Og blev det så en oplevelse eller gav jeg op?

Om det blev en oplevelse? Åh jo, men en af de lidt mindre behagelige.

Om jeg gav op?

Nej for helvede. Men jeg havde lyst til det. Flere gange. Men det kunne jeg alligevel ikke få mig selv til. For det var jo bare pjat - og træthed og nogen forskellige ting. Uden undskyldninger dog, det er kun mig selv og mine (manglende?) evner der var i selskab med hinanden derude på ruten den dag

Det skal jeg nok skrive om i detaljer når jeg lige er kommet lidt på plads og helst også fået nogen billeder med.

Om jeg gør det igen? Jeg forsværgede (og bandede) under løbet at det gjorde jeg aldrig mere. Flere gange.

Men jeg er bange for at jeg gør det alligevel........

Hvad jeg skal lave i weekenden?

Jeg skal til Forssa.
Hvad er det spørger du nok - det ville jeg også gøre hvis jeg var dig.

Forssa er en by i Finland (hvorfor minder det mig lige om "en by i Rusland"?) som ingen har hørt om uden for landet grænser. Eller måske har de lige netop det. Det påstår de i hvertfald i Forssa.

Prøv at se her.

For der løbes marathon i morgen. Og halv marathon og 10 km og det hele også på rulleski - de påstår at der vil komme over 4000 løbere fra 10-15 nationer. Så nogen må jo have hørt om stedet.

Nogen af dem er mig. Så jeg løber en marathon i morgen. Siger jeg højt og flot som om det var som at klø sig i nakken.

Begynder egentlig at blive lidt spændt. For jeg har for en gangs skyld ikke hysset rundt og forberedt mig helt vildt. Jo jeg har løbet som jeg skal (næsten) og jeg tror nok at mit løbetøj er rent. Men det ligger ikke parat som det plejer, det ligger spredt rundt omkring i vaskekælder og skab. Familien ved også godt at de skal på køretur i morgen, for Forssa ligger ca 120 km fra Helsinki. Men jeg har ikke brugt en masse mentale kræfter på strategier, tider, drømt om det om natten. Det kunne dog godt være jeg skulle se at få ladet min Ipod op så der er noget til at få mig igennem strækket 20-30 km som jo godt kan være lidt sejt.

Har egentlig bare lyst til at lære og erfare. Prøve at løbe et marathon til - nummer to. Lide og slide. Blive bedre. Udfordres. Bruge og bruges. Få følelsen af at have gennemført noget stort, brusende gennem årerne. Udfordringen er denne gang at sørge for at få drukket rigtigt og få lidt ernæring ind. At holde ud mentalt.

Ruten skulle være pandekage flad i følge websitet. For en inkarneret bakkehader som mig, lyder det jo lovende. Kan selvfølgelig også blive lidt kedeligt. Til gengæld skal jeg løbe halv marathon ruten to gange - det har jeg aldrig prøvet, har altid kun løbet rundture. Med så mange deltagere skal der nok blive selskab hele vejen.

Det eneste jeg rigtig har planlagt, er at få en oplevelse ud af det......

Café-liv fra morgenstunden

Det sker sjældent. Rigtig sjældent. Og derfor sætter jeg nok også sådan en pris på det.

At begynde dagen med en kop latte på en café. Hvor man sidder og glor på alle de andre der også er stoppet på vejen til arbejde for at tanke op. Det er sikkert ingen der drikker en drik så mærkeligt som jeg gør - den største latte der kan opdrives, med et lille skud kaffe. Sådan at den er helt lys. Baristaen ser på den med afsky. Jeg er lykkelig. Specielt hvis de har almindelig mælk og ikke den der langtidsholdbare, laktosefri halvsøde café mælk som Finnerne tilsyneladende elsker. For jeg vil ikke have sød kaffe - bvadr. Så mine café besøg får et ekstra tvist for at finde dem der har ordentlig mælk og kan lave kaffen lige som jeg vil have den. Jeg har lært at bede om det jeg vil have - efter at have brugt år på at være en høflig dansker der tager hvad man får. Har lært at jeg jo sådan set betaler for servicen, så hvorfor skulle jeg ikke nyde min kaffe?

