Lidt opdatering

Nu er det blevet lidt køligt, det sniger sig lige op på 3 grader og i går haglede det kraftigt og i dag haglede og sneede det på mig. En fordel da jeg så ikke bliver våd af regn, men i går gjorde det faktisk ondt med de hagl lige ind i nyseren. Finneren er allerede klædt på i vatterede jakker, huer, halstørklæder, vanter osv osv. Men sådan er det hvert år, de ved måske noget vi andre ikke ved. Jeg hader huer og tager den kun på hovedet når det er snestorm, jeg løber altid barhovedet og helst også uden jakke. I dag havde jeg dog langærmet bluse, jakke (det var også lidt for varmt) og tynde handsker på som jeg hele tiden tog af og på, af og på......Det er den tid af året hvor man aldrig rigtig ved hvor meget tøj man skal have på for det er koldt at komme ud og det første skridt ud af døren er godt nok sejt, men man bliver jo hurtig varm.

Var ude på 7 km i går. Fik ondt omkring de 4,5 km og gik lidt, løb lidt, gik igen nogen hundrede meter og kunne så løbe videre uden noget.

I dag havde jeg tænkt på langtur og havde så også udstyret med. Fik lidt ubehag i benet efterhånden og havde noget tiden en latent følelse af "noget" men kunne faktisk godt løbe hele vejen. Til gengæld havde jeg blyben og betonbagdel - så jeg holdt det på 11 km. Skal jo heller ikke ødelægge en heling der er på vej.

Det er længe siden jeg har følt mig ugidelig og så var det altså sådan en dag - det må der også være plads til. En kortere tur er jo bedre end ingenting og jeg benyttede lejligheden til at øve mig i at drikke og gnaske rosiner mens jeg løber. Normalt har jeg hverken væske eller fast føde med på så kort en tur, men da jeg jo havde forestillet mig langtur, var der meget bekvemt foder i lommen.
Jeg kunne sagtens drikke af flaske fra bæltet mens jeg løb, spørgsmålet er hvordan et plastic krus opfører sig og hvordan man undgår at indholdet ender nede af maven. Rosiner kan nemt tygges selv om jeg følte at jeg burde "tygge i takt" med benene - men det kan altså ikke nytte noget og det var en spøjs fornemmelse at prøve at holde styr på to forskellige takter.
Så nu ved jeg at både banan og rosiner kan bruges og så kan jeg måske undgå stop i depoter mere end allerhøjst nødvendigt til lige at snuppe det der skal bruges.

Går og glæder mig til Skovmaren, tager en ½ marathon for jeg vil gerne have så mange af dem i benene inden sæsonslut og hvis benet vil blive helt ok så måske også forbedre min tid....for jeg satser på at lægge træningsprogram i løbet af vinteren således at næste sæson mest bliver marathonsæson (med nogen halve ind i mellem til trænings erfaring). Jeg ved ikke endnu hvor og hvornår jeg kan debutere, men håber at maj måned vil byde på noget i nærheden. Det skulle være et realistisk mål og give nok tid til både at lære at være ude i mange timer og til den mentale træning - som nok i virkeligheden er den vigtigste for mig da jeg rent fysisk egentlig ikke synes jeg har svært ved at øge distancer, det er oftest hovedet der ikke vil være med og jeg føler direkte at hovedet modarbejder kroppen hvis man altså kan sige det sådan. Det vil være noget jeg kan bruge tid på i vintermørket og kulden for der skal man sågu være sej for at komme ud - husker glimrende mine ture sidste vinter i -19 grader, blæst og sne som nogen af mine bedste ture fordi de gav en enorm følelse af sejr hver gang selv om mine distancer ikke var så lange endnu. Det vil måske være en lejlighed til at fylde varm cacao i flaskerne på løbebæltet????

Manipulationer skal der til

Jeg havde tid hos Sammi igår - og har ikke løbet siden jeg sidst havde ondt. Til gengæld har jeg lavet øvelser og nu fik jeg nogen flere / anderledes. Han var med det samme med på hvad problemet var - det er selvfølgelig en fordel at jeg har været hos ham før og denne gang kunne fortælle at jeg har løbet halv marathons og at jeg skal endnu engang om nogen uger. Så var han mere klar over mine kilometer indsatser og hvad jeg skal kunne i fremtiden.

Det var utroligt at han med det samme ramte plet: Jeg lå på ryggen og han tog om venstre (raske side) hæl og rokkede med den store fodrodsknogle lige under - den bevægede sig fint og frit. Tilgengæld var højre fod fuldstændig fastlåst og knoglen / leddet kunne ikke rokkes en milimeter.

