Det første mørkeløb

I går blev det til årets første løb om aftenen i mørket. Ja, eller efterårets første er nok mere rigtigt.


Jeg skulle egentlig have været til den månedlige sammenkomst med andre erhvervsaktive danskere (dabgo), men i hjemmet herskede kaos med lektiehjælp, middagsforeberedelser og bad/hårvask aktiviteter. Og så følte jeg at det ikke var ego-tid men mere mor-tid og beluttede at blive hjemme. Samtidig havde jeg det ikke godt fordi jeg ikke havde løbet siden ½ marathon i lørdags, og selv om jeg helt klart trængte til hvil så var der lidt for meget turbo over de første dage i ugen til at jeg kom ud. Så samvittigheden og kroppen krævede deres - og pludselig syntes jeg også at det ville være helt forkert at gå ud at spise når jeg kunne komme ud at løbe i stedet for.


Det lyder vel nok frelst......men sådan er det bare blevet. Jeg vil hellere løbe end alle mulige andre ting. Naturligvis vil jeg hellere løbe end at gøre rent eller ordne vasketøj men sådan har alle det vel. Jeg tænker mere på forskellige sociale arrangementer som jeg siger nej tak til. Løb bliver prioritet først og så kommer andre ting længere nede af listen. Hvem skulle have troet det?


Mørkt og koldt var det, og det første skridt ud af døren var helt klart svært. Men som sædvanligt så er glæden der lige så snart uret er startet. Nu er jeg så uendelig priviligeret at have lysløjperne nede for enden af haven, så jeg har oplyste skovstier at løbe på selv om aftenen indtil kl 22. Det var utroligt at mærke temperaturforskellene undervejs, i sænkninger var luften kølig og blev mærkbart varmere på stigningerne - selv om der ikke er store højdeforskelle og kl var 20 så var der altså hurtigt ændringer fra dagstemperaturene. Der var høj klar stjernehimmel og stierne var fint oplyst til at løbe på. Indtil nu har jeg kun brugt dem med ski på, så jeg var lidt spændt på hvordan fodfæstet ville være. Der var ingen problemer med at kunne se og ingen overraskende huller så det er godt at vide at jeg ikke kun behøver at løbe på landevej hele vinteren for så bliver det meget ensformigt.
Jeg har noget ide om indendørsløb, men det skal lige undersøges før jeg udtaler mig om det ;-)

Det eneste lidt dårlige var at jeg kunne mærke en følelse som om det niver på ydersiden af mit højre knæ. Under konkurrencen i lørdags mærkede jeg træthed/ømhed i højre baglår-knæ. Og den kender jeg vist desværre igen fra i foråret - en overanstrengt eller ikke stærk nok Hamstrings muskel. Men til gengæld ved jeg så også hvordan jeg skal begynde at styrke bagdel og muskel - så jeg var oppe kl 6:30 for at nå at lave øvelser inden familien vågnede. Jeg håber det vil være nok, ellers må jeg have fat i Sammi fysioterapist - det håber jeg bare virkelig at jeg kan undgå. Weekendens lange tur må blive med spørgsmålstegn, jeg vil løbe ud og så se om det begynder at gøre ondt efter ca 2 km - for så må jeg afkorte og hvile.

Konsulen skal til Estland (hvor han også er konsul) til Tallin og bliver udstyret med indkøbsseddel til nye sko og måske også rygsæk til vand. Kreditkortet - der kan han bruge sit eget ;-)
Tænk at jeg totalt har nedløbet et par sko, det havde jeg aldrig troet var muligt. Men nu er der så mange huller i overdelen og de føles nærmest med minushæl - og selv om jeg har et meget kærligt og ømt forhold til mine første rigtige løbesko, så må de på museum. Kan man være forelsket i sine løbesko?? For det tror jeg at jeg er......