onsdag den 3. november 2010

Tiltrængt

Jeg trængte gevaldigt til en udendørs løbetur efter for meget indendørs baneløb. Og jeg fik en masse frisk luft med regn og vind - det var dejligt at blive blæst igennem. Jeg troede at jeg ville nå at løbe mens det er lyst, men det blev hurtigt mørkt og selv om der var lys på stien var der ret mørkt i skoven. Jeg ved ikke om man behøver at være bange for at løbe i den mørke skov, der er normalt intet at være nervøs for og om sommeren løber jeg jo gladeligt kl 21 uden at tænke over det. da er det også lyst. Om der så pludselig kommer fæle monstre bare fordi det er mørkt er nok ret tvivlsomt, de eneste der formegentlig vil befinde sig i en skov i mørke er vel andre løbere. Men jeg kan ikke lade være med at være lidt usikker på hvor meget jeg bryder mig om det, det vil bare betyde at jeg kun kommer i rigtig natur i weekenderne.

Og så er der ellers dømt pakning. Efter at have sendt et stk. barn til Sofia er det min tur til at beskæftige mig med mine egne ting. Og det er første gang jeg også skal pakke løbetøj, ur og alt det andet tilbehør. Er lidt i tvivl om hvad jeg skal løbe i på søndag, i dag løb jeg i trekvart tights, kort trøje med løbevindjakke udenpå. Det var mere end nok, så jeg må vist både have langt og kort med - heldigvis kan man lyne ærmerne af vindjakken hvis det er nok med lang trøje og vest.

Jeg glæder mig meget både til ferie og til løbet - det bliver så rart at kunne forstå hvad folk siger rundt omkring en. Og selvfølgelig til at møde alle dem jeg har lært at kende, få rigtige ansigter og stemmer på......
Det er nok begrænset hvor meget internet adgang jeg har før jeg kommer til Præstø i næste uge, så der bliver lidt tavst på bloggen.
Vi kommer tilbage efter pausen.......

3 kommentarer:

  1. Hej Kirsten,
    Jeg løber også i bælgragende mørke nogle gange. Min fantasi bliver meget levende og det er helt utrolig hvad jeg kan forestille mig.
    Men jeg tror også det er en vanesag. Man må bare ud i mørket, og med tiden bliver man mere tryg.
    Det bliver vist lidt koldt på søndag så pak også lidt varmt :)
    Knus Karina

    SvarSlet
  2. IHHHHHH det er liiiiiige om liiiiiidttttt.... ;-D
    Nå men mørkeløb kan vi jo ikke komme udenom. Men MON IKKE jeg udskyder det, så længe jeg kan? For det er SÅ mørkt. Selv med en god stærk pandelampe og hunden som beskytter. Jeg dukker mig gør jeg.
    Knus :-)

    SvarSlet
  3. Hej Kirsten
    Super god tur og godt løb i det Danske. Ked af jeg ikke dukker op og får hilst på men en anden gang måske:-)
    Knus

    SvarSlet