Og det gør naturligvis at hele foden og benet er låst i dårlig og forkert stilling, og derfor giver smerter op ad musklerne og på ydersiden af knæet når man løber.

"Et typisk fænomen hos langdistanceløbere". Jeg blev lidt glad og stolt da han sagde det - jeg tænker ikke altid på mig selv som langdistanceløber. Men vil meget gerne......

Mine grænser flytter sig hele tiden for hvad jeg synes en langdistanceløber er - måske er der direkte definitioner på det. Men jeg har det hele tiden sådan at når jeg når op på længere og længere distancer, så flytter min grænse for hvad langdistance egentlig er, med samme proportioner. Så jeg stræber hele tiden efter at løbe længere og længere for at komme op på disse selv-foranstaltede langdistancer - men kommer sgu aldrig derop fordi de flytter sig.....

Sammi manipulerede med foden, knæk, klik, klik- og vupti, skidtet kunne dreje og flytte sig helt frit igen! Derefter fik jeg instruktion i øvelser indtil på torsdag hvor jeg skal derhen igen - for at få ryggen lidt under behandling (og instruktion i øvelser for den). Øvelserne er utrolig simple og kræver bare et trappetrin. Han fortalte at før i tiden blev folk altid sendt til motionscenter med komplicerede og tidskrævende maskiner, men i og med at folk ikke gjorde det de skulle har manforstået vigtigheden af udførelse af disse øvelser hjemme. Jeg må sige at jeg får virkelig gjort noget ved det når jeg kan gøre dem derhjemme. Jeg står lidt tidligere op for lige at nå lidt om morgenen (lidt ekstra bonusøvelser oven i det antal jeg har fået foreskrevet) og finder ellers nemt lige et kvarter i løbet af dagen til at få dem ordnet. Man kan godt give lektiehjælp eller høre om dagens oplevelser men man ligger og roder på gulvet........

Jeg må gerne løbe, så jeg må ud i det ækle vejr i dag for måske er jeg heldig og der er forbedring allerede. Og så kan jeg måske løbe langdistance i morgen........Jeg har en lille rute på 24 km der venter og vinker fristende derude......

Forresten så var der is på hovedtrappen (ældstesønnen tog lige en rumpeglider ned af den....) og der var flere biler fra de nordlige forstæder med tyndt snelag på - hjææælp det er for tidligt!!!

Tadadadaaaam

Så er billetten til Dk købt og printet ud!

Jeg kommer fra den 5 November til den 14 og kan så løbe den ½ Skovmaren den 7. Det ved familien ikke endnu, men de kan jo komme og heppe. I de første dage planlægger jeg at være i Hørsholm hos min far og i anden del tager jeg til Præstø hos min mor. Det er noget værre rod at være delebarn (specielt når man bliver det i høj alder......) men jeg håber at kunne fordele sol og vind lige. Min bror der bor i Hellerup har fødselsdag den 14 og så kan jeg lige nå at være med til noget fejring der.

Nu vil jeg undersøge hvordan man tilmelder sig her fra det høje nord - eller rettere finder ud af betalingen for at slippe for forhøjet gebyr på selve dagen. For en gangs skyld tilmedling via en side på et sprog man forstår!

Det vil blive en fantastisk mulighed for at møde en masse af de mennesker jeg har lært at kende gennem blogge og løbesites - jeg kommer til at glæde mig som et lille barn. Det bliver også sjovt at løbe i Dk, det har jeg aldrig ført gjort, ikke så meget som 10 meter! Og sammenligne konkurrencer med det jeg har oplevet her. Tænk at kunne kommunikere med de andre løbere før og efter løbet......

Mon der er nogen der kender gode løberuter i Præstø.....

Nye tider

Var ude at løbe i går aftes, der intet som afprøvningen af et par nye løbesko der kan overvinde mørke, kulde og blæst......

Det er meget mærkeligt at løbe i noget helt andet. Det føltes godt nok, men altså anderledes. Selvfølgelig skal der justeres lidt på snørbånd og den slags, og vi skal lige lære hinanden at kende lidt bedre først. De er behageligt bløde og jeg kan ikke mærke hver eneste sten på vejen.

