Er jeg bare fuld af gode undskyldninger???

Jeg fik ikke rigtig svaret på jeres medfølende kommentarer til min interessant udseende bagdel. Faktisk er jeg gået rundt om bloggen som katten om den varme grød. Har ligget lavt på kommunikationsfronten. Syntes at der hele tiden sker udviklinger som  pludselig bare lyder som en samling gode undskyldninger for ikke at yde mit bedste.

Hvad jeg mener?

Jo, jeg er stadig blå bagpå og der er stadig en øm klump på bagsiden. Men det er bedre, meget bedre. Holdt nogen dage fri fra løb fordi det dunkede og gjorde rigtig ondt når jeg prøvede. Og rggen gav også udtryk for utilfredshed med tilstanden.
Mandagen var blevet udset til langtur når jeg nu havde holdt pause i weekenden. Cyklede godt nok 40 km om lørdagen, men det er jo ikke løb. Og tæller derfor ikke i mit indre regnskab.
Men mandag løb jeg så 26 km - kunne godt have løbet meget mere. Men, men, men syd for ryggen blev der sendt røgsignaler om at holde tilbage. Havde krampe i højre ben og trækninger ned i venstre ben der uhyggeligt mindede om Ileo-Tibial Syndrom som jeg før har stiftet kendskab med. Og frygter mere end noget andet. Så med stor respekt for kroppens nødråb, luntede jeg pænt hjem igen efter en tur hvor jeg fik afprøvet alle de mentale strategier jeg har arbejdet på og derved fik en total overskudstur - altså rent mentalt.

Trækningerne ned i benet har sin oprindelse i ryggen. Bækken. Når man sådan har en forkert holdning fordi man er træt eller har overanstrengt sig (og derved falder sammen i ryggen).
Eller tager uplanlagte flyveture og lander med fuld styrke på siden af bækkenet.
Godt at jeg havde en tid hos osteopaten om onsdagen. Som så på mig da jeg fortalte hende om faldet og viste hende min flotte bagside.Så ud som om hun syntes at den slags ikke hører hjemme i min ladersgruppe. Men tænk hvís jeg kom med ondt i ryggen fordi jeg lå på sofaen hele dagen - det ville da være meget værre....
Hun arbejde godt hvorefter hun tiggede og bad mig om at holde nogen dages pause så kroppen kunne få ro til at komme på plads.
Det gjorde jeg også. Ved det godt. Så jeg ventede til fredag - det er to dage uden løb. Og nej, der var intet at mærke på de 11 km jeg løb.

Pfew!! Grønt lys for den sidste rigtig lange tur i weekenden inden marathonet.

Hvorefter jeg blev smittet af mine børn med noget omgangssyge - ondt i halsen, feber, generel dårligdom der kulminerede med en maveomgang i går. Og har ligget brak fra lørdag. I dag er jeg på arbejde  hvor jeg flagrer småsvimmel rundt med makaroniben (det var jeg sådan set også i går, men jeg kan ikke rigtig huske noget fra dagen...). Hvorfor jeg ikke blev hjemme? Fordi i går troede jeg at det nok skulle gå, i dag fordi der skulle komme personer til nogen møder - og de kom helt fra Estland og det var aftalt i forvejen.... så kan jeg ikke få mig selv til at svigte.....og nej, der var faktisk ikke andre der kunne overtage......

Nå, men jeg skal i hverfald ikke lige ud og løbe nogen steder hen idag. Det skulle da lige være en ekstra tur på das.....

Og så kommer vi frem til den med dårlige undskyldninger.

For nu bliver det ikke til ret meget langtur inden marathon - ellers bliver det for tæt på. Jo, 20 km i weekenden, men ikke noget med de planlagte 35. Masser af nedtrapning, ikke helt så meget træning som der gerne skulle være.
Det lyder jo som noget med undskyldning for ikke at gøre det så godt. "Jahhh, jeg har jo været syg.... jahhh, jeg har jo været tæt på en skade......jahhhh, blablabla..... og derfor løb jeg på den og den tid som ikke var det jeg håbede......blablabla".

Lyder virkelig som undskyldninger for ikke at yde mit bedste. Som om jeg i virkeligheden burde lade være med at løbe - for hvordan skal det dog gå godt?

R.. og nøgler - jeg har tænkt mig at løbe den marathon. Med eller uden god nok træning. Det vil jeg overhovedet ikke tænke på, for de tanker kan jeg ikke bruge til andet end mentalt at ødelægge løbet for mig selv. Det er bare om at komme videre.

Fra i dag er jeg officielt i fysisk nedtrapning som efter planen (uden at tænke på lige præcis fra hvad - blev der sagt!) og begynder de sidste mentale forberedelser.

De er også meget sjovere at skrive om.