Faktisk kan jeg ikke engang sige dét. Eller noget andet.
Når jeg med stor anstrengelse prøver at få en lyd ud, minder det om en blanding af en brunstig søløve og en frø med stemmen i overgang.
Her kan man høre hvordan jeg har lagt stemme til klippet.....
Prøv selv at forestille jer hvor interessant det var da jeg lige før skulle bestille tid til lægen. På engelsk. Hos en finne. Det lykkedes dog at få sekretæren til at holde op med at vride sig af grin over min stemmeføring og så kan jeg få mig en sygemelding. For nu gav jeg efter og blev i min seng - helt imod mine principper. Men sådan nogen er vel skabt for at kunne brydes.
I hvertfald er jeg udmattet af at være vågen den halve nat i de sidste 4 dage, de er blevet brugt til at hoste, snotte, snappe efter vejret og vende mig hvileløst to hundrede gange. For så at stå op og gå på arbejde hvor jeg har haft det ganske rimeligt - men været noget splattet om aftenen. Men der er stadig to løbetræninger tilbage af denne uge så nu håber jeg en dag på langs kan gøre underværker.
Det er såmænd ganske hyggeligt at ligge i sin seng og se ud på snevejret. Selv om jeg har ondt i knoppen og er slået tilbage til startfeltet. Efter to dages tø og regn er alle veje, fortove og stier totalt ufarbare med et tykt lag spejglat is. Så vi kan godt bruge noget af den sne til at dække - eller også må vi have et instant forår. Og det får vi vist desværre ikke i midten af januar.
Familien vil så nyde godt af noget friskbagt brød, middagsmad til tiden og en tændt pejs når de kommer udmattede hjem til weekenden. Hvis jeg kan stå på benene så længe!
Pas nu på dig selv, Kirsten. Nogen gange er en varm dyne bare det eneste rigtige. Varme tanker herfra :o)
SvarSletGod bedring! :-)
SvarSletNår jeg bliver forkølet nok til at det sætter sig på stemmen, plejer jeg at fake at det også sidder på ørerne og kvækker et snottet "hva?" hvergang nogen taler til mig eller beder mig om noget, til jeg til sidst får lov til at være i fred med min elendighed.
SvarSletRigtigt god bedring til dig!