lørdag den 19. februar 2011

Håb?

Ja det er koldt heroppe, men på en eller anden måde bliver det bare en del af ens hverdag og man lærer at klæde sig på efter vejret. Og faktisk også at løbe - så vanvittigt det end lyder. Men når man bare er varm hjemmefra så synes jeg faktisk godt at jeg kan holde varmen så længe jeg løber og ikke går.
Hvis der er nogen der har lyst til at se hvordan Helsinki klarer skærene, så kan I se dette klip - det beskriver egentlig meget godt hvordan byen fungerer. Men viser ikke noget om de enorme mængder sne vi der bor 24 km ude i udkanten har. Jeg skal have min Picasa genopbygget med billederne der røg ad hekken feldt til under pc reparationen, og så skal jeg få dem på her.

Jeg tog ego-tid ud af kalenderen i dag og gik til frisør for at få skjult det leverpostejs kommunefarvede hår med grå stænk i - det skulle jeg efter planen have været i midten af december. På en eller anden måde har der bare ligesom været så meget.....Jeg hader at gå til frisør, sammen med tandlæger og gynækologer er frisørbesøg noget jeg skal tage mig sammen til i meget lang tid. Det tager for lang tid og jeg føler mig altid reduceret til et eller andet væsen der bør undskylde at jeg overhovedet kommer og at mit hår er vokset ud så der er mørke rødder - usmart og kikset. Jeg burde være kommet for lang tid siden og selv om jeg betaler penge for servicen synes jeg egentlig ikke at jeg kan tillade mig at kræve noget specielt. Helt latterligt og barnligt, men det er altså sandheden. Jeg kunne jo lade være med at gøre det, vil den opmærksomme læser nok kommentere - men mit hår ønsker ikke at blive pænt og ensfarvet gråt, det ønsker at får mig til at se træt og uplejet ud og det gør mig deprimeret hver gang jeg går forbi et spejl. Samt får mig til at ligne som udskidt æblegrød og noget katten har slæbt med ind (se tidligere indlæg).
Det gik nu fint selv om min sædvanlige søde frisør er sygemeldt og hende der baksede med mig i dag talte ikke et ord engelsk. Til gengæld slap jeg for at skulle konversere hende - hvilket jeg også hader, jeg mener jeg kender jo ikke min frisør sådan personligt og selv om jeg taler meget og hurtigt er jeg ikke vild med at delagtiggøre fremmede mennesker i min personlige gøren og laden. Så bliver jeg pludselig meget privat og bryder mig ikke om small-talk. Jeg er glad for resultatet og det søde menneske kæmpede længe med at føntørre håret - jeg nænnede ikke at prøve at forklare hende at det kunne hun såmænd lige så godt lade være med at anstrenge sig så meget for, idet jeg alligevel planlagde at hive en tætsiddende stinkende løbehue ned over kysen kort efter.

13 km blev det til, omend med lidt stop for at strække ud og et par gå-minutter hen imod slutningen. Formen er ikke helt hvad den plejer at være og ryggen giver også lidt lyd fra sig. Men jeg måtte bare have noget der ligner en længere tur, jeg trængte meget til at føle kroppen blive brugt og til at tro på at jeg kan komme ud på de lange distancer igen. Følelsen af friheden og at kunne løbe fristede lidt over evne, der er intet så dejligt og motiverende som trætheden efter en løbetur.
Jeg fik mine tre træninger i hus i denne uge på trods af vejret og ryggen, næste uge bliver endnu bedre - det ved jeg bare!!

5 kommentarer:

  1. åh det kender jeg godt - at man nærmest skal undskylde at man kommer så sent. Jeg er glad for at du kom afsted - man føler sig altid bedre efter en tur hos frisøren - jeg har stadig ikke fået en tid.. Det er noget værre noget.

    SvarSlet
  2. Hey :-)
    Du kom af sted på din lange tur. Altså længere tur. ;-) Du kæmper så godt, Kirsten, og foråret er lige om hjørnet. Bilder jeg mig ihvertfald ind. Selvom temperaturen er dykket herhjemme, og træer og buske er dækket af frost hver morgen. Jeg kan mærke en ganske spæd opblomstren hos os alle, som vil løbe langt, og som har været sat i stå af forskellige grunde igennem vinteren. Der er håb, og vi kommer igen. Og du er godt i gang og holder fast. ;-D
    Knus herfra

    SvarSlet
  3. Sejt at du endelig kom igennem en lang tur. Jeg er lidt misundelig :o)

    SvarSlet
  4. Hej Kirsten:-)
    Kender frisør mareridtet, har lige haft en periode uden besøg fordi jeg ville have langt hår! Men nej, pludselig så jeg netop mig selv som grå, kedelig træt og Udskidt æble grød. Tilbage til det korte.Men, Min vanlige frisør havde ingen tider og det skulle være NU - så ned til en ukendt frisør der gjorde det nogenlunde. Ikke så godt som min egen men kort blev det.
    Og det er sådan jeg skal se ud.

    Godt at se du får trænet, trods ryggen utroligt som mange af "os" slås med vore rygge:-/

    Nå, håber også snart på varme, forår, sol men hold op hvor har i det KOLDT :-)

    Knus

    SvarSlet