Tour de Extreme - nu med billeder

Vel ankommet til Ivalo, Finlands nordligste lufthavn onsdag kl 12. Den er meget lille og der er kun et par fly om dagen. Dagen ligger foran os, vi skal først møde gruppen af de andre på safarien kl 19:30 om aftenen på hotellet.

Hotellet hører heller ikke til de største, men er dejligt med pejs og sauna - lige hvad vi skal bruge. vi beslutter at tage bussen til Saariselkä som er et skiresort ca 30 km væk. Heldigvis er der en bus - de går også kun et par gange om dagen, men vi kan få det til at passe med frokost og leje af langrends udstyr.

Her venter vi ved stoppestedet udenfor hotellet. Der er én vej i Ivalo og det er hovedvejen som går hele vejen ned gennem landet. Det viser sig at vores bus kører videre til Rovaniemi som er 300 km sydpå.

Det ligner Narnia at køre over disse højdedrag i det helt nordlige Lapland. Ellers er her mindre sne end i Helsinki området.

Solen er ved at gå ned mens vi er på langrendstur. Vi er ude i ca 3 timer og nyder godt af de oplyste løjper der hører til resortet.

Når man ser sådan et rensdyr lige ved siden af løjpen, så forstår man virkelig at man er i Lapland. Det stod og skrabede ned gennem sneen for at få fat i lav og mos - der var flere store "badekar" fra rensdyr der ledte efter føde.

Man var mere sulten end bange for mennesker......

Torsdag morgen blev vi vækket kl 6:30 for at kunne være klar til at køre kl 9:00. Vi skulle jo instrueres i at køre scooterne og have detaljer om hvad der ventede de næste dage. Det var minus 18 og hvinende polarvind, men der ventede omkring 130 km forude så det var bare om at komme af sted. Når man holder pause på sådan en åben sø, er der ikke læ nogen steder.

Det er ikke til at se det, men det er faktisk mig der befinder mig inden bag hjelm og huer.

Smuk og uendeligt ud over søerne. Vi kørte på Finlands tredje største sø hvor der findes omkirng 3000 smp øer - det sagde guiden i hvertfald.

Det føles som om der ingen ende er og at der er langt ind til bredden.

Her holder vi pause efter at have tigget om et sted med læ. Der var sågu langt hen til træerne og ingen læ. Jeg flåede resolut tøjet af og besluttede at de der ikke kunne tåle mosten måtte vende ryggen til!

Her er vi kommet til en lille bitte hytte hvor der kan tændes bål indendørs - derfor det spidse tag med skorsten. Man kan lige stå op derinde hvis man holder sig i midten - ellers er der bænke til at sidde på. vi var taknemmelige for frokost og for at komme i læ for vinden.

Der var trængsel men gevaldig hyggeligt. Resten af turen stank vi af røg...

Og så var der sandelig et das - tisseri i læ og uden sne om rumpen. Godt nok var der koldt, men det føltes som den rene luksus. Den anden del af det lille hus er fyldt af færdighugget brænde som man bare kan brugge af. Den finske skovstyrelse sørger for at der altid er brænde sådan nogen steder - virkelig imponerende, for vi er langt væk fra alting!

Så kom vi frem til stedet hvor vi overnattede.

Maskinerne bliver parkerede til natten og alle begynder at skrælle de tusinde lag tøj af.

Solen kommer ikke ret højt på himmelen i øjeblikket.

Konsulen og mig...

Typisk stemningsbillede.

Der er sandelig endnu en sø....

Så smart var jeg klædt på. Kunne nemt have udført et bankrøveri, ville aldrig være blevet genkendt! Under hledragten havde jeg angora undertrøje, skiundertøj, bukser og sweater. Her står jeg på den lille bro over grænseovergangen mellem Finland og Norge - specialbro til snescootere!

Alle er kommet vellykket over grænsen.... Der er overhovedet ingen kontrol - bare et skilt med velkommen til Norge og at nu er man i Finnmarken Fylke.

Vi kørte jo jævnligt på floder og nogen af dem var mere isede end andre. Nogen havde også rindene vand lige veds iden af scooter sporet - skræmmende....

Norges land er ret fladt ved grænsen til Finland - senere kom vi op i noget mere fjeldlignende noget.

Det Arktiske Hav som bliver kaldt Barents Havet lidt længere ude.

Det gælder om at holde ansigtet varmt i modvinden.

Sådanne flokke af rensdyr så vi flere gange. De er ikke specielt bange, men bryder sig selvfølgelig ikke om larmen fra snescootere. Det gør jeg egentlig heller ikke ude i den pæne natur.....

Pause

Og flere rensdyr

Pænt parkerede mens vi spiser frokost den sidste dag.