Men var altså på café her til morgen med Konsulen efter at have sat Sønnen af på arbejde. Drengen har fået arbejde på et hotel hvor han går til hånde med hvad der nu skal gøres - slæber lidt kufferter (og får tip til hans store fryd - der skal ikke mere end et par euro til at gøre ham lykkelig), tæller lagener eller konvolutter op, indskriver data på computeren, hjælper i receptionen. I dag skulle han være i køkkenet og hjælpe med morgenmaden, for hotellet er fuldt. Han bliver 16 om en måned og er en meget arbejdsom og moden ung mand. Helt indstillet på at tage livet alvorligt og at man skal arbejde for at opnå noget. Så vi er selvfølgelig glade for at han vælger at bruge en måned af sin sommerferie på at arbejde 6 timer om dagen. Sundt at lære at man må arbejde for at få penge og at forældrene ikke kan give uanede mængder af lommepenge. Det har jeg også altid selv måttet gøre. Gjorde rent hos naboerne fra begyndelsen af gymnasiet. Stillede på plejehjem på Frederiksberg kl 7 om morgenen hver anden weekend i 3 g. Det var tidligere end Kystbanen kørte om søndagen, så jeg sov hos min farmor i Lyngby - hvor s-toget fungerede tidligt - natten mellem lørdag og søndag på hendes gamle drømmeseng. Som var formet som en banan. Damen var højt op i firserne, men stod troligt op med hårnet og farfars slåbrok for at servere te og krydder for mig - barnet skulle jo nødig gå sulten på arbejde.

Den unge mand skulle stille på hotellet kl 8 i moges - så vi skulle have tiden til at gå indtil vi skulle være på arbejde kl 9. Hvad er mere nærliggende end at drikke kaffe og få dagen i gang stille og roligt. Elsker at sidde og glo på mennesker. Blev hellere ikke skuffet i dag. En ældre dame havde anbragt sig ved et bord ude på fortovet, bevæbnet med kaffe og croissant. Det havde et par måger set og satte sig straks i stilling på et par biltage ved siden af. Trak hovderne ned i skuldrene (har fugle egentlig en skulder?) og var parate til at sætte af. Kiggede på hinanden og lettede mod målet - damens tallerken. Hun flagrede med armene og de prøvede at sætte sig på den ledige stoleryg. Ventede igen. Hun flagrede, de angreb. Til sidst rejste hun sig resolut op og jagede dem hen ad fortovet - heldigvis var der ikke nogen ledig måge der kunne stjæle croissanten mens hun var på jagt. Tilfreds satte hun sig ned for at nyde sin morgenmad. Hun havde ikke set at mågerne var kommet tilbage og havde slået lejr oppe på et vejskilt hvor der stod parkering forbudt. Om det lykkedes mågerne at få gevinst ved jeg ikke, arbejdet kaldte. Men jeg havde fået et godt grin på vejen.

Og faktisk er Helsinkis måger de frækkeste og mest utålelige måger på denne jord. Ved jeg af bitter erfaring. På Esplanaden er der spændt tynde plastsnorte op over restauranter og caféernes fortovsborde. Det havde jeg egentlig ikke tænkt så meget over indtil sidste sommer. Jeg skulle møde Konsulen og vandrede fredeligt ned ad Esplanadens grønne midterstykke iført en enorm softice. Sådan noget spiser jeg ca en gang hver hundrede år, så det er noget der skal nydes og spises langsomt med følelse. Optaget af at holde sommer gik jeg med isen i højre hånd, da der pludselig kom en F-16 jager fræsende ind over min skulder og hele isen var væk. Der var kun vaflen med et par fodspor nede i en ynkelig klat is tilbage - resten af isen sad godt fast mellem tæerne på en stor måge der elegant fløj af sted for at nyde min årlige is et sikkert sted. I det øjeblik forstod jeg hvorfor der er fiskeliner over alt  og har stor respekt for mågers fysiske kunnen. Stoler ikke på dem over en dørtærskel!

