Den forløbne travle uge blev sådan fordi det pludselig var nødvendit at have en frygtelig masse middagsgæster.
Vi havde inviteret onsdag aften (en af vores helligdage) og da en vigit gæst ikke kunne komme - ja så blev han iviteret til fredag. Nå, jeg går fredeligt i supermarkedet mandag tidlig aften da Konsulen ringer og glad fortæller at han lige har inviteret en gæst til middag i morgen tirsdag. "Hva' Hvad HVAD????" skreg jeg - for det viste sig at være en meget fremtrædende og mediekendt kvinde. Vældig interessant og vældig stressende, for hvordan brygger man en nydelig middag sammen næste dag når man lige har børn og arbejde og gerne synes at det skal være ordentligt - for hun er sikkert vant til alt muligt fantastisk.
Efter et mindre sammenbrud samlede jeg håndklædet op og tørrede sveden af (i stedet for at kaste det i ringen - lige som man får kriser under løb ik'?) - og fik organiseret hele baduljen.
Og vi fik sådan en fantiastisk hyggelig tirsdag aften (og god mad), jeg tror at hun nød at være i en ganske almindelig familie i et helt normalt (ha ha) hus. Men jeg er virklig glad for at jeg lærte hende at kende og havde rigtig meget at tale med hende om. Det er interessant at møde helt andre typer mennesker end man er vant til - og meget lærerigt.
Derefter kom så onsdag med fortsættelse af gæsteriet. Det var også meget hyggeligt men helt anderledes mennesker.
Og sandelig om det ikke blev fredag og den første gæst bad om at tage en bekendt med som var på besøg fra London - viste sig at være en kendt journalist fra vore hjemlands fjernsyn. Og så havde vi lige inviteret en gæst til for når jeg alligevel laver en masse mad så kan det være lige meget med en mere eller mindre. Også den aften blev enormt hyggelig og interessant, igen lærte vi et menneske at kende som vi normalt ikke ville have mulighed for at møde.
Så min følelse var at jeg havde lavet mad på samlebånd i en uge og lørdag var jeg helt rastløs fordi jeg hele tiden troede at jeg skulle lave mere mad......
Det var ikke blevet til meget løb i de dage for at sige det mildt - men en del motion af at løbe rundt på indkøb og i køkkenet ;-)
Fik dog trods alt en tur torsdag og her i weekenden både lørdag (motorvejs-mental-styrken....) og en bakke-tur søndag (ved at der venter mig en sej bakke undervejs på lørdag). Jeg var lidt hysset ved tanken om ikke at have fået løbet nok, men kan mærke at det ikke er noget problem. Jeg skal bare lidt tidligt i seng i denne uge og løbe let tirsdag og onsdag for at have et par dages hvil før lørdag.
Vejrudsigten er ikke helt positiv - foreløbig loves der lidt regn og vind som dog måske ikke vil være så generende for meget af løbet er i skov. Det er heller ikke noget der går mig på, jeg er vant til at løbe i al slags vejr og det kan måske være en styrke.
I går løb jeg i trekvart tights og korte ærmer (det var skyet og 12 grader) ,og mødte andre løbere i langt løbetøj og hue. De er altså lidt mærkelige de Finner, man skulle tro at de var vant til vejret.....
Pyha Kirsten, det lyder altså lidt stressende med mad til så prominente gæster. Tror også jeg ville få præstationsangst. Men dejligt at det var spændende og rart!
SvarSletJeg tror ikke det har nogen betydning at du ikke fik løbet så meget i den uge, det er nok mest psykisk at man stresser over den slags.
Jeg håber sådan for dig at løbet i næste uge bliver rigtig godt og sjovt.
Knus Karina
Det lyder glamourøst, stressende og rigtigt gedigent hyggeligt :-). Dejligt at læse at du havde tid til at nyde det lidt oven i alt virakken.
SvarSletTil smuk løbet i går var der også kvinder som løb ”fuldt tildækkede”. Der er åbenbart folk som forbrænder vildt effektivt og kan løbe langt uden at blive varme. Jeg brænder altid som en kakkelovn efter få meter.
Ja jeg ved ikke om dem der har langt løbetøj på ved noget som vi andre ikke ved......Måske er det fornuftigere? Jeg føler bare at så hober varmen sig jo op og man sveder endnu mere, og det er ubehageligt. Men måske bliver man for afkølet og bruger unødvendig energi på at holde varmen?
SvarSlethmm... jeg tror snarere jeg ville bruge unødvendigt meget væske på at svede varmen væk hvis jeg havde så meget tøj på. Men det er nok fordi mit spæklag stadigvæk er forholdsvis veludviklet ;-)
SvarSletPyh jeg sympati-stressede nærmest med dig under læsningen. MON ikke jeg kender det med lige pludselig som out of the blue at hænge i en kokkererings-klokkestreng det meste af ugen? Det er både noget, som får blodtrykket op og samtidig herligt at få lavet noget god mad til en masse, som nyder det til fulde. Men midt i det er der sjældent plads til os selv. Og løbeturerne. Eller måske bare ikke dem, som vi havde planlagt. :-)
SvarSletJeg tænker, at du er i den bedste form og kan sagtens tåle lidt færre km i en uge. Det bliver jo virkelig spændende med et nyt ½ maraton så tæt på det andet.
Knus Katrine