Sidste uge restituerede jeg. Kunne godt mærke sener og muskler jeg ikke plejer at have personlig samvær med i hverdagen. Selv om jeg sagtens kunne gå på trapper, var der alligevel en dump ømhed inde i lårene. Lidt omkring knæene. Ryggen. Sådan lidt gammel-og-gigtsvag fornemmelse. Det var at forvente, alligevel blev jeg lidt betænkelig. Jeg løb onsdag 7,5 km på stive ben og lørdag 5 km lidt bedre. Og havde en appetit som en havnearbejder......
For en gangs skyld lyttede jeg til min krop og stolede på den. Det kunne være jeg skulle gøre det lidt mere. For den sagde at nu skulle jeg den onde lyneme tage den lidt med ro og slappe af. Og den havde jo helt ret. Efter en rolig uge, godt energi indtag (det lyder bedre end at sige at jeg har voldædt) følte jeg mig bare så klar til at løbe. Som i løbe og ikke stavre af sted.
Tog en velkendt tur med Mellemdatteren på cykel. Med god og solid fart på og kom hjem med en dyb fornemmelse af tilfredshed, fordi kroppen gerne vil og faktisk også godt kan. Stadigvæk.
Hvor er jeg heldig og taknemmelig.
Motivationen og lysten er tilbage på plads. Planerne for det næste marathon er lagt. Arbejdet med den mentale side er påbegyndt og vil blive udvidet - måske delt her for at inspirere andre. Strategier er under udarbejdelse. Målsætninger skal lægges. Energi indtag skal afprøves.
Der er ikke noget der skal få mig ned med nakken.
Jeg VIL og jeg mener der er nogen der har sagt noget med at "Man skal rejse sig ved det træ hvor man er faldet".
Så Tallinn, here I come......
Hej Kirsten,
SvarSletSkønt hvis du vil dele dine erfaringer vedr. den mentale træning med os - dine læsere.
Du har jo styr på det.
Tror mange har svært ved at lytte til kroppen, der er den djævel der taler til én - at man ikke skal spise så meget, ikke løbe så lidt og så langsomt, ikke slappe så meget af osv. Men det er jo godt at mærke det betaler sig at lytte til kroppen, og jeg tror også man bliver meget mere glad og motiveret af det på sigt.
God træning forsat
Kh Karina
Nu skal jeg jo ikke gøre mig til ekspert på mentale afdelinger, men jeg gør en del ud af det, og måske kan andre bruge noget. Jo kroppen må man holde sig gode venner med, den skal jo holde til en del! Knus og hvad mon du skal i gang med?
SletHvor er det bare godt, at læse du har det sådan.
SvarSletNår du er så fornuftig, at lytte til din krop efter et maratonløb og give den ro, så vil jeg med glæde følge dig hen imod Tallinn.
PS: Jeg havde glemt alt om, at man spiser hele tiden efter et maraton; men så snart jeg læste det, så dukkede billeder af mig selv op storædende spisesteder i Chicago.
Jeg håber at du snart kan få lov at føle på egen krop og ikke bare huske....
SletGo girl!! Det er så slot.
SvarSletJeg er nu glad for at du lytter til din krop og får voldædt og slappet af. Hvordan man så kan slappe af med at løbe 5 km er mig en gåde ;-)
Tak skal du have. Og jeg kan da godt undervise dig i den slags afslapning hvis du vil ;-)
SletDejligt indlæg! :-)
SvarSletTak, det er dejlig når man også har de dage - der er nok af dem der er lidt hårde!
SletGodt, at du fik din egen krop tilbage efter at have boet i en ældre gigtsvag i en uges tid :-)Spændende hvordan dine erfaringer vil komme dig til gode i Tallinn. - Hvornår er det forresten?
SvarSletJeg håber jo at så længe man lever, så lærer man. Tallinn er den 9. september - en lidt uheldig dato - så der er tid endnu
SletLækker læsning!
SvarSletDet med at lytte til kroppen synes jeg er rigtigt svært.
For hvornår skal man presse den ud over grænserne og op af sofaen, og hvornår skal skal man lempe kravene og hvile?
Der er heldigvis ingen tvivl om at du har ramt balancen lige midt på skiven.
PS. hvorfor er d. 9/9 en uheldig dato?
Jeg syntes også at det er svært at vide lige præcis, men man må jo bare prøve sig frem og så være parat til at lære af erfaringen.
SletJe det med datoen ved jeg heller ikke. Det sad et eller andet sted at det havde med 9/11 at gøre, men det er jo ikke den 9. men den 11. Sikkert fordi det skrives og siges omvendt af hvad vi gør i Dk.