Midnatsløbet i Helsinki

Det er det sjoveste jeg nogen sinde har gjort. Altså løbet i sådan en konkurrence med flere tusinde mennesker. Eller i det hele taget løbe konkurrence - kan mærke at det kan man godt blive afhængig af.

Jeg har sandelig også lært nogen meget vigtige ting om hvordan man skal forholde sig under et enormt løbe arrangement, og det var godt at lære det i en konkurrence der ikke betød mere for mig end at få min første erfaring og at have det sjovt.

Men lad os tage resultatet først, for det er vel det I er spændte på. Det var jeg også.

I min aldersklasse kvinder, blev jeg nr 83 ud af 221 i tiden 1.04.15. Total placering i kvinder blev jeg nr 908 ud af 2222 løbere. Alt i alt var der tilmeldt ca 4800 løbere. Jeg er meget ambivalent over resultatet - på den ene side er jeg glad og stolt fordi jeg var bange for at blive den sidste og at ligge blandt næsten den første 1/3 er flot i et første gangs løb. På den anden side er det bare slet ikke godt nok. Det skulle være gjort bedre! Jeg burde have været under en time. Det er selvfølgelig meget flot at proklamere ved sit første løb, men jeg har nu altså mine idéer om hvordan jeg bør løbe.....

Og her kommer den første og vigtigste lærestreg: Jeg havde tilmeldt mig den langsommeste startgruppe, jeg havde en eller anden skræk for at nogen ville sige noget hvis jeg ikke holdt tempoet i en hurtigere gruppe. Derfor var der tusinder af løbere før vores gruppe og jeg var helt nede bag i feltet, så de første 2 km brugte jeg på at mase mig forbi andre løbere i et tempo der var helt utåleligt - i følge Garmin omkring 8 km/min hvilket nærmest er gåtempo. Så der har jeg irriterende nok tabt et par minutter selv om jeg spurtede når jeg kunne. Senere blev der åbnet op og jeg kom frem i feltet, undervejs var der et par flaskehalse hvor tempoet også måtte sættes ned for ikke at virke agressiv. Og efter 9 km skulle man over en stor trafikeret vej hvor vi blev stoppet og måtte vente på at politiet stoppede trafikken - dvs lige hvor man vil give den sidste km en ordentlig skalle blev man forhindret og farten ødelagt. Det mistede jeg endnu et halvt minut på. Det var meget for dårligt, andre steder blev trafikken stoppet hvor løberne passerede men her var der åbenbart for stor spredning på feltet. Disse ting gav et ujævnt løbe tempo med brug for mange hurtige spurt i stedet for et sejt og afbalanceret løb. Så jeg skal aldrig mere i sidste startgruppe og jeg skal nok være blandt de første i feltet næste gang!

Midnatsløbet var utrolig godt organiseret efter min mening. På trods af tusinder af mennesker fungerede al det praktiske perfekt - måske var toiletkøerne lige lovlig lange..... Indlevering af tøj var supereffektivt, man fik udleveret en orange Stadium plastpose og et nummer armbånd - et til posen og et til at have om håndledet, i løbet af få minutter var tøjet aflevert. Og da jeg skulle have det tilbage var det ligesådan ordnet med kontrol på få minutter. Startgrupperne var tydeligt afmærkede og der var fælles opvarmning hele tiden med god musik. Undervejs var der opstillede musik anlæg, spotlights og feks syn som dette:

Vi løbe gennem nattestille gader, over torve og i gennem parker - en af dem med fakler hele vejen langs stien. Nogen steder var der tilskuere i vinduerne og andre steder langs fortovene der klappede og råbte: "Hyvä" som betyder godt på Finsk. Der var ikke så mange tilskuere for det var en kølig aften, men de gav mig et enormt energitilskud og jeg tror jeg løb med et stort grin på ansigtet det meste af vejen. Der var væskedepot efter 3,5 km og efter ca 7,5 km - i det sidste tog jeg en ordentlig slurk vand mens jeg løb og slugte selvfølgelig luft som jeg så fik ubehag og kvalme af i de sidste pressede minutter -lærestreg nr to: hvis jeg absolut skal drikke så skal jeg i det mindste gå imens.

Stemningen var festlig og jeg følte at jeg fløj af sted - og selv om det ikke lige var tilfældet så var følelsen fantastisk. Og midt i det hele mødte jeg min Norske veninde Kari som stod og var tilskuer - så jeg fik lige en High Five og endnu et enregi boost. Selv om vi bor her så er Helsinki en stor by og det var utroligt at løbe i det der alligevel er en fremmed by og dog møde nogen man kender.

Over målstregen var der effektiv indsamlign af tids chip og derefter uddeling af al den energi-dåse-drink, mueslibar og banan man kunne stoppe i hovedet. Jeg tog lige to dåser energidrink (og mon det var pga kaffeinen i dem at jeg sov så dårligt i nat?) men det bedste var den halve liter cacaomælk der ventede i bilen!!

Sidste lærestreg er at intervaller og bakketræning giver pote! Jeg havde ikke kunnet spurte eller være fløjet op ad bakkerne hvis jeg ikke havde trænet dem.

Og den allerbedste afslutning var hvad mine to piger havde foreberedt mens jeg var væk og de var alene hjemme: You are our Winner.....