Og nu til noget helt andet...

Det var ærlig talt en ret begivenhedsrig fredag. Der var så mange punkter på dagsordenen at man igen må undre sig over at enten er der helt dødt på den sociale banehalvdel eller også kommer det hele på en gang.

Yngste barnet skulle til bal hos borgmesteren. Hvert år inviteres 5. klasserne fra hele Helsinki til bal med taler, dans og buffet hos Helsinkis borgmester et par dage før uafhængigheds dagen den 6. december. Alle gymnastiktimer i den sidste tid er brugt til at lære at danse ordentligt. Så vi havde været ude og investere i kjole og sko så barnet kunne være præsentabel når hun skulle svinge sig i valsen den smukke Finlandia Hal som Alvar Alto har tegnet. Kl 10:45 var forældrene til de håbefulde poder inviteret til at se dansene og høre dem synge nationalsangen før de blev ekspederet til ballet - vi stod alle med tårer i øjnene og så de der små pølser danse og opføre sig eksemplarisk selv om de skulle holde hånd med drenge!! De var alle meget fine i tøjet og drengene havde jakkesæt og slips på - vi personligt havde været oppe kl 06 for at ordne hår!

Kl 15-17 var undertegnede inviteret til Afternoon Tea Party hos fru Udenrigsminister Stubb i et gammelt palæ som er tegnet af den Finske arkitekt Engell. Alle diplomat-ægtefolk var inviteret og det var en glimrende lejlighed til at møde kendte ansigter - da vi er temmelig mange danskere der er gift med diplomater heroppe, og kun en af dem er den danske ambassadørs kone.... Ellers er der mig, fra den irske ambasade, den hollandske ambassade og fra den tyske ambassade. Hele arrangementet lyder jo meget fint og der er da også flere der kommer kørende i deres mands ambassadebil med chauffør. Og så er der lige mig der kommer vandrende på gå-ben efter at have balanceret på et ben for at få strømpebukserne på og skifte tøj på mit kontor... Så går glansen ligesom af Skt Gertrud! Men det er da en oplevelse at blive inviteret med til sådanne ting, og jeg nyder at blive opvartet med fine kopper te skænket af sølvkander og spændende buffet - lidt lige som når man legede "komme fremmede" som barn.

Derefter tog jeg sammen med de andre skandinaviske veninder ud til Malene som igen lagde hus til vore årlige julefrokost. Den blev lang og temmelig fugtig men meget morsom, lige som andre unavngivne personer var jeg temmelig træt lørdag. Og havde lidt kvalme..... Det viste sig at rødvin og snaps ikke er nogen god kombination!

Resten af weekenden har stået i madlavningens tegn (bortset fra lørdag hvor jeg ikke rigtig kunne klare tanken om mad...), vi skal jo have alle disse her gæster på lørdag så jeg har brugt meget tid på at kokkerere og fryse ned.

I går den 6 December var det Finlands uafhængighedsdag, hvilket fejres på en i mine øjne lidt spøjs måde. Nu falder den jo lige i den tid hvor der er sne og kulde så det er vel naturligt at man ikke flokkes i gaderne og fjerer den med picnic og fyrværkeri. Men alligevel.
Man laver ingenting i løbet af dagen - måske lidt familiesammenkomst - og klæder sig så fint på for at sætte sig til middagsbordet mens der transmitteres fra præsidentboligen. Der vil man så se præsident Tarja Halonen stå sammen med sin mand og modtage gæster: Alle der er noget bliver inviteret til at defilere forbi præsidenten i lange rækker og trykke hende og hendes mand i hånden. I timevis står hun der (og bliver altså fulgt af folket i fjernsynet) og nikker, smiler og trykker i hånden mens kommentatorerne kommer med (ind i mellem kritiske) udtalelser om kvindernes hår og kjolevalg. Derefter følger man resten af aftenens dans osv. uden de store udsving. Og det er så det, så har man fejret den dag. På den anden side så kan man jo sige at det er bedre end slet ikke at have sådan en dag at fejre - ikk' Danmark?