onsdag den 4. januar 2012

Når man får dumme svar....

Jeg har nu været i nærkontakt med det danske sundhedssytem. Og det er rigtig godt på mange måder. Der har bare lige været et par svipsere....

Min mor mærkede en knude i sit bryst for nogen uger siden og skulle have en biopsi på Ringsted Sygehus. Lægen der skulle tage den var nødt til at stikke tre gange før der var bid og i det sidste forsøg fik han lige prikket hul i en arterie. Nu er min mor i blodfortyndende medicin, men der var nu ikke nogen der havde ulejliget sig med at oplyse om at hun skulle stoppe eller tage mindre - og lægen der tog biopsien vidste det godt for de snakkede nemlig om at han også tog den slags. Så det der blødning var ret seriøst, men lægen var faktisk mest optaget af at hans kittel og bukser var blevet oversprøjtede. Der blev lagt noget kompresbandage for brystet svulmede op af den indre blødning, og min mor blev sendt hjem. Hun er 75 og bor alene med sinde store hunde. Der var ingen der tænkte på noget k-vitamin for at modvirke den heftige blødning. Hun tog efter instruktionen bandagen af efter to dage for at få et bad og brystet begyndte igen at hæve og hun fik det dårligt. Rigtig dårligt og efter at have ventet på vagtlæge i tre timer blev hun indlagt. Det var hun så i to dage, fik 4 portioner blod plus to stks plasma da blodprocenten var nærmest på minus. Efter at være kommet hjem måtte hun igen indlægges en dags tid - men har så været hejmme siden. Og fik ringet til mig som har set meget men alligevel var rystet i min grundvold dag jeg så hendes krop. Farven lilla er da nydelig bare ikke når den dækker hele overkroppen - på huden altså.Og bryster som Dolly Parton er også fint - når det er to og ikke bare det ene.....

Nå, vi skulle så have svar på den famøse biopsi og det var så desværre et af de dumme svar. For det er en kræftknude men heldigvis ikke en aggressiv type. Og det er vigtigt for der kan ikke opereres i tre måneder pga den historie med biopsien - der er så meget væske og blod i brystet at man for det første ikke kan finde knuden lige i øjeblikket og desuden er der infektionsrisiko hvis man går ind i sådan noget med en skalpel. Så hun bliver nu behandlet med medicin der hindrer knuden i at vokse og vi vil væbne os med tålmodighed. Det er en utrolig sød og kompetent overlæge der tager sig af min mor, heldigvis en kvinde der forstår at tale med sine patienter. Hun var heller ikke imponeret over det min mor havde været igennem.

Det har krævet sine kræfter at komme ned til sådan en historie, jeg har ikke haft lyt til at tage kontakt med nogen denne gang. Vi har haft brug for at være sammen og bare tage det roligt - da jeg kom var min mor rigtig dårlig og der har været brug for at få ordnet praktiske ting. Nu er hun meget bedre, er begyndt at spise og komme ud igen, vi har gået lidt tur og sådan fået modet op igen.

Jeg har løbet nogen gange uden specielt mål og med, har bare haft brug for at lufte hovedet og tankerne. Jeg har haft en af hundene med i snor og det har været dejligt for selv om hun er en (meget) stor hvalp er hun superdygtig til at løbe uden hele tiden at ville stoppe og snuse. Tværtimod tror jeg at hun nyder at kunne strække ud. Den anden hund er så mor-syg at den ikke vil gå tur uden min mor, så den går glip af de gode ting.
Nu tager jeg hjem på fredag og planlægger at komme igen når min mor skal opereres. Jeg er glad for at jeg kom for det har gjort godt for min mor - og for mig selv.

Nåh ja, og så skulle min far scannes i ryggen efter jul - han blev opereret i sommer og har smerter stadigvæk. Han har en pacemaker og ringede ind til hospitalet for at sikre sig at man kunne scanne ham med sådan en - for han har læst at man ikke kan det. Ih ja, det kunne de godt og han drog af sted. Efter at have siddet og ventet længe på sin tur kom han endelig ind - og så viste det sig at man alligevel ikke kan scanne folk med pacemaker. Virklig godt at slæbe en 83-årig til scanning for så at sende ham hjem med uforrettet sag. Når han endda havde ringet for at sikre sig det. Godt at han har humor.....

Så det var lige et par svipsere i systemet. Lidt ærgerligt når man nu kender folk der arbejder inden for det system, laver et knaldgodt arbejde og kæmper for at forbedre det - at det så bliver overskygget af den slags ting.

Vi ses snarest hjemme igen - der venter tilmeldinger til løbekonkurrencer og noget målrettet træning. Hvis man kan for sneen der er faldet i mellemtiden........

12 kommentarer:

  1. Jeg bliver så HIDSIG når jeg hører om den slags. Det værste er at det overskygger alt det positive.

    Sådan en nar - mere optaget af sin kittel.. Det er et menneskes liv han står med i hænderne - så ville jeg forvente en anelse mere respekt. Det er ikke bare et journalnummer.
    Uff altså. Din stakkels mor. Og far. Og lige et stort kram til dig i forbifarten.

    SvarSlet
  2. Hvor er det godt, at det er en langsomt voksende kræft! Men det må alligevel være enormt ubehageligt at vide, at der vokser en samling nassendepiratceller inde bag alt det lilla.

