Lige pludselig....

Er man blevet et år ældre - sådan bare lige i løbet af natten uden at mærke det. Før om morgenen når man bliver vækket før en vis herre får sko på af syngende børn. Og kæmper for at få øjne og bliver rørt over at de selv har sørget for at komme op før en selv. Også mindste-barnet som ellers ikke er til at få ud af fjerene. Nogensinde.

Og jeg som efterhånden har oplevet at jeg ikke rigtig kan huske om det er 48 eller 49 jeg er, hov skal lige regne efter - for årene har ikke så stor betydning mere. Man bliver jo ældre rent kronologisk, men jeg føler mig meget "aldersløs". Nu forstår jeg min gamle mormor som sagde at hun følte sig ung indeni. Dengang tænkte jeg "det er godt med dig, din gamle kone" - nu har jeg det som Tove Ditlevsen som skrev om at der er en ung pige indeni mig.......

Måske er det fordi jeg er så enormt aktiv og har en del planer for fremtiden, jeg glemmer sgu at jeg har pondus og bliver halvtreds næste år. Så jeg er altså 49 fra dags dato og så må jeg se om jeg kan finde ud af det.

Jeg var heldig at Konsulen havde så ondt i knæet at han blev hjemme fra arbejde og derfor ventede med dækket bord så der kunne synges fødselsdagssang. Han taler ikke dansk, men "i dag er det.....s fødselsdag" - den kan han udenad og med stor bravado. Han kommer fra en familie der ikke rigtig fejrer fødselsdage og har skullet lære det fra bunden, men er kommet godt og solidt efter det.

Der kom også et par gaver på bordet. Tænk at man kan blive så grebet af løb så man bare ønsker sig ting til at bruge når det skal trænes. Og fik en i-pod nano (som jeg ikke har det mindste begreb om hvordan man aktiverer - heldigt at der er børn i familien som er født med tekniske evner, som de jo er i den generation) og en camelbag rygsæk (Deuter, 2 l) - så nu er der underholdning og væske på de lange ture som venter forude. Og de bliver virkelig lange.... Mere om det en anden gang når planlægningen er i hus!

Så var der mange telefonsamtaler fra udlandet - ha ha, Dk er jo udland når man bor i Finland! Jeg kommer jo til Dk på fredag og så skal der planlægges hvor, hvordan og hvem. Det er nemlig så interessant at jeg blev delebarn i en høj alder hvor jeg var gift og endda havde et barn. Så det har jeg egentlig aldrig vænnet mig til og synes stadig at det er overmåde pinligt at mine forældre er skilt. For vi var sådan nogen pæne nogen hvor alle de mindre pæne ting blev fejet ind under gulvtæppet i Rungsted og når noget så krakelerer er det sågu svært at være med. Resultatet er at jeg skal fordele vind og vejr lige når vi kommer på besøg og som en anden sigøjner rejser Dk tyndt med kufferter og tasker. X dage her i Hørsholm og x antal der i Præstø. Så ingen bliver kede af det eller føler sig forfordelt. Og den der får stress og mavepine - det er mig, for måske har jeg ikke været retfærdig. De kan kun se mig om onsdagen og de kan kun om torsdagen om aftenen og frem og tilbage og op og ned og jeg må endelig komme hjem til dem - ferie bliver det i hvertfald ikke.

Denne gang har jeg lavet revolution. For jeg meddelte lige fra første sekund at jeg kommer men om søndagen den 7. er jeg optaget hele dagen. For jeg løber nemlig Skovmaren ½ marathon - om jeg så skal gå hele vejen. Men det er mit og jeg giver ikke slip for nogen pris. Og jeg skal også mødes med nogen mennesker jeg er helt syg for at lære at kende rigtigt sådan i virkeligheden. Det har været en kamel for familien at sluge - ikke fordi de ikke under mig den fornøjelse, men fordi jeg er den første og enenste der udøver sport på konkurrenceplan. Det lyder jo flot, som om jeg er elite løber eller sådan noget, det er jeg sgu langt fra, men rent faktisk udøver jeg konsekvent en sport og deltager i konkurrencer - og har godt nok planer som ingen ved noget om endnu men de skal de nok få for 2011 nærmer sig. Der tales nu med ærefrygt og respekt om at "den 7. kan hun ikke noget for der skal hun løbe komkurrence" - og se, det er jeg glad for fordi så forstås det at jeg har et behov for mine ting når jeg kommer. Og jeg skal skam også se gymnasiekammerater og ud at løbe træningsture. Jeg skal løbe steder som jeg kun kender fra cykel og gåture i min barndom og jeg skal løbe i område jeg ikke kender særlig godt - jeg skal ned på Sea Legs Girl's territorium (Turf, sådan på udenlandsk...) i Præstø omegn og det bliver sjovt at opleve noget andet! - og jeg tror at denne gang kommer jeg til at føle meget mere at det er min ferie!

Træning til Skovmaren - ha, det var et morsomt ord. Jo, lidt bliver det til ind i mellem vasketøjet - mellem-datteren skal til Sofia i Bulgarien på onsdag i 4 dage og spille fodbold med skolen, Konsulen skal til Tallin i Estland på onsdag i to dage og jeg skal jo også et eller andet. så sig ikke at vi ikke er en international familie i disse dage.......