Så smukt er her på Esplanaden - og forresten sidder der altid en måge på statuens hoved......

Nedtromlet af livet

Men kommer lige straks tilbage.

Når børnene har fået sommerferie i morgen og er blevet færdige med at styre mit liv 24/7.

Og sætte alt for mange grå hår i hovedet på mig....

.....Men så på femte dagen løber man intervaller

Det var jo lidelser jeg skulle blive bedre til. Og der er vel ingen grund til at vente, så de der 1 kilometers intervaller blev løbet - og det var ikke i komfort zonen. Lang væk derfra, vil jeg nok sige. Til gengæld var følelsen af at have udført et rimeligt arbejde temmelig god. Derudover lavede jeg noget opvarmning på en lidt anden måde end jeg plejer - efter anbefaling fra Konsulen som jo engang var en mægtig løber. Jeg plejer at hygge derudaf i et par kilometer for at varme op - og så skal der jo gerne mere fart på. Problemet er at der ikke rigtig kommer så meget mere fart på med mindre der er tale om intervaller eller tempoløb, det bliver sådan en slags leverpostejløb med en dårlig samlet tid.
Under den sidste træning før halv marathon fik jeg den geniale idé at inddele løbet i sekvenser og nulstille uret hver sekvens - på den måde kunne jeg pludselig se forskellen på de forskellige strækninger. Og hvor sløvt nogen af dem blev løbet.
I går indstillede jeg så uret til at holde mig i ørene med tempo. Først varmede jeg op med sjipning og andet hopperi i haven - og derefter af sted i forudbestemt tempo med det samme. Interessant nok kunne jeg pludselig løbe meget hurtigere end jeg ellers plejer - for jeg havde indstillet uret til at holde mig på tæerne. Også på vejen hejm efter intervallerne. Og når jeg kan det i ugen efter en halv marathon, er der vist ingen undskyldninger for noget som helst sløseri mere.

Har overvejet om jeg skal omdøbe bloggen til  "Løb med Leonora" eller "Rapport fra Blåtårn" ......

                                                  Lånt på http://frulund.dk/images/755t.jpg

Der blev spurgt hvorfor jeg spiser på et halv marathon. For det første nok fordi jeg har læst at det skal man (flok-reaktion) og at ens energi depoter er nok til ca 15 km's løb. Deraf konklusion om at til 21 km skal der benzin på. At det rent praktisk er svært for mig og jeg ved at flere rutinerede løbere ikke gør det, har ikke fået mig til at turde lade være. Jeg er jo ikke rutineret. Jo, men vel ikke i konkurrencer - selv om 5 halve marathons burde give lidt point. Det er lidt ligesom at løbe uden ur - angstfremkaldende afgivelse af kontrol!
Jeg har en banan med hvis jeg løber omkring 20 km - mere hvis det er længere. Og hvis jeg løber konkurrence, anstrenger jeg mig meget mere og mener derfor at jeg må udtømme mine depoter. Og er så bange for at løbe tør for energi (og altså ikke bare fordi jeg ikke træner hårdt nok). Om det skulle være blodsukkeret der svinger og derfor giver kvalme og træthed, er jeg i tvivl om - jeg får jo kun noget vand og energidrik, samt noget banan mast ned. Ikke gels. Men jeg kan jo prøve til træning og se hvad der sker - kan jo altid ringe efter Konsulen så han kan komme og skrabe mig op.
Et marathon kan jeg slet ikke forestille mig at løbe uden energi indtagelse - sidste år løbe jeg det på én gel og resten vand / energi drik. Jeg syntes ikke det var en anbefalelsesværdig opskrift, for selv om man kan sige at det var godt gjort på den baggrund, er der jo uanede mulighederfor at gøre det bedre og behageligere (feks. løbe hele vejen i stedet for at gå ind i mellem) hvis energien kommer på plads!