Jeg troede ikke at der ville komme noget lyd fra ryg-balde-lår-knæ, men efter 3 km begyndte det at genere. Så her til morgen var jeg hos lægen og skal til fys på torsdag. Jeg tror at lægen synes at jeg er fuldstændig vanvittig når jeg insisterer på at løbe selv om det kan give lidt bagslag. Ak ja, som May-Britt har haft stående på sin blog: Den der er nødt til at spørge forstår intet..... Jeg har også det også lidt mærkeligt med at komme og bede om behandling for noget som jeg selv er skyld i - jeg kunne jo i princippet lade være med at løbe hvis det giver symptomer i ryggen. Jeg har nu den indstilling at en svag ryg (eller hvad det nu måtte være) har brug for sport. Så jeg meddelte lægen at jeg ikke havde tænkt mig at lade være med at løbe og at vi derfor måtte finde en anden løsning på problemet. Så skrev han henvisning på 10 behandlinger hos fyssen - til egen administration. Så må vi se om jeg kan det.

Ydermere var jeg i dag i Motivus fittness.
Følte mig totalt som en elefant i en glasbutik. Puuh det var ikke sjovt at gå rundt og lede efter de rigtige maskiner - følte mig som en rigtig nybegynder. Kiggede misundeligt på løberne på bånd - men holdt mig i skindet og løb kun lidt opvarmning. Fik da lavet øvelser selv om jeg vist skal have lidt mere system i det og lave et ordentligt program....

Og så skal mine elskede Karhu sko på museum - og kun tages i brug til mudder og søle her i efterår og vintertiden.....

Jeg har heldigvis overlevet weekendens invadering af småpiger.
De var meget meget søde men larmede helt utrolig meget - der var mange høje hvin og skrig og skrål. De to store syntes at det var ret trættende selv om de hjalp til med at få det hele til at glide. Den store 14-årige blev tilsidst ret træt af larmen og overnattede hos mig da underetagen var et rent minefelt......

I dag har Konsulen været under kniven (igen...) for at få fjernet et stykke af en revnet minisk i venstre knæ. De fandt vist også et eller andet undervejs i knogle som blev repareret???? Da han stadig er på klinikken mens disse linier skrives ved jeg ikke hvad den lille ekstra bonus går ud på. Men nu kan jeg da få lov til at være lidt sygeplejerske i en uges tid og så må vi se at få ham genoptrænet og i gang med at løbe!! Det vil være rart at have en fælles sport igen - vi har før trænet i fitness sammen og det var dengang Konsulen var en rigtig god løber og jeg ikke ville høre tale om den slags vanvid.......

Jeg selv har holdt pause i nogen dage og kun lavet elastik øvelser. Det er surt når jeg har siddet med kort og planlagt langtur, men jeg tør simpelthen ikke andet. Det er jo meningen at jeg skal kunne bruge de erfaringer jeg efterhånden har fået som løber - også dem der gælder skader og deres forebyggelse. I dag skal jeg ud og forsigtigt se om det har været storm i et glas vand - det håber jeg meget! Under alle omstændigheder er dagen i morgen afsat til fitness ryg og mave, måske med noget løbebånd hvis alt er ok. Ellers må jeg tage crosstræneren.

Erfaring gør mester

Men hvorfor skal det lige være mester i skader?

Ikke fordi jeg rigtigt er skadet, men vel nok lidt under observation......Og ja, jeg skal nok være opmærksom omkring hvad der sker ved knæet, det er jo en af mine bedste venner....

I foråret troede jeg også selv at det var noget med løberknæ og læste en masse om det. Da jeg så kom til ortopæden viste det sig jo at det var ryggen der drillede og jeg indrømmer at det gør den også lidt nu. Jeg har det bedst med at løbe fordi det holder ryggen smidig og smertefri, når jeg ikke har løbet i flere dage begynder jeg at mærke den. Jeg kan godt selv se på den sætning at det lyder som om der er et eller andet der trænger til at blive justeret......Jeg ved også godt nogenlunde hvad svaret vil være: ryg-mave øvelser i fitnesscenter. Så foreløbig ligger jeg altså på gulvet derhjemme viklet ind i stor gummielastik og roder rundt med mine øvelser i håb om at kunne komme noget i forkøbet. Min søn er blevet sat på den utaknemmelige opgave der består i at tvinge mig til maveøvelser - og så må jeg vist hellere kravle hen til Motivus og forny mit kort. Motivus er det der svarer til fitnessworld i Dk - tror jeg da nok.
Der er alle former for væmmelige maskiner jeg må se om jeg kan finde ud af, jeg har jo trænet sådanne steder før. Det er jo altså bare ikke løb udenfor i vejret vel? Selvfølgelig kan man sige at når nu det alligevel skal til at blive indendørs vejr så er det ikke så slemt, det er bare meget anderledes at løbe på bånd og arbejde med maskiner. Jeg håber ikke at sneen bliver for slem i år og at vejene vil være åbne for løb - for så kan jeg i det mindste tage et langt løb udenfor i weekenden. Intervaller osv skal man ikke løbe på glatte veje......

