Uha hvor pinligt at jeg ikke har givet lyd fra mig så længe......
Den sidste tid er der nogen der har fået for vane at køre mit liv frem på fast forward - og jeg har følt mig som i en rutchebane hvor det bare gælder om at holde sig fast. Meget ubehageligt og rent faktisk spild af liv for man når jo ikke at få sjælen med, den komme med et senere tog. Måske først dagen efter.
Og hvad her jeg så fået tiden til at gå med? Ikke så meget løb som jeg burde (sikke et ord, lige til at få lidt mere fart på stressen....) men jeg har nok haft meget godt af lidt nedsat mængde - sikkert ikke træningsmæssigt men helt sikkert mentalt.
Jeg har jo været så frimodig at melde mig til et ½ marathon på lørdag, sådan lige 3 uger siden mit første nogen sinde. Enten er jeg vanvittig, overmodig eller bare hooked!!
Det kommer til at forgå på den sydligste spids af Finland og hedder rammende Østersø Marathon - der er 1/4, ½ og hel marathon. Der er næstenn 500 tilmeldte til de forskellige distancer og det er for mig lidt en stressfaktor for så er der ikke tusinder jeg kan forsvinde i blandt. Jeg vil nok komme til at løbe alene en del af vejen men det vil jeg prøve at vende til min fordel - uden dog helt at vide hvordan jeg gør det (men viljen er der da...) og jeg tror at det bliver et flot løb i skov og langs vand med skærgård. Dog kan det jo hænde at trætheden forhindrer nydelsen selv om jeg har besluttet at jeg vil nyde dette løb og ikke tænke for meget over tider. Det var før jeg så at min klasse (kvinder +45) er før klassen kvinder +60 og det vil sige at jeg er blandt de yngre og sidste år var vindertiden i denne klasse 1:53......Så kommer der noget cirkushest der lugter savsmuld op i mig og jeg begynder at få konkurrence stemning.
Så derfor følte jeg at der bare måtte kilometer i benene i dag og tog 11 km på rimelig tid selv om jeg i går kom i seng kl 02:30 med lidt for meget vin indenbords og havde sprunget frokosten over (min "specialitet" i weekender). Det gjorde mig dog optimistisk omkring løbet for jeg har været lidt nervøs for om jeg har trænet for lidt.
Denne weekend er der to af mine cyber-veninder der løber store betydningsfulde konkurrencer.
Tina begyndte Sparthatlon men har desværre måttet trække sig efter 128 km. Det er jeg meget ked af på hendes vegne for jeg ved hvor meget forarbejde hun har lagt i dette løb og hun har glædet sig så meget til det. Jeg kan kun prøve at forestille mig hendes skuffelse men jeg håber at hun vil kunne lære af det og vende tilbage næste år. Jeg synes det er helt utrolig flot at løbe så langt i et fremmed og meget varmt land, der er bjerge, sol, kulde, nat, ensomheden - hun kan være stolt af sig selv!
May-Britt løber 24 timers løb i Brugg og sidst jeg tjekkede sitet var hun på en førsteplads ho kvinderne. Hun er så sej og jeg håber hun holder positionen og at hendes skulder ikke driller. Bare benene holder og hun kommer i gennem natten, så tror jeg vi ser mirakler!
Og hvor er det dejligt at høre fra dig og dit tastatur igen. Jeg har været forbi mange gange og undret mig. :-) Men jeg kunne have sendt en mail i din retning. Fik det ikke lige gjort, forbi mit tog også bare kørte stærkt og uden hensyn til mig og mit. Det bliver SÅ spændende for dig næste weekend. Og hvis jeg ikke har skrevet det til dig før, så kan det være rigtig hyggeligt med de små løb. Der er sådan lidt dogme-stemning over dem. ;-)
SvarSletKnus Katrine
Hej Kirsten,
SvarSletJa jeg siger det samme som Katrine, dejligt at læse dig igen. Man bliver jo helt afhængig ;)
Skønt du havde en god tur på trods af mange faktorer, så som manglende mad, søvn og for meget vin dagen før. Det er mærkeligt det er på den måde - jeg mener, man kan forberede sig helt perfekt og alligevel glider løbet ikke, og så kan man have alle odds i mod sig og løbe rigtig godt.
Jeg tror det har noget med nydelse at gøre, ikke at forcerer noget men bare løbe, så godt man kan.
Jeg synes, det lyder fedt med dit næste halve maraton. Jeg har det selv sådan, at når jeg først bliver træt, så kan jeg alligevel kun følge mit eget pace og så er andre deltagere egentlig "ligegyldige", så vender jeg bare blikket indad. Måske du også får det sådan?
Glæder mig i hvert fald til at høre om dit løb. Og som du også selv skrev på min blog, så kan kvinder op i alderen altså sagtens løbe skræmmende gode tider, Men det er jo godt at vide
God søndag. Fedt at det går May-Britt så godt!!!
Knus Karina
Man kan ikke altid være helt updatet på blokken, nogle gange er det også et liv der skal leves, eller løbes efter :).
SvarSletDer er ingen tvivl om at du har styrken til at løbe den ½ maraton. Hvor hurtigt kredsløbet falder tilbage, når man har nået dit niveau, ved jeg ikke. Men det lyder ikke som om du mangler kondition, så hvorfor ikke nuppe den medalje også :-).
Håber alt det andet falder lidt til ro igen, så du kan nå at nyde livet mens det er der.