Jeg nævnte at jeg var i Tallin i mandags. Konsulens ambassade dækker også Estland og det tager 2 timer med færgen at komme derover. Færgen har det samme princip som de fleste af den slags - det gælder om at få fyldt så meget alkohol indenbords på den tid man er ombord. Så kl 10 om morgenen vandrede folk rundt med enorme fadøl, shots og andre uindentificerede drikke. Velbekomme, sige jeg bare.
Vi skulle fejre hejmlandets uafhængighedsdag - selv om det ikke lige var på dagen. Men man kan jo i sagens natur ikke være to steder på samme tid, så vi fejrede den rigtige dag i Helsinki og tog til Tallin mandag. Der skulle holdes reception på Radisson Blu hotel og inden da havde vi tid til en tur i den gamle bydel og noget frkost. Tallin har en utrolig charmerende gammel bydel med miliarder af turister, men med fantastisk stemning og mange smukke bygninger. Resten af byen er et typisk produkt af russisk okkupation i årevis og ikke særlig køn.
Men!! Den er flad. Meget flad. Bortset fra området onkring den gamle by. Og det er en vigtig ting når man er kommet til at forpligte sig til at løbe et marathon derovre i september. For det viste sig at direktøren for hotellet løb halv marathon sidste år og lige manglede en udfordring for at løbe det hele i år. Og det kunne jeg ikke lade gå forbi - muligheden for at få en weekend i Tallin med VIP på Radisson Blu sammen med familien, og så løbe marathon med direktøren! Vi blev enige om at slæbe hinanden igennem - samt at få hevet en anden medarbejder igennem halv marathonet. Ruten er to gange flad halv marathon med en pæn stigning omkring start / gennemløb / mål (så skal der vist lige arbejdes med nogen mentale hæminger...) - langs med havet. Og begynder kl 09 om morgenen hvilket vil være helt nyt for mig, der ellers er eftermiddagsløber.....

Det er jo det fantastiske ved at være løber. Man tror man skal kede sig i hjel til en reception hvor et fåtal taler et sprog man kan kommunikere på, og ender med at have et arrangement for en løbekonkurrence. Selv om jeg har haft kig på løbet, har jeg ikke været sikker på om jeg ville. Det er lidt tæt på Helsinki Marathon, men jeg har taget beslutningen at jeg kan løbe de løb jeg vil, hvis tempoet indstilles derpå. For mig er det blevet hovedsagen at løbe så mange som muligt. Og øvelse gør som bekendt mester.

God Weekend!

Og på tredjedagen kommer der gerne lidt jammer...

Det er efterhånden en kendt sag - i hvertfald for mig. At et par dage efter en konkurrence bliver man lidt jamrende. Fordi trætheden pludselig melder sig efter at hele showet er overstået. Så i går var lige den dag for mig. Måske havde det også noget at gøre med at jeg mandag tilbragte en hel del timer på en færge til Tallin, på en gåtur rundt i den gamle bydel af Tallin, til en reception, på en færge tilbage til Helsinki og var hjemme efter midnat.

Tilbage til Lørdag. Jamen det gik jo godt. Selv om jeg lige ikke kom uder de to timer som jeg så gerne ville. Dog alligevel 11 minutter hurtigere end sidste gang. Det kan jeg jo så tygge lidt på.
Konklusionen er at jeg ikke er god nok til at lide på de sidste kilometer når det gør ondt - altså ikke er god nok til alligevel at give den en ekstra skalle når lårene er syrede til. Og det skal jeg bare lære. Ved at lide mere mens jeg træner. Sådan er det.

Men jeg syntes at min placering i min aldersklasse alligevel er god nok. Til det halve marathon er klassen 45-55 år - for det meste er den ellers 50-55 år - og jeg ligger som nr 254 ud af 837 kvinder.

