Sikke en uge

 Det har godt nok været med tungen ud af halsen i denne uge.

I forsøg på at holde tempoet. Det er heldigvis sjældent at min hverdag bliver så tætpakket.

Hver dag er jeg kommet hjem kl ca. 18:30 med hele flokken, for så at flyve rundt og få mad på bordet, vasketøjet hængt op osv. osv.
På den anden side fik jeg to træninger ind på løbebånd - og det er rigtig godt i øjeblikket pga. af vejret og uføret. For intervaller og tempo på bånd giver i disse dage meget mere end hvis jeg skøjter rundt på isen udenfor.
Og så er der også lige et par arrangementer som alligevel er stresset værd.

I går var en af de aftener som jeg altid syntes er så kontrastfyldte. Og hvor det er svært at få sammenhæng mellem to verdener. Det ene øjeblik har jeg løbetøj på, stinker, er tomatrød i hovedet, håret stritter, forpustet og ligener noget katten har slæbt med ind. Det næste øjeblik er jeg formelt klædt på, make-up, håret sidder, jeg er rolig og afbalanceret - jeg er på arbejde. Et andet slags arbejde end dagens almindelige dont. Vi er til middag hos vores ambassadør, gæsterne er andre ambassadører og finske politikere fra parlamentet. Puha, tænker man inden man tager af sted, kedeligt, tungt, skal bare overståes. For mit arbejde sådan en aften består i at repræsentere hjemlandet og Konsulen - det der hedder "to work the room". Dvs. at cirkulere mellem gæstene, småsnakke, se at der ikke står en ensom gæst der ikke har nogen at tale med, svare for tusinde gang på spørgsmål om hvad jeg syntes om Finland og om jeg har overlevet vinteren og om den mon var hårdere sidste år inklusiv sammenlignening af snemængderne, at tale med folk jeg ikke har den fjerneste interesse i at lære at kende. Det er selvfølgelig ikke kun mig der hænger på den, jeg er jo bare en lille del af selskabet, men det er hvad der forventes af en diplomat kone. Så kan man jo sige at man bare lade være - og tro mig, jeg kommer til så få af den slags arrangementer jeg overhovedet kan slippe af sted med. Men det er dealen ved at være diplomat og hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, må man finde en anden karriere.

Dog var i går aftes lige en af de aftener hvor det alligevel var værd at komme. Æresgæsten var en superinteressant professor som talte om situationen i Mellemøsten og jeg fik ny viden og indsigt. Jeg havde en bordherre som umiddelbart så frygtingydende kedelig ud, men som viste sig at være - hvad det så hedder på dansk, nogen bud please? - Finlands Under Secretary of State, en spændende og meget venlig herre. Maden var god, vinen var god og rigelig og selskabet var livligt.

I aften skal vi til vinsmagning og middag på dette lille hotel hvor vi er gode venner med ejerne. Vi vil tage toget og lade bilen stå, og her er vi bare nydende gæster uden at skulle repræsentere noget. Så det er også det hele værd!

Dermed vil vi sætte punktun for en heftig uge og melde weekend. Med almindelig hygge og et par løbeture.