Yessss!

Et par af mine blog-veninder har givet udtryk for at føle tomhed og manglende løbelyst. De har været igennem nogen hårde løb som ikke helt gik efter forventning efter lange seje træningsperioder. Jeg kan godt forstå dem, har lidt en snert af det selv. Jeg har været i nogen konkurrencer for første gang - som altså overhovedet ikke kommer op på siden af hvad de har løbet - og for mig har det været at opgradere mit løb. I stedet for at tulle rundt alene har jeg været ude blandt de andre og opdaget at det kan jeg faktisk godt. Og fået smag for mere. Men jeg tror at vejret har en stor del i vores humør og løbelyst. Pludselig er det blevet helt andre varme (kulde) grader og lyset ændrer sig. Man står der og har ikke noget konkret stort mål lige om lidt og hvad så? Da er det at jeg må tage fat i ørene på mig selv og ikke lade de følelser få overhånd. Jeg kan ikke tillade mig at ligge lavt i svinget for det er jeg ikke rutineret nok til.

I går var absolut sidste udkald for ugens første løbepas - jeg har sådan en indre mekanisme der tillader et vist antal dage mellem træning og når vi kommer til sidste dag bliver jeg rastløs, irritabel og lidt umulig at være sammen med indtil jeg har været ude.
Vejret er skiftet i karakter, det er meget efterår heroppe med næsten bare træer, blæsende og tidligere mørkt. Jeg har været vant til at drøne ud for at få løbet inden der skal laves aftensmad og for at løbe mens det er lyst og egentlig er det utrolig stressende. De ting vil jeg nu indstille mig på at lave om.
Der vil fra nu af byttes om på arrangementet, der laves mad osv når vi kommer hjem og mit løb bliver planlagt til aftenstide. Det er sgu snart også lige meget med klokkeslæt, for det vil være mørkt allerede når vi kører hjem ved 16 tiden.

I går løb jeg ud kl 19 og yessss! Jeg løb 13,5 km uden nævneværdige gener. Omkring 8-9 km var der lidt men da jeg jo skulle hjem på en eller anden måde (læs: løb) ignorerede jeg det og det gik da også væk. Men det vil sige at med de rette øvelser og lidt mere fys (skal i morgen tidlig) vil jeg være helt kampklar om nogen dage så jeg kan få struktur i min træning igen.

Indrømmet -det krævede sit at komme ud. Jeg er begyndt at interessere mig for Mental Strength - noget jeg efter egen mening helt klart trænger til at få mere af. Læser om det og planlægger at bruge øvelser i træningen. Så i går drejede det sig om Fokus.
Det vil sige at jeg med al magt prøver kun at fokusere på det jeg skal, nemlig løbe. Alle udenoms ting har ikke noget med mig at gøre, jeg skal fokusere på at flytte benene her og nu. Ikke tænke på hvor lang en rute der venter (eller hvor langt jeg allerede har løbet) men være her og nu på det sted jeg er. At tænke på hvad der venter mig er noget der kan få mig til blive helt udmattet - så det må jeg ikke. Bakker forceres her og nu, et ben foran det andet, ikke kigge op og tænke på hvorlaaang den er. Modvind eller for den sags skyld medvind er vejrgudernes problem og har ikke noget med mig at gøre. Jeg skal bare fremad.
Og der var rigeligt at dem alle: mørke, modvind og bakker - men det hjalp mig utrolig godt hele tiden at fokusere på øjeblikket og ikke lade uvedkommende tanker eller følelser forstyrre. Det er et interessant emne og kan bruges på mange andre ting end løb, så det kommer I til at høre mere om.

Tempoet var absolut ikke noget at skrive hjem om, men for mig var det mentalt vigtigt at komme ud på en ordentlig tur og ikke de små korte ture som jeg næsten ikke gider at klæde om for. Og bagefter fik jeg både strøget lidt og læst i min bog - så det kan altså godt lade sig gøre at nå det hele med lidt planlægning!

I dag har mellempigen 12-års fødselsdag. Vi skal i biffen i eftermiddag (selv Konsulen går tidligt fra arbejde) og bagefter ud at spise. Så vi får en hyggelig dag her i det grå og mørke vejr!