Løbet var som sædvanligt meget velorganiseret. Der var ca 16.000 løbere og man løb tæt sammen det meste af vejen. Bortset fra de finske mænd der har en vederstyggelig vane med at harke og spytte, var det ikke noget reelt problem. Det var få gange at jeg ikke kunne komme frem pga. andre løbere, til gengæld var jeg ved at blive "beskudt" flere gange. Adr!
Ruten var pænt kuperet, som der stod på websiten var der et par "challenging" bakker - det kan jeg godt skrive under på. Men jeg kan sandelig godt mærke at jeg har trænet bakker i vinterens forløb, de fleste bakker lagde jeg såmænd ikke mærke til før jeg var oppe.
Konsulen og det yngste barn ved med for at heppe og det er jo altid hyggeligt.
Depoterne fungerede upåklageligt selv jeg havde mine sædvanlige problemer med at få noget proppet i halsen mens jeg løber. Jeg får småkvalme når jeg presser mig selv, men fik drukket ok og noget frugtstang / banan  ned alligevel. Men det er et punkt jeg ikke ved hvordan jeg skal finde ud af at forbedre. Andre taler godt for vingummi bamser osv. og jeg ser alle mulige marathon cannonballløb med slik og kage i depoterne - det ser jo godt ud men jeg kan ikke holde ud at tygge når jeg er træt. Gels.....puhbadr.....

Det er altid festligt at løbe i mål inde på det store Olympiske stadion, det er alligevel en stor fornemmelse uanset hvor meget amatør løber man er.

I går var jeg så ude at få benene rørt igen. Og de var som forventet lidt betontunge, men det går jo over igen. Nu skal træningen intensiveres mod marathon sæsonen, 5 dages træning om ugen. Det er egentlig meget nemmere at overskue for så skal jeg ud mandag til torsdag, samt lørdag til de rigtig lange. Heldigvis er lyset jo med mig, det er lyst til ved 22:30 tiden allerede så jeg kan løbe om aftenen når det passer bedre - så kan jeg være til stede for børnene når det er nødvendigt, få aftensmaden ordnet og derefter løbe når Konsulen er kommet hjem.

Min næste konkurrence er den 16. juni - et marathon. Der har været talt frem og tilbage om hvor jeg skal løbe. Konsulen syntes at jeg skal løbe Santa Claus maratho i Rovaniemi. Det involverer flere hundrede Euro til flybillet og hotelophold - hvilket jeg syntes bliver alt for dyrt, og at det ikke er rimeligt at bruge så mange penge på mit løb når jeg alligevel ikke er bedre. Hvis jeg kunne regne med at komme hjem med pokaler og pengepræmier ville sagen være noget andet, men jeg syntes altså det er mange penge at bruge på mig selv. Det kan man jo lave noget weekendtur med hele familien for.
Så jeg går ind for at løbe Forssa Midsummer marathon hvor vi kan køre 120 km derhen og hjem igen samme aften. Så kan alle komme med og vi kan lave en hyggelig tur ud af det. Det er et stort løb med mange tusind deltagere til 10 km, halv marathon, marathon og rulleski - garanteret super velorganiseret som alle de finske løb. Ruten er en to gange halv marathon - jeg har aldrig løbet en rute med gentagelser - og i følge websiten er den flad som en pandekage. Stor mulighed for PR står der. Ja, med den tid jeg løb på sidste år da jeg løb mit første marathon, kan jeg vist næsten heller ikke undgå det.....

Undskyld

Her er lige lidt blognedsmeltning.

Ikke fordi der er noget galt - går faktisk rundt og tænker jævnligt på ting og sager jeg ville nævne herinde.
Det er så bare ikke blevet til noget.

Skal vist lige have et halvmarathon løbet på lørdag. Noget med et regnskab jeg har med mig selv.

Så kommer der nok lidt pipperi fra mig igen......