Tilbage i hverdagen

Så er jeg vist tilbage igen. Efter en begivenhedsrig uge som jeg ikke skal trætte jer med for mange detaljer omkring. For så spændende er et finsk hospital og deres underjordiske gange heller ikke. Man går rundt og leder efter et sted at købe noget spiseligt og kommer til at tænke på hvordan i alverden man som dansker er endt med at gå rundt som en anden mulvarp i den finske undergrund - hvordan ting rundt omkring fungerer og eksisterer uanset om man er der eller ej......Lige til at blive tummelumsk i hovedet af.

billede er lånt her http://countdownto30.wordpress.com/tag/italy/

Nå, Mellembarnet blev opereret onsdag uden problemer og blev udskrevet fra hospitalet fredag. Og lørdag fik hun så sandelig et galdestensanfald og jeg måtte i panik køre hende tilbage til hospitalet hvor hun blev indlagt igen. Det var lidt af en traumatisk oplevelse for os alle, specielt da Konsulen var i Vilna og de 2 børn måtte klare sig selv lørdag aften og hele søndagen. Men vi kom hjem søndag aften og alle overlevede. Nu håber vi at der ikke er flere sten tilbage i nogen galdegange - for galdeblæren er i hvertfald væk.

Jeg var hjemme mandag, Konsulen hjemme i går og i dag har hun det godt nok til at være alene (og naboerne er hjemme). Næste uge er der vinterferie og så skulle hun være klar til at komme i gang igen.


Oven i det hele var det lykkedes mig at bestille tid til osteopat i går tirsdag. Og jeg havde endda løbet 6 km mandag - mon der er håb forude....
Osteopat er noget ganske andet end fysioterapi - i hvertfald den jeg har fået indtil nu. 45 minutters grundig gennemarbejdning af ryg og ben, det kan godt være at min osteopat er en kvinde men hun har gode kræfter. Hun så med det samme at jeg er skæv i bækkenet sådan at den højre side er lidt mere fremme end den venstre og fandt alle de fastlåste punkter i ryggen. Jeg har tendens til at lude for meget forover med skuldrene og ikke trække vejret dybt nok ind helt ned i mellemgulvet. Og sagde at hun levende kunne se for sig hvordan jeg løber (jeg sagde jo at jeg ligner en der skal have rollator) - med et smil........
Men de gode nyheder er at hun absolut mener det kan rettes. Og tænk i dag har jeg for første gang i så lang tid jeg husker ikke ondt i lænden, er dog lidt øm i skulderpartiet efter hendes æltning. Hun synes ikke jeg skal lave for meget styrketræning lige i øjeblikket fordi hun mener at det egentlig giver mere spænding af muskler og sener der i den grad trænger til at afslappes fordi de er så (forkert) spændte. Jeg husker jævnligt at rette ryggen og trække vejret dybt - og så skal jeg ud og løbe.

Åh hvor jeg glæder mig, ud i den friske luft. Som er meget meget frisk i øjeblikket. Hos os ude i skoven er det konsekvent - 24 grader og bilen hoster slemt om morgenen når den skal starte. Det er en kuldebølge over os men den vil være god for min hud - efter at have været lukket inde i sundhedsvæsenet i næsten en uge ligner jeg en blanding af udskidt æblegrød og noget katten har slæbt ind!!

Energien ruller i årerne og det er en herlig følelse efter så lang en tid med nedsat humør. Og måske bliver jeg løber igen????