Der findes mennesker hvis sociale status defineres af at de har en fuld kalender og konstante aktiviteter. Umuligt at få en aftale med dem, alt skal aftales flere måneder i forvejen hvis man gerne vil se dem. De har så travlt, så travlt - imponerer omgivelserne med alle de ting de absolut må deltage i, fordi ingen kan undvære deres fantastiske selskab.
Den slags mennesker bliver jeg temmelig træt af.
Så nu er jeg temmelig træt af mig selv.
Og statser på at mit vilde ridt er ved at være overstået!
Det hele begyndte i August da vi kom hjem fra sommerferie i Danmark. Medbringende familie der skulle underholdes og sendes hjem med en god følelse af at have været velkomne. For det var de jo. Ferie har det bare med ikke at være super afslappende, når man også er turist guide og arrangør af oplevelser for 4 voksne og 5 børn.
Så skulle der løbes den sidste træning op til Marathon i Tallin den første weekend i september - planlægning og mental forberedelse tog mere tid end jeg havde troet. Og ja, beretning og indsigt kommer som lovet....
Ugen efter rejste jeg til Danmark for at være hos min mor da hun blev opereret.
Og så skulle jeg pludselig til Berlin med Konsulen, en mulighed for 4 dage med en masse oplevelser.
Det var en dejlig tur.
I mellem alle disse her forskellige ting, har der også været et arbejde at passe, børn og familie at passe, et hus, vasketøj, indkøb, madlavning - plus alt det der skal sørges for inden man rejser og alt det der har hobet sig når man er kommet tilbage.
Ikke for at pive, sådan er det bare. Og jeg bryder mig ikke ret meget om det i længden.
Nu syntes der ikke at være for mange projekter i horisonten - ud over et par fødselsdage der kræver at blive fejret.
Så jeg har lige med samme fået ondt i halsen og har næsten mistet stemmen. Igen. Det må være kroppen der siger stop for vanviddet.
Løbetræning? Meget sporadisk. Jeg har simpelthen mistet lysten, når det alligevel har været umuligt at planlægge noget og leve op til programmerne.
Formen? Har formodentlig forladt bygningen.
Om det irriterer mig grusomt? Mon ikke.
Hvad jeg har tænkt at gøre ved det? Prøve at lade være med at blive hysterisk (prøve sagde jeg).
Hvad jeg mere har tænkt mig at gøre ved det?
Simpelthen stille og roligt slå bremserne i og "get back on track".
Det er derfor lyset har været slukket herinde og jeg ikke har besøgt andre blogge ret meget.
Så ved I hvorfor - hvis der ellers er nogen tilbage.....
There's is more to life than increasing its speed, har kloge Ghandi sagt. Og det, synes jeg efterhånden, er der megen sandhed i.
SvarSletDet lyder jo til, at du nu efter at have befundet dig med fuld fart i overhalingsbanen, har gjort dig dine erfaringer hvad det angår og nu trænger til at trække ind til højre og slappe lidt af. Måske vælger du endda at forlade motorvejen og finde en hyggelig landevej. The scenic route?
Jeg er her stadig, men nok ikke på motorvejen heller. Jeg har virkelig ikke lyst til at vende tilbage dertil! :)
Knus.
Jeg er helt klart ved en af afkørslerne og på vej ind til en af de lidt mere afsondrede veje....
SletKnus herfra.
Hey - man kan jo også have travlt og en overbooket kalender uden det har noget at gøre med definering af social status eller ønsker om at imponere! Man kan vel bare leve sit liv lidt forskelligt. Have noget arbejde, der kræver - og vælge det til. Det har nok mere med temperament at gøre. Motorvejen kan sagtens være en 'scenic route'. Jeg falder jo helt ind l den kategori, du hurtigt bliver træt af, sådan som jeg lever op til fordommene :-)
SvarSletFor øvrigt har jeg altid brugt løbeture til at få lidt zen-moments ind, når det hele bliver lidt for hektisk. Tag dem med, skoene, næste gang du tager til Berlin eller andre storbyer. Det giver gode oplevelser, og man kan bare stikke afsted før morgenmaden, så man også kan nyde den sammen.
Åh jo, men du er jo en af dem der gør det med ynde og ikke lader det bruges som en holden afstand - det er jo dem der er trættende. Du er også ekspert til at stoppe op samt vide at nyde farten. Jeg kan også nyde tempoet når det jeg gør er selvvalgt, denne gang føltes det bare ikke selvvalgt (selv om det faktisk var det - forvirret?). Men jeg har lært af denne omgang!
SletOg løbeudstyret var med i Berlin og jeg drømte om en tur i Tiergarten - og havde ikke engang overskuddet til før morgenmaden eller muligheden resten af dagen. Rigtigt nederen og kun selvforskyldt. Ingen gode undskyldninger her!
Puha bliver helt forpustet af at læse din beretning, mon det er fordi min løbeform heller ikke er i top ;-). Dejligt at du er tilbage igen, og skønt for dig selv at der nu forhåbentlig er plads til at geare ned i mere normal hverdagsfart.
SvarSletKnus fra Gitte
Du kan tro jeg kommer stærkt tilbage, heldigvis kender jeg opskriften: Løbetøj på og sætte det ene ben foran det andet......
SletKnus i et mere hverdagstempo herfra.
Godt at høre fra dig igen :)
SvarSletJeg har netop læst en interessant artikel i Aktiv Træning, som handler om hvor meget job, bagland, arbejdspres mm faktisk også tærer på krop og sind. Den "gamle" teori om at kroppen ikke er træt og man bare skal træne selvom alt skriger nej indeni, er måske ikke helt sand....
Giv dig tid, du kommer flyvende tilbage. Men dejligt du er tilbage på bloggen. Knus Karina
Naturligvis er der nogen tilbage! ;-)
SvarSletDet lyder som en ordentlig mundfuld og din krop fik råbt vagt i gevær.
Godt at komme i gang i dit eget liv igen.
Kære Kirsten
SvarSletDu har altid haft fart på. Denne gang var det vist bare ikke helt selvvalgt eller du kunne vist bare ikke få lov at styre det hele, så der også var rolig-tid? Det kan bare blive for meget; især når der er mange omkring en, som kræver deres. Opmærksomhed, hjælp og for ikke at tale om organiseringen og logistikken. Dét synes jeg faktisk næsten er det værste ved en tid i overhalingsbanen. Som regel lukker min krop ned efter et tidsrum. Jeg får ondt i halsen, så ørerne, og så ved jeg, at der skal ro til.
Jeg håber, at du har fået skruet ned til, hvor du vil være. Og glæder mig til at høre nyt fra dig igen.
Knus :-)
Vi er her stadig, det ved du. Du skal nok komme igen, men lige nu er det netop "back on track"...Knus :-)
SvarSletKender kun alt for godt fornemmelsen. Sidder selv med en krop, der nu har brug for en pause og derfor har sendt mig til tælling. Øver mig på at nå alt det, jeg gerne vil, alt det jeg skal og alt det, jeg bliver nødt til at gøre samtidig med at der plads til både nydelse og fordybelse. For det ene er næsten altid på bekostning af det andet i mit liv, og det går ikke.
SvarSletTak for et relevant indlæg!
Det er godt, at du til sidst fik fundet bremserne!
SvarSlet