Men vinterens. Tror jeg faktisk. Håber.
Og helt ærligt, når man har brokket sig, så skal man også kunne sige noget godt når det kommer. Det skal man altså. Ellers har man mistet retten til at brokke sig næste gang.
Så for at ret skal være ret, så var sidste uge fuld af tøvejr - i hvertfald om dagen. Om natten tror jeg at det var lige på grænsen. Der var fuglefløjt og det begyndte at være lyst om morgenen når vækkeuret ringede kl tidligt. Der smeltede en del sne og afslørede al isen der ligger nedenunder. Andre steder er sneen sunket sammen og fylder lidt mindre. En aften ved midnatstid rystede vores hus som af et jordskælv - det var sneen på den ene side af taget, der gled ned i et stykke og landede med et brag.
I søndags løb jeg 24 km i køligt solskin - underlaget var ikke for sjovt, men med pigsålerne spændt på så gik det jo alligevel. Selv om det er trættende og irriterende at tempoet bliver sat ned af is, sne, glatte stier og mange lag tøj. Drømmer om bare at hive løbetøj på og være ude på træning 10 minutter efter at man er kommet hjem fra arbejde - og ikke gå rundt og skulle tage sig sammen. Men den tur var jo point på pluskontoen.
Krampetrækningerne har været i denne her uge. Hvor vinteren har vist tænder og sørget for temperaturer omkring minus 15-17 grader om natten. Lidt mindre i løbet af dagen. På en lidt deperat måde, som for at vise at den skam sagtens kan endnu. Og hvis den beslutter sig for at slippe sit tag i os er det altså fordi den ønsker at gøre det, og ikke fordi vi beder om det.
Krampetrækningerne ses også hos skiløberne, der desperat høvler rundt på løjperne uanset sneen og førets kvalitet. Der er en stemning af sammebidt kamp om at udnytte tiden muligheden mens den er her - for foråret sidder henne om hjørnet, smiler blidt og venter på sin indgangsreplik. På lørdag bliver det tøvejr og i næste uge er der røde tal på vejrudsigten.
Så nu må vi tro på at vinteren er ved at få nok.
Jeg trænger så frygtelig til det. At få humøret lidt op i plusfeltet. At få overskud til at balancere verden på mine skuldre - for der har den en tendens til at placere sig.....
Ja, lad os håbe, at det er det sidste vinter. Her er det jo egentlig forår og alligevel ikke. Iskolde vinde fra øst og lidt sne og slud. Og så fint vejr igen. Jeg trænger også til sol og varme nu, synes jeg. Men marts er sgu lidt tidligt at forvente den slags!
SvarSletSej løbetur du var på. Fuld af beundring. Jeg har ikke fået løbet meget de sidste par uger, men hvis alt går vel, starter jeg igen i morgen. På en forårsfrisk! ;)
Knus.
En ny start er altid godt og det er jo fordelen ved at løbe: Bare på med skoene!
SletÅh ja. Man skal altid kunne alting.
SvarSletMen jeg synes du er så god til at se positivt på verden omkring dig. Op igen - det skal nok blive forår også.
(gngngng er SÅ træt af at jeg ikke må kommentere hos dig.. og alle de robot ord..)
kh Kong Mor
Jo man prøver jo at holde gejsten oppe - det er svært at lade være...
SletJeg ved altså ikke hvad det er der sker for dine kommentarer. Men jeg skal også hele tiden bevise at jeg ikke er en robot når jeg kommenterer hos andre på blogspot.
Den der verden kan faktisk godt balancere helt selv en gang i mellem ;-D.
SvarSletMen jeg er sikker på at du gør den til et bedre sted at være.
Tak og måske man skulle lade den verden sejle sin egen sø lidt...
SletÅh, er helt vild med synonymerne for mor :D
SvarSletOg at du kan løbe så langt, det beundrer jeg dig virkeligt for. Jeg er bare IKKE skabt til det der med at løbe. Luntede tre km i mandags, og havde onst i skinnebenene to dage efter :(
Så jeg vil nok nøjes med spinning og bodypump fremover:)
Og hermed et par varme vinde mod nord, jeg håber at foråret også rammer jer, som det er ved at gøre her. Det er tydeligt at mærke at kulden ikke er så vedholdende mere :)