Mellembarnet skal opereres på onsdag den 9. Februar, i morgen skal vi nogle timer på hospitalet til tests og onsdag morgen går det så løs.
Jeg kan ikke sige at jeg føler mig særlig kommunikativ lige i disse dage og det må I meget undskylde.
Jeg skal lige have det der overstået - pludselig når det er tæt på bliver jeg lidt ubehagelig tilpas omkring det hele. Mig som plejer at kunne klare genoplivninger, blod, frygtelige sår og racermaver uden at blinke. Og nu synes jeg pludselig ikke jeg kan holde ud at være den der holder sammen på følelserne og er klippefast ro så resten af familien ikke bliver alt for nervøse. Nå, vi har vel alle en eller anden grænse for hvad vi synes er sjovt men alligevel bliver nødt til at gennemføre......
Men har dog siddet og fundet en masse osteopater på det finske net, så måske der vil blive plads til lidt ego-pleje på et tidspunkt og jeg vil kunne komme til at løbe negative hændelser væk igen på et tidspunkt inden for overskuelig fremtid????
Hej Kirsten
SvarSletSelvfølgelig kommer det for tæt på når det er ens eget barn der skal på operationsbordet - sådan er det. Der ophører man med at være objektiv fagperson og bliver subjektiv mor i stedet for med en irriterende faglig viden som både kan være en fordel og bagdel. Du må tage dig af familien og så vender du retur hertil når overskuddet er der. Tænker på jer.
Knus fra Gitte
Held og lykke til med det hele. Du vender tilbage til loggen, egen omsorgen når det er ovre. Og uden tvivl kan vi ikke være distanceret når det er vort eget køb og blod det handler om.
SvarSletKnus Og mange tanker til dig.
Kære Kirsten
SvarSletKlart at det er svært at være tuff og professionel, når det drejer sig om ens børn og kæreste eje. Det er bare svært at holde ud, når de skal igennem noget alvorligt, ikke helt ufarligt og noget, som er udenfor vores kontrol.
Du skal bare være der for hende, og det gør ikke noget, at nogen kan se, at du synes, det her ikke er sjovt. Held og lykke med det i morgen. Jeg håber, at det hele trods alt bliver en god oplevelse og får den ønskede effekt; at få fjernet Mellempigens smerter og gener.
Knus og tanker :-)
Håber alt gik som det skulle og at det heller ikke var for hårdt for dig ikke kan kunne gøre ret meget fra eller til.
SvarSletJeg håver og tror at alt er vel overstået, og at I snart er hjemme igen. Og så er det tid til at se fremad :)
SvarSletOg så snart det er vores egne, så mærker man det på sig selv, hvis de har ondt. Grænserne er helt anderledes - og det skal de også være, for der er du jo ikke professionel.
Hav nogle gode genoprejsningsdage med hygge og nærvær, for om en uge er der fuld fart på hende igen :)