Ugen der gak

Der nåede at være en del aktivitet i løbet af ugen, men det vigtigste for mig var at få løbet mit program på trods af vejret. Det lykkedes og jeg fik 29 km i skoene - en god begyndelse uden brokkeri fra andet end lidt ømhed i musklerne. Og det er jo ikke farligt, det skal sådan set bare trænes væk. To gange løb jeg på bånd, igår gad jeg ikke skulle køre for at løbe så jeg tog den sædvanlige Dødsrute.

Dødsruten er den eneste rute der kan løbes i vintersæsonen hvis jeg vil løbe direkte hjemmefra: ud og hjem ad det samme dødssyge stykke landevej hvor jeg efterhånden har løbet så mange gange at jeg kender hver sten, hvert træ og hvor vinden altid er imod i større eller mindre styrke uanset retningen man løber. Med fare for at dø af kedsomhed kan man forlænge eller forkorte lidelserne, men altid af den samme vej uden mulighed for at variere. Deraf navnet Dødsruten. Men den er supersund for den mentale styrke og for øvelsen i at fokusere på det man skal - løbe. Fokusere på at overleve og ikke lægge sig skrigende ned i sneen i grøften af frustration over hvor r..kedeligt det er at løbe der.

Når landet ikke er dækket af sne (ja og ha ha, det har væltet ned med sne i nat - så nu er alt den sne der var smeltet blevet fyldt på igen - fårk) har jeg rigtig mange muligheder for at variere mine ture, kan feks. vælge helt skovløb i læ hvis det blæser, skovsti til intervaller, løb langs noget vej hvis jeg ikke vil have for mange bakker på langturen eller skiløjpen som er perfekt til bakke træning. Man kan vist godt høre at jeg savner det......

I onsdags skulle vi have en middagsgæst - en af Konsulens overhoveder var arriveret fra Berlin til noget kontrol og så er det almindeligt at man inviterer til middag. Nu har han efterhånden været hos os så mange gange at jeg godt kunne servere omelet og to halve med tomat, men jeg synes jo alligevel at der skulle gøres lidt mere ud af det. Specielt af rengøringen.

Før vi fik børn var vores hus sterilt, man kunne nok godt have spist af gulvet. Det fik min familie meget ud af med alle mulige Freudianske udlægninger ( jeg er vokset op i en stor oldgammel villa med hundehår, kattehår, undulatfjer og generelt forfald som jeg skammede mig en del over dengang) og de havde sikkert ret. Men jeg havde jo masser af tid og vi boede i en lejlighed der var til at overskue. Efterhånden som børnene har meldt deres ankomst er standarten gået ned i lige linie. Jeg kan godt lide at der er rent, jeg gider bare ikke gøre det. Især når jeg tre dage om ugen kommer hjem kl 17:15 pga. børnenes fritidsaktiviteter og så skal stå på hovedet i madlavning osv. Jeg vil meget hellere læse en bog eller løbe - bare for at tage et par eksempler. Så når der pludselig skal komme gæster sådan lidt uventet, skal det jo gå lidt stærkt. Vi bor i et hus på 300 kvm i tre etager og det er jo herligt men hold da fast hvor er der meget at gøre rent - så det bliver der heller ikke så ofte som det burde.....

Alle tre unger får tildelt opgaver, de er ret effektive med en støvsuger, til støvaftørring og i et badeværelse - så vi nåede det selvfølgelig, og de er vant til disse middage vi er nødt til at have med jævnlige mellemrum. Og så sad vores gæst der og snakkede og snakkede og snakkede så ingen andre kunne få et ord indført - han endda med mad i munden til ungernes store undren. Men de var høflige og sagde ikke noget, prøvede bare diskret at værne sig mod flyvende krummer og andre UFO'er.

Fredag var ældstesønnen til sit livs første bal - nej ikke fest, men et bal som det arrangeres i det store Amerika for når det er en international skole så er der en del af den slags udenlandske traditioner. Det hedder sjovt nok The Snowball og er en stor begivenhed for 9-12 klasse - det der her regnes for High School. Det blev afholdt med middag og dans på et af de større hoteller inde i Helsinki. Det yndige barn som lige straks bliver 15, iklædte sig helt frivilligt jakkesæt og slips samt nypudsede sko og aftershave. Selv om han ikke barberer sig endnu. For han har det mest nuttede (dog lidt bumsede) babyface - sammen med behårede mandeben og størrelse 45 i sko. En meget mærkelig kombination, men flot var han!

Fredag blev derved en transportdag: Kl 16:10 var jeg hjemme fra skole (og arbejde) med ældstesønnen, Midterbarnet og Konsulen var på "shopping-far-datter" og Yngstebarnet til fødselsdag lige fra skole. Kl 18:00 af sted med Sønniken til en ven han skulle køre med, direkte hen og hente Yngsten fra fødselsdag i den anden ende af byen - hjemme igen 19:20. Kl 21 hente Konsul og barn fra toget, kl 22:30 køre til Helsinki for at hente Søn fra ballet. Hjemme kl 23:25.

Er der noget at sige til at jeg ikke syntes at jeg fik særlig meget ud af Fredagen?