Logistikken på plads

Som Katrine så diplomatisk udtrykker det, så er det meget spændende med et nyt ½ marathon så tæt på det første. Man kunne også sige at det er skørt, men man skal jo smede mens jernet er varmt og jeg har det sådan at jeg synes det gælder om at få så mange indenbords og så megen erfaring som muligt, før vinteren er over os. Men jeg har det faktisk helt fint med idéen, føler egentlig også at formen er god nok - sidste uge løb jeg alt i alt 30 km selv om det var på dage tæt på hinanden og denne uge to korte ture i roligt tempo.

Jeg glæder mig og er meget rolig, nu ved jeg jo hvad der venter mig. Under træning har jeg prøvet at presse mig selv lidt mere og har jo forbavsende nok opdaget at selv om det gør lidt ondt eller er lidt ubehageligt, så sker der faktisk ikke noget andet end at det går over og at jeg godt kan mere end jeg tror.
Det vigtigste er at finde et tempo der ikke vil ende med kvalme og jeg tror at jeg vil løbe mere på fornemmelsen i stedet for at hænge i en klokkestreng, for jeg løber hurtigere når jeg ikke kigger på uret.........Lidt ulogisk, men min fornemmelse plejer at være ret nøjagtig.

Logistikken har været lidt problematisk. Familien vil nemlig sætte sig i bilen med mig kl 09 lørdag morgen for at køre den 1½ time det tager at komme til Hanko. Så denne gang har jeg min egen fanklub med. Jeg skal være der senest kl 11 for at få mit startnummer. Den ½ starter kl 13 og den hele marathon har start kl 12 - de løber ruten 2 gange. Og så blev yngste pigen pludselig inviteret til pige-tøse-aften med overnatning fredag og med afhentning kl 12 lørdag - da var gode råd dyre for venindens familie har andre planer for dagen end at babysitte mit barn. Og barnet var jo ulykkeligt i en loyalitetskonflikt , hun burde jo komme og studere Moderen drøne rundt i den Finske underskov men ville meget meget hellere være sammen med veninderne. Jeg har så været i gang med at involvere en anden veninde, naboer og Fandens Oldemor - har formodentlig bedt om tjenester som jeg kommer til at tilbagebetale de næste hundrede år....... Men mit løb hverken vil eller kan jeg lave om på.

I sidste ende bliver hun hentet sammen med sin bedste veninde af hendes moder og transporteret som ekstra bonus til endnu en overnatning hos hendes mormor - sammen med hunden. Og det med hunden er nok det største trækplaster! Så pludselig skal mit yngste barn være væk hele weekenden - det er meget mærkeligt for det plejer at være de store der er væk mere. Men det vil jo bare foreberede mig på hvad der venter i de kommende år.

Vejrudsigten for Hanko på lørdag har set noget speget ud, det gør disse langtidsvarsler jo tit. Men lige i øjeblikket ser det ud til at blive ret perfekt. Det er nu meget rart for så bliver familien ikke gennemblødt og jeg behøver ikke at have dårlig samvittighed over at slæbe dem med - selv om de nu selv insisterer! Hvis jeg kender Konsulen ret, så vil de finde gode steder til kaffe, kage og en enkelt øl - mens jeg pløjer mig vej gennem det ukendte terræn. De skal nu nok være på ruten til tiden og give mig al den støtte de kan og der vil komme mange billeder ud af det.
Det der ukendte terræn er nok noget af det jeg glæder mig mest til, jeg elsker at løbe en rute jeg ikke kender og se nye steder. Når jeg ikke ved hvordan ruten går bliver jeg også mindre træt fordi jeg ikke løber og forudser bakker, kedelige strækninger osv. Det eneste jeg ved fra tidligere års billeder er at der er en ret ubehagelig stejl bro der skal forceres vist nok på den sidste strækning - men det kan jeg jo så passende forberede mig på mentalt.