Så fik jeg lige det bekræftet

Der er ting man godt ved. Og som man (jeg) alligevel gør - selv om det er dømt til at være en dødssejler fra begyndelsen.

Så som at tro at jeg kan løbe en ordentlig træning når jeg er kommet i seng kl 01 natten inden fordi to børn skulle hentes fra en fest inde i Helsinki ved midnatstid.
Når jeg nu godt ved at jeg ikke kan præstere noget om helst seriøst hvis jeg ikke har sovet fra kl. ordentlig tid i seng.

Eller tro at jeg kan løbe langtur igen på løbebåndet.
Selv om jeg også godt ved at én svale ( = langtur på løbebånd) ikke gør nogen sommer.

For så som kirsebærret på flødeskummet have lavet en aftale om at løbe i selskab med nogen.

På trods af en kraftig fornemmelse af at jeg er en enspænder når det drejer sig om at løbe og vist egentlig helst vil gøre det i mit eget selskab - i hvertfald hvis alternativet er en speedsnakkende finne med en masse larm fra de andre fitnisser i baggrunden. For jeg var nødt til at koncentrere mig mere om at høre og forstå hvad hun sagde, end på mit løb og det program jeg havde sat mig for. Det kræver en del kadaver-diciplin at løbe langtur på bånd, uden for meget skæven til noget som helst der kan bryde den trance man er nødt til at vikle sig ind i.

Det kan godt være at det ville føles anderledes med selskab ude i naturen. Hvis jeg alligevel var indstillet på en hyggelig langtur uden andet formål end at få kilometer i benene. Det kunne jeg godt forestille mig.
Men jeg har aldrig prøvet det, så jeg ved det ikke.

Foreløbig kan jeg jo så konstatere at tingenes tilstand ikke har ændret sig. Og at lørdagens træning bedst kan beskrives som noget der er overstået med hiv og sving uden de store resultater.