    Trælse svipsere kan nok ikke helt undgåes.
    Men i sundhedsystemet er hver svipser en for mange. Det lyder lidt som om der er nogle af de personer, dine forældre har været i kontakt med, der ikke viser rettidig omhu.
    Eller bare omhu i det hele taget.

    SvarSlet
  3. Øv. Sundhedsvæsenet bliver jo aldrig bedre,end de mennesker, der virker i det. Dem kan man desværre aldrig standardisere sig helt ud af. Husk at beskrive din mors forløb og meld tilbage til hospitalet. Du/I kan (bør) også indberette det som en utilsigtet hændelse. Det kan patienter nemlig som noget nyt (i hvert fald i Hovedstaden). Det er den eneste måde, væsenet kan drage lære af de fejl,som aldrig helt kan undgås.

    SvarSlet
  4. Det gør mig ondt at læse om jeres dårlige oplevelser, og det var da heller ikke rart med den besked, din mor så fik. Men det var vist godt, at du tog til dk, og jeg håber, at I alle fik et godt nytår trods alt. Og så vil jeg ønske det bedste for dine forældre fremover.

    SvarSlet
  5. Jeg siger ligesom Helle. Det er ikke i orden, at et ubehageligt indgreb (både for krop og psyke) skal ende sådan. Heller ikke scanningen for din far. Desværre må jeg sige, at mit bekendtskab med systemet, da min mor var syg, også bød på den slags ærgerlige oplevelser - selvom det i det store og hele var et udmærket forløb.
    Som ansat i selvsamme system må jeg så sige, at hovedparten af personalet anstrenger sig for, at patienter altid bliver behandlet godt...
    Jeg håber, at I har overskud til at indberette hændelsen, sådan som Helle også nævner, så vi, der er indenfor murerne, kan lære af det.
    Håber at I fremover får en god og værdig behandling.

    SvarSlet
  6. Kære Kirsten
    Det må have været en frygtelig omgang både for din mor og for dig at skulle igennem. Et er den dårlige nyhed om uønskede og snyltende celler, men også den inkompetente opførsel af en idiot-læge, som skulle finde sig et arbejde, hvor han ikke har med mennesker at gøre. Øv - udvisning til ham.
    Jeg frygtede lidt dårlige nyheder siden jeg ikke hørte fra dig. Jeg håber virkelig, at tilstanden for din mor vender, og hun får et godt forløb, som hun kommer hurtigt igennem.
    Vi snakkes ved en anden gang....
    Knus til dig :-)

    SvarSlet
  7. Hej Kirsten,

    Sikke en hård omgang og forskrækkelse for din mor og familien. Jeg har også en ny og heller ikke særlig flatterende oplevelse med væsnet, desværre.

    God bedring med hende, håber resten kommer til at gå meget bedre.

    Godt nytår til dig og god træning

    Knus Karina

    SvarSlet
  8. Kære Kirsten

    Sikke dog et forløb i har været igennem og øv altså at det var kræft - selvom det jo er med at se på det positive, nemlig at det er langsomtvoksende. Jeg håber det bedste for din mor. Du kan selv indberette det i har været ude for her http://www.dpsd.dk/Rapportering.aspx
    Personalet bør også have indberettet den, men det kan jo også smutte, så for at være sikker er det nok godt at I gør det.
    Sender positive tanker til din mor, far og ikke mindst dig :-)
    Knus Gitte

    SvarSlet
  9. Kære kirsten
    Det er trist at høre din mor skulle så grueligt meget igennem og endnu ikke har fået behandling af sin sygdom. Godt at hun har dig og du er så flink til at hjælpe hende.
    Jeg mener også at man bør indberette det til patientklagenævnet.En god ide vil være at melde det til sin forsikring, som dækker svie og smerte.
    Kærlig hilsen Helle N.

    SvarSlet
  10. Hvor var det godt du var sammen med din mor, når nu svaret var som det var. Held og lykke med det.

    SvarSlet
  11. Hej ...

    Jeg skal til magasinet Liv skrive en artikel om blogkvinder 40+. Jeg ved faktisk ikke, hvor gammel du er, men ud fra dine børns alder at dømme, så er du over 40.

    Jeg har fundet fire blogkvinder, du er én af dem, som jeg gerne vil spørge om følgende:

    Hvorfor begyndte du at blogge (og hvornår?
    Hvad giver det dig at blogge?
    Er der ting, du har fundet ud af, du ikke skal skrive om?
    Hvornår får du flest kommentarer?
    Hvor mange læsere har du?
    Hvordan har din blog udviklet sig gennem tiden?
    Hvor meget tænker du over den visuelle side?
    Fremtiden i blogland for dig?

    Kan jeg ringe til dig?

    Bedste hilsner
    Julie Vöge - Freelancejournalist (julie@julievoge.dk)

    SvarSlet
  12. Det er så sørgeligt når den slags sker - som kræft-patient er det absolut ikke det man har brug for. Jeg er ked af det på jeres vegne, og håber alt det bedste :-)
    Du ved jo at jeg selv er i en lignende situation. Min søster blev ikke indkaldt til Århus indenfor den lovede tid, og endte derfor med at ringe dertil. De havde sørme ikke hørt om hende?! Herefter ringede hun til Kolding og klagede - 1 time senere havde hun overlægen fra Århus i røret. Men... hun er stadig ikke indkaldt. Ventetiden er lang!

    SvarSlet