Det er vist ordet der bedst beskriver tilstanden heroppe. Det var ikke for ingenting at jeg dagligt gennem hele november og december sagde tak for at det bare var regn og rusk, jeg ved alt for godt hvordan jeg har det med sne efter et par dage.
Hvordan?
Jeg kan ikke sige at jeg elsker sne efter at jeg begyndte at løbe - det er besværliggør jo sagen en del. Nej, jeg bliver hurtig træt af den. Joh, det er da meget pænt og det giver dejligt lys over land.Når man løber om aftenen så er det faktisk ikke nødvendigt med oplyste ruter, hvis bare der er ryddet - sneen lyser op. Hvis der er ryddet blev der sagt.
Der bliver faktisk ryddet rigtig godt ude hos os på landet. For der er jo ingen problemer med parkerede biler som inde i byen. På den anden side er der masser af åbne strækninger hvor der rigtig kan komme fut i sneen. Her er flot og her er alle tiders muligheder for langrend. Men når man nu hellere vil løbe......
Jeg løber da også - nogen gange mere besværet end andre. Alt efter traktor-kræfterne der har været i gang. Og tager løbebånd til hjælp. Og prøver at trøste mig med at det sikkert giver gode muskler og stærke sener at løb i sne - for det er som at løbe i sand. Min dejlige datter holder også ud og får løbet / gået alt efter kræfterne, og så skulle man jo være et skarn hvis man ikke kom ud!
Mine lysløjper er nu det, de hedder: Løjper. Altså til ski. Og man bliver ikke populær hvis man sætter store fede løbesko aftryk på de fine ruter. Så er der et meget begrænset antal løberuter der begynder hejmmefra, men hvis jeg gider køre de ti minutter ind til byen har jeg fine muligheder for at variere lidt. Så er der andre aftener hvor jeg henter Konsulen ved toget, giver ham bilnøglerne og løber hjem. Under alle omstændigheder er der ingen vej uden om Dødsruten, den eneste måde at komme hjem på i løbestil.
Mine frustrationer kommer vist til udtryk i mine drømme. Forrige nat drømte jeg at jeg skulle til studentereksamen igen - derved ville jeg opnå endnu en studenterhue. Jeg var til noget eksamen som jeg fik kørt over på emnet omkring woodoo på Hawaii (som jeg ikke ved en brik om...) og da jeg spurgte om i hvilket fag jeg skulle op i morgen, var svaret: Emnet er økonomi og hedder "Alt om ingenting og ingenting om alt".
Jeg kan stadigvæk gå rundt og fnise over det sindssyge navn på et emne......
Drømme kan virkelig sommetider føre os på glatis
SvarSletTror du ikke, du vil kunne holde af langrend? Det er (har jeg hørt) den allerbedste konditionstræning, der findes. Lugter vel også lidt af løb?
SvarSletJeg tror, der er rigtig mange hernede, der misunder dig al den sne. Gråt kan også blive FOR gråt :)
Langrend er godt - men som du selv siger: Det lugter kun af løb og jeg har brug for den ægte vare. Men vil da helt klart tage nogen skiture ud over løbeturene.
SvarSletHvidt er pænere end gråt og jeg finder jo også ud af at overleve....