torsdag den 13. januar 2011

Øjenåbner No. II

Her vandrer man fredeligt rundt i sin egen lille egoverden og synes ikke at man gider noget, og tillader sig at være sur oven i købet. Fedter omkring i sine egne tanker omkring løbetræning, styrke træning, mangel på muligheder for det samme, bliver man overhovedet klar til marathon i juni - alle disse dejlige selv-centrerede cirkler.

BOOOOIIIINNNNNGGGG!


Velkommen tilbage til verden (siges med stort kunstigt smil).

Mellemdatteren har i ca to måneder haft nogen mave problemer. Da hun var i Bulgarien med fodboldholdet var hun på hospitalet to gange med stærke mavekramper - mens hendes ansvarsfulde mor hyggede sig i Danmark og løb halv marathon....Der blev lavet utralyds scanning og taget blodprøver, men ikke fundet andet end en masse luft. Da hun er lidt i rundbuestil var alle overbevist om at det nok var det der så smukt hedder "indigestion" - altså lettere overdrevet indtagelse af diverse ucencurerede fødevarer sammen med veninderne.

Siden har hun haft et par lette symptomer, noget der mest mindede om irritabel tyktarm. Med en masse luft som hele familien har nydt godt af.....Jeg har så herset med hende omkring hvad hun må og ikke må spise, motion osv osv.

Natten til tirsdag havde hun pludseligt et heftigt anfald af mavekramper og kastede op et par gange - og vi var vågne det meste af natten naturligvis. Da vi af erfaring ved at det går over og der ikke var nogen feber, ventede vi på morgenstunden og tog til lægen. Da havde hun sovet et par timer og var helt fin igen. Finnerne har et af de bedste sundhedssystemer, så i løbet af et par timer havde vi fået lavet ultralyds scanning, taget blodp og urinrøver samt givet tid til lægen igen næste dag for at få resultater. Da vi kom i går fik vi så at vide at hun har galdesten og skal opereres så hurtigt som muligt. Det er ret sjældent hos børn og lægen havde allerede booket tid for os en time senere hos kirurgen. Han viste sig at være meget meget sød og tålmodig over for barnet der var brudt hulkende sammen ved udsigten til at skulle opereres og havde gode svar på alle hendes spørgsmål. Kirurgen er chefen på universitets børnehospitalet og vil selv operere hende for selv om de laver en del af disse kikkert maveoperationer på børn, laver de ikke ret mange galdeblærer. Vi føler os i gode hænder og får en dato for operation en af de nærmeste dage.

Så får man lige noget andet at tænke på end ego-cirklerne! Good Morning!!

Og bliver så rystet at man endda fik lagt vasketøjet sammen i går aftes......

6 kommentarer:

  1. Stakkels pige - og dog, for når galdeblæren er fjernet, så vil smerterne aldrig komme mere.
    Min mand fik fjernet sin galdeblære sidste år pga betændelse i den, og NU kan han spise alt uden smerter.
    Og selve operationen er ikke specielt stor. Tre små huller og et større som de laver i navlen, hvor det er mindst synligt bagefter. Og det heler heldigvis også hurtigt, så fat håb.
    Og held og lykke til hende

    SvarSlet
  2. Av, av - galdestenssmerter siges at være forfærdeligt, stakkels pige. Heldigvis lyder det jo som om I er i gode hænder, men det bliver da dejligt at få det vel overstået.

    SvarSlet
  3. Sikke dog noget. Hvor skræmmende for din mellemdatter. OG for jer. Sikke et wake-up call! Nogen gange kommer tingene bare i bunker. Jeg håber, at alt vil forløbe godt. Også at mellemtøsen ikke er så bange mere.
    Knus og tanker til jer
    Katrine :-)

    SvarSlet
  4. Hvor synd, men godt i fandt ud af det så hun kan slippe for flere smerter fremover. Men ja et wake up call, fik jeg osse i denne uge.
    Sønnen har en tid været skidt og utilpas, og med ondt i nakke, ryg og hovedpine samt 2 venner der i sidste uge blev indlagt med meningitis så blev han lige indlagt til OBS, sat i behandling, isolation og den fandens smerte fulde lumbal punktur - et døgn efter trak vi vejret lettet igen :-) Ingen meningitis, men ja man våger lige og finder de ting man virklig elsker og holder af - og glemt var hverdagens små tings irritationer.
    God bedring til datteren og god weekend.
    Knus

    SvarSlet
  5. Det er altid vildt ubehageligt når ens børn skal skæres i. At se dem blive helt slappe på den der rigtigt rigtigt slappe måde. Og blive smidt ud af opperationsstuen mens de roder med skalpeller og pincetter og nåle i ens kød og blod.
    Heldigvis er galdesten nu mere meget ubehageligt end farligt, og fantastisk at I har fundet en god skalpelfører. Som også kan det der menneskelige empatiarbejde mens patienten er vågen. Jeg ønsker jer held og god bedring!

    SvarSlet
  6. Ja, det var noget af en øjenåbner. Det er ikke altid nemt at vide hvad de kære børn fejler. Jeg håber operationer er vel overstået og I alle har det godt igen.
    Jeg blev engang indlagt med Joacin henholdsvis da han var 6,9 og 12 år uden de nogensinde fandt ud af hvad han fejlede. I dag har han det godt.
    Fortsat god bedring med din store datter.
    Kh Helle.

    SvarSlet