Nu skal jeg lige have 5 små tøser til pyjamas party for yngstebarnets forsinkede 10 års fødselsdagsfest og det skal nok blive muntert. Jeg har lavet skattejagt, der skal spises selvlavede pizzaer og lagkage, der skal fedtes med neglelak, hoppes på trampolin og ses film. Og spises slik og chips - uden det er det ikke en ordentlig fest, meddelte det yndige barn! Om de får sovet ved jeg ikke, men vi andre fortrækker ovenpå og så kan de larme nedenunder. Og min præmie for det hele: En af pigerne skal hentes kl 08 i morgen tidlig så hvem skal tidlig op og vække hende.....På min lørdag morgen hvor jeg ret gerne ville sove bare til kl 9......

Det første mørkeløb

I går blev det til årets første løb om aftenen i mørket. Ja, eller efterårets første er nok mere rigtigt.


Jeg skulle egentlig have været til den månedlige sammenkomst med andre erhvervsaktive danskere (dabgo), men i hjemmet herskede kaos med lektiehjælp, middagsforeberedelser og bad/hårvask aktiviteter. Og så følte jeg at det ikke var ego-tid men mere mor-tid og beluttede at blive hjemme. Samtidig havde jeg det ikke godt fordi jeg ikke havde løbet siden ½ marathon i lørdags, og selv om jeg helt klart trængte til hvil så var der lidt for meget turbo over de første dage i ugen til at jeg kom ud. Så samvittigheden og kroppen krævede deres - og pludselig syntes jeg også at det ville være helt forkert at gå ud at spise når jeg kunne komme ud at løbe i stedet for.


Det lyder vel nok frelst......men sådan er det bare blevet. Jeg vil hellere løbe end alle mulige andre ting. Naturligvis vil jeg hellere løbe end at gøre rent eller ordne vasketøj men sådan har alle det vel. Jeg tænker mere på forskellige sociale arrangementer som jeg siger nej tak til. Løb bliver prioritet først og så kommer andre ting længere nede af listen. Hvem skulle have troet det?


Mørkt og koldt var det, og det første skridt ud af døren var helt klart svært. Men som sædvanligt så er glæden der lige så snart uret er startet. Nu er jeg så uendelig priviligeret at have lysløjperne nede for enden af haven, så jeg har oplyste skovstier at løbe på selv om aftenen indtil kl 22. Det var utroligt at mærke temperaturforskellene undervejs, i sænkninger var luften kølig og blev mærkbart varmere på stigningerne - selv om der ikke er store højdeforskelle og kl var 20 så var der altså hurtigt ændringer fra dagstemperaturene. Der var høj klar stjernehimmel og stierne var fint oplyst til at løbe på. Indtil nu har jeg kun brugt dem med ski på, så jeg var lidt spændt på hvordan fodfæstet ville være. Der var ingen problemer med at kunne se og ingen overraskende huller så det er godt at vide at jeg ikke kun behøver at løbe på landevej hele vinteren for så bliver det meget ensformigt.
Jeg har noget ide om indendørsløb, men det skal lige undersøges før jeg udtaler mig om det ;-)

Det eneste lidt dårlige var at jeg kunne mærke en følelse som om det niver på ydersiden af mit højre knæ. Under konkurrencen i lørdags mærkede jeg træthed/ømhed i højre baglår-knæ. Og den kender jeg vist desværre igen fra i foråret - en overanstrengt eller ikke stærk nok Hamstrings muskel. Men til gengæld ved jeg så også hvordan jeg skal begynde at styrke bagdel og muskel - så jeg var oppe kl 6:30 for at nå at lave øvelser inden familien vågnede. Jeg håber det vil være nok, ellers må jeg have fat i Sammi fysioterapist - det håber jeg bare virkelig at jeg kan undgå. Weekendens lange tur må blive med spørgsmålstegn, jeg vil løbe ud og så se om det begynder at gøre ondt efter ca 2 km - for så må jeg afkorte og hvile.

Konsulen skal til Estland (hvor han også er konsul) til Tallin og bliver udstyret med indkøbsseddel til nye sko og måske også rygsæk til vand. Kreditkortet - der kan han bruge sit eget ;-)
Tænk at jeg totalt har nedløbet et par sko, det havde jeg aldrig troet var muligt. Men nu er der så mange huller i overdelen og de føles nærmest med minushæl - og selv om jeg har et meget kærligt og ømt forhold til mine første rigtige løbesko, så må de på museum. Kan man være forelsket i sine løbesko?? For det tror jeg at jeg er......