Sådan nogen dage

Ja jeg var lidt træt af det hele. Åbenbart er det et velkendt fænomen efter en konkurrence hvor man mentalt har været helt oppe at køre - sådan at lande med et brag. Så har jeg lært det og ved hvad der venter mig - og familien ;-) - i næste uge. Måske bliver det anderledes når nu jeg er klar over hvad der kan ske.
Jeg er også helt anderledes rolig omkring halv marathonen på søndag, jeg glædet mig faktisk mere end jeg er nervøs. Sådan med bobler i maven, for jeg tror det bliver en fantastisk sjov og meget natur-smuk oplevelse. Ruten kan deles ind i tre dele, første del langs indsøer og noget motorvej, anden del i beboelseskvarter med grønne stier og sidste del langs havet med skærgården. Så det bliver varieret, der er ca 2500 deltagere i hel og halvmarathon og min indstilling er at der skal opleves og nydes. Selvfølgelig helst på en ordentlig tid.........

En anden af grundene til at jeg var træt af alt tror jeg skal findes et helt andet sted.

Nogen gange er det meget hårdt at leve på den måde jeg gør. I andre lande, andre mentaliteter, andre væremåder. Hver gang begynde forfra med at lære hvordan man betaler regninger, hvor man køber billigst ind, et sprog man ikke forstår, mennesker man ikke kender, motorveje der er helt uoverskuelige, tilslutning til intenet og telefon. Feks skulle jeg finde et sted hvor jeg kunne få pigernes skøjter slebet fordi de går til skøjteløb - jamen for helvede det ved jeg da ikke engang hvor man gør i Danmark - og så prøv lige at finde ud af det på finsk!!!!

Jeg bor i huse der tilhører andre og kan aldrig rigtig komme til at høre til i en by, for alting er på lån og tidsbegrænset. Jeg køber og sælger bil - lær lige at parkere den og hvor meget den fylder. Jeg skifter læge og gynækolog og tandlæge. Jeg får nye veninder og selv om de for det meste er alle tiders, så er vi veninder fordi vi er i samme situation og har børn på den internationale skole eller simpelthen fordi vi er danske. Det er ikke veninder fordi vi har så meget tilfælles i virkeligheden. Og når det så sker at man rigtig bliver gode veninder, så skal enten de eller jeg rejse. Jeg kan ikke bare lige gå hen og købe et ugeblad fordi nu trænger jeg til at flade ud i sofaen. Jeg kan få et på svensk der handler om svenske kendisser og mode osv osv, men ellers må jeg vente på at min mor kommer på besøg og slæber månders opsamling af Søndag med. Jeg kan ikke bare tage en tur hen og besøge min mor eller far eller bror, det kræver planlægning og indkøb af dyre flybilletter. Og børnene kan ikke lige blive sendt på weekend så vi får et par romantiske fridage.

Dette skriver jeg ikke for at klage eller få medlidenhed, for der er mange mennesker med lignende forhold og mange der har det meget værre. Jeg fortæller disse ting fordi en dag som i mandags bare var en dag hvor det ville have været rart ikke at føle sig alene og ene-ansvarlig og langt væk. Hvor måske min mor kunne være kommet på besøg, eller jeg kunne have talt med veninde som jeg kender og kan fortælle ægte følelser og ikke bare det pæne overfladesnak fordi vores mænd kender hinanden og man skal jo ikke lufte sit snavsede vasketøj og alt det der..... Hvor det bare ville have været rart at føle at man var i sit land med mennesker der er ligesom en selv - sådan stort set i hvertfald.
Sådan en dag er jeres blogs og Facebook uundværlige for en som mig, fordi det trods alt giver kontakt og en følelse af fællesskab ikke kun omkring løb.....