg syndes altså du har klaret dig ret så godt til dit første ½maraton.
SvarSletBort set fra det åbenlyst trælse, og skræmmende i når ens børn kommer til skade. Så kan det være lidt hyggeligt at kunne nusse lidt om dem igen. Nå bare man ved at de bliver helt OK igen. Håber hun ikke har for ondt og at hun kommer sig hurtigt.
Hov glemte at sige, at de små løb kan være virkelig hyggelige. Det gør ikke noget, at der ikke er mange tusind, som løber med.
SvarSletFlot medalje, bånd eller ej. Du kommer til at holde meget af den, fordi det er den første.
Håber at din storepiges arm heler hurtigt op. Det lyder som en ordenligt omgang.
Knus igen :-)
Tillykke med fyldførelsen, og at benene er gode nok til, at løbe 10 så kort efter.
SvarSletMedaljen er pæn, noget mere inspirerende end dem jeg har hentet i Tyskland; men der skal da en snor i. Hrmf!
I øvrigt skal en medalje ALTID hænges om halsen på modtageren. Det giver lige det ekstra kick.
Vedr. deltagerantallet så er det vist en temperamentsmag. Jeg er helt klar til store løb med mange deltagere... mest fordi, så håber jeg at der er flere i nærheden af mig på de sidste kilometer. Når jeg betaler for et motionsløb, så vil jeg have andre i nærheden af mig, ellers kunne jeg lige så godt løbe alene på ruter jeg selv vælger, på et tidspunkt jeg selv har valgt m.m.