torsdag den 9. december 2010

Madblog?

Mit liv står i øjeblikket i madlavningens tegn, også i den grad! Vi skal jo have alle disse her mennesker på besøg på lørdag til noget "Seasonal Holiday Celebration" - sådan for at tage alle månedens forskellige helligdage i betragtning når vi nu har inviteret folk fra flere forskellige religioner.
Jeg er hele tiden nervøs for at der ikke er nok mad selv om det ikke er middagsinvitation men et gløgg / buffet arrangement. Så jeg laver mere og mere og fryser og bager og drømmer hver nat om hidsige løbekonkurrencer (løb lige et helt marathon forleden nat på 2 timer og 15 minutter hvilket jo er noget af en præstation) og løbske heste, hvilket en drømmetyder sikkert ville kunne få meget ud af.....
Murphys lov florerer i fuld udsving: Det gløgg og vin vi har bestilt for uger siden kommer i morgen Fredag eftermiddag og skal så bæres i kælder og ordnes hvilket ville have været rart at have overstået og ikke gøre lige dagen før. I går kom 5 (fem!) kubikmeter brænde som blev hældt ud på gårdspladsen og skal bæres på plads og stables - før lørdag.....
Man kan selvfølgelig lade være med at lave sådan nogen arrangementer, meeen udfordringer skal man jo ikke sådan gå af vejen for!

5 kommentarer:

  1. Det bliver helt sikkert helt fantastisk hyggeligt for jeres gæster.
    Jeg håber også I selv kan nyde det mens det står på.
    Og jeg er enig: Man skal ikke lade være med at makere mærkedage (eller mærkemåneder?). Man kan måske nogle gange prøve at moderere sig selv lidt så det ikke bliver alt for stressende. Men lidt stress er altså en god ting. Sage stress forskeren ;-).

    SvarSlet
  2. Hold da op! Laver du virkelig alt det selv? Jeg er fuld af beundring. Jeg tror jeg var løbet væk - meget stærkt! :D

    God fornøjelse og tak for opskrift på æbleskiver. Skal I mon også have det på lørdag?

    SvarSlet
  3. Pyha, sikken en energi. :-) Håber alt er klappet og klar til døren åbner, brænde lagt pænt ! i stabler ect. Respekt for din indsats både i køkkenet men også lige en hurtig marathon midt om natten, flot :-) hehe
    Knus og god fornøjselse

    SvarSlet
  4. Hej Kirsten,

    Jeg synes du er cool, sådan som du laver mad og reagerer i de højere kredse. Det er sjovt at læse om.

    Håber kroppen har det bedre og at du stadig er motiveret for at løbe. Jeg er i en lidt mærkelig periode mht løb. Måske er det ok med en slags pause.

    God søndag og knus
    Karina

    SvarSlet
  5. Hej Kirsten

    Du ved - tingene sker aldrig belejligt. Når det er trælse ting vel at mærke. ;-) Og du klarer jo det hele til guldmedalje. Måske derfor du også løb det maraton i rekordtid i dine drømme?

    Knus :-)

    SvarSlet