mandag den 17. januar 2011

Et af løberlivets højdepunkter.....

......er når man er så heldig at få en af de der fantastiske ture hvor man har gode ben og bare løber og løber. Det havde jeg ærlig talt ikke forventet efter at have løbet højst 4-6 km ad gangen i et alt for langt stykke tid - både pga min dumme Ilio-Tibial Sene som har lavet knuder og af simpel ugidelighed når det har skullet være indendørs løb.


Lørdag var iskold med -16 grader og klart vejr og jeg fik den smukkeste løbetur i vindstille stjerneklar frostnat med måneskin der farvede sneen i en hemmelighedsfyldt blå farve. Jeg lånte noget løjpe af skiløberne og den eneste lyd var knirken fra mine løbesko og pigsålerne - månen lyste så stærkt at jeg kunne løbe helt frit også på de steder hvor der ikke var sti-belysning.
Uden at lægge mærke til det havde jeg løbet 14,5 km - og jeg som troede at jeg ikke vil kunne blive klar til sommer og at jeg slet ikke kan løbe længere ture mere......

Men hvor jeg glædede mig over at være priviligeret og kunne løbe, glædede mig over den smukke oplevelse og over følelsen af at kunne blive ved i en uendelighed.
Måske ville jeg dog have sat pris på et par depoter med varm cacao - selv om jeg ikke normalt indtager noget på sådanne halvlange ture - men der var et par steder hvor jeg gerne havde sat mig i sneen og bare nydt at studere stjernehimmelen......

Det gav rigtig mange point på selvfølelsen og en masse blod på tanden, fik jo husket hvor dejligt det er at løbe ude i den friske luft og at bevæge sig ordentligt. Og set hvor meget ryddet sti- system jeg har til rådighed, jeg burde skamme mig over at løbe indendørs!! Selv om min sene knurrede til sidst. Og brokkede sig i går da jeg lige tog en kort tur - der blev meget kort da selv jeg kunne indse at det måske var klogt at hvile og gå for ikke at blive neutraliseret igen!

Tak for alle de søde kommentarer omkring Mellempigens operation. Vi har fået en dato til den 16. Februar, der er ikke plads før. Det vill selvfølgelig være rart at få det overstået, men nu får hun lidt tid til at bearbejde tingene. Vi taler meget om det der skal ske og jeg kan heldigvis forklare mange ting i detaljer fordi jeg selv har været elev på operations gangen. Vi har også fået nogen piller til brug hvis der kommer et galdestens anfald selv om hun ikke plejer at kunnne sluge piller (alternativet var stikpiller, så synes hun hellere at hun vill prøve at sluge noget...). Hun fik lidt ondt i lørdags og klarede at få en pille ned. Den hjalp heldigvis og nu er vi alle mere rolige ved tanken om at der findes noget til at klare et anfald selv om der er ventetid til operationsdagen!

8 kommentarer:

  1. Hej Kirsten

    Sikke et smukt foto, det lyder som en skøn skøn tur. Nogen gange er det som om man får en gave foræret.

    Rigtig god bedring med din datter også.

    Knus Karina

    SvarSlet
  2. Smukke billeder - jo, jeg kan godt se magien i det. Har din mellemste problemer med galdegangene? Det var dog ellers i en tidlig alder... KH Morten

    SvarSlet
  3. Det lyder herligt som du beskriver din top form og den dejlige vinter når den viser sig fra sine bedre sider. Jeg kender godt følelsen af når ens krop bare finder sig i det man forlanger af den og det hele kører som smurt. Det er lige det der gør at man synes det hårde trænings arbejde er lykkedes.
    Mht din datter, så pøj,pøj og god bedring. Kh Helle

    SvarSlet
  4. Hvor skønt! Så det hele op i en højere enhed .... og jeg kommer til at savne mine løbeture! Men måske fordi det nu er så tæt på. I morgen starter jeg på crosstræneren og ser, hvordan mit bækken reagerer. Fysioterapeuten har frikendt mig, så nu er det op til mig at gå forsigtigt frem og alligevel "give den gas". Bare det at tage løbetøj på ... ahhh.

    Det må være fantastisk at løbe dér, hvor du gør!

    God bedring med din datter. Håber alt går vel!

    Knus

    SvarSlet
  5. Lige præcis sådan en løbetur hvor det hele bare går op i en højere enhed kan man leve på længe. Wow hvor er billedet også bare fantastisk, det ligner jo et eventyrland. Jeg tror nu også at netop når man kommer udendørs efter at have løbet indenfor i en periode så giver det lige løbet en ekstra dimension - det er jo altså bare noget helt andet at løbe ude.
    Har du slet ikke nogen problemer med at løbe i så meget kulde? Jeg har ligesom fundet ud af at ca. 15 frostgrader er min grænse - for er det koldere så hoster og hoster jeg når jeg kommer hjem og ind i varmen. Det er voldsomt ubehageligt og gør også ret ondt.
    Dejligt at I har fået en dato for operationen, selvom det måske kunne være ønskeligt at det havde været lidt hurtigere.
    Mange hilsner Gitte

    SvarSlet
  6. Et godt råd indtil operationen: Undgå alt fed og røget mad. Der er ingen grund til at spise bacon eler skinke, og så få et anfald.
    Held og lykke med det , og en måned er overskueligt, da det jo ikke gør ondt hver dag :)

    SvarSlet
  7. Skønt at læse om din løbe tur, og så i sådanne omgivelser fantastisk.
    God bedring til din datter, og godt der er en dato så i kan se en ende på det.
    Knus

    SvarSlet
  8. Det er da fantastisk med sådan en tur. Den erindring skal du have med dig til sløje tider. Hold fast i den. Det lyder eventyrligt med en aftentur med lys fra sneen....
    God bedring med mellempigen og hendes mave. Godt at I har fået en dato. Det beroliger.
    Knus :-)

    SvarSlet