fredag den 11. maj 2012

.....Men så på femte dagen løber man intervaller

Det var jo lidelser jeg skulle blive bedre til. Og der er vel ingen grund til at vente, så de der 1 kilometers intervaller blev løbet - og det var ikke i komfort zonen. Lang væk derfra, vil jeg nok sige. Til gengæld var følelsen af at have udført et rimeligt arbejde temmelig god. Derudover lavede jeg noget opvarmning på en lidt anden måde end jeg plejer - efter anbefaling fra Konsulen som jo engang var en mægtig løber. Jeg plejer at hygge derudaf i et par kilometer for at varme op - og så skal der jo gerne mere fart på. Problemet er at der ikke rigtig kommer så meget mere fart på med mindre der er tale om intervaller eller tempoløb, det bliver sådan en slags leverpostejløb med en dårlig samlet tid.
Under den sidste træning før halv marathon fik jeg den geniale idé at inddele løbet i sekvenser og nulstille uret hver sekvens - på den måde kunne jeg pludselig se forskellen på de forskellige strækninger. Og hvor sløvt nogen af dem blev løbet.
I går indstillede jeg så uret til at holde mig i ørene med tempo. Først varmede jeg op med sjipning og andet hopperi i haven - og derefter af sted i forudbestemt tempo med det samme. Interessant nok kunne jeg pludselig løbe meget hurtigere end jeg ellers plejer - for jeg havde indstillet uret til at holde mig på tæerne. Også på vejen hejm efter intervallerne. Og når jeg kan det i ugen efter en halv marathon, er der vist ingen undskyldninger for noget som helst sløseri mere.

Har overvejet om jeg skal omdøbe bloggen til  "Løb med Leonora" eller "Rapport fra Blåtårn" ......

                                                  Lånt på http://frulund.dk/images/755t.jpg

Der blev spurgt hvorfor jeg spiser på et halv marathon. For det første nok fordi jeg har læst at det skal man (flok-reaktion) og at ens energi depoter er nok til ca 15 km's løb. Deraf konklusion om at til 21 km skal der benzin på. At det rent praktisk er svært for mig og jeg ved at flere rutinerede løbere ikke gør det, har ikke fået mig til at turde lade være. Jeg er jo ikke rutineret. Jo, men vel ikke i konkurrencer - selv om 5 halve marathons burde give lidt point. Det er lidt ligesom at løbe uden ur - angstfremkaldende afgivelse af kontrol!
Jeg har en banan med hvis jeg løber omkring 20 km - mere hvis det er længere. Og hvis jeg løber konkurrence, anstrenger jeg mig meget mere og mener derfor at jeg må udtømme mine depoter. Og er så bange for at løbe tør for energi (og altså ikke bare fordi jeg ikke træner hårdt nok). Om det skulle være blodsukkeret der svinger og derfor giver kvalme og træthed, er jeg i tvivl om - jeg får jo kun noget vand og energidrik, samt noget banan mast ned. Ikke gels. Men jeg kan jo prøve til træning og se hvad der sker - kan jo altid ringe efter Konsulen så han kan komme og skrabe mig op.
Et marathon kan jeg slet ikke forestille mig at løbe uden energi indtagelse - sidste år løbe jeg det på én gel og resten vand / energi drik. Jeg syntes ikke det var en anbefalelsesværdig opskrift, for selv om man kan sige at det var godt gjort på den baggrund, er der jo uanede mulighederfor at gøre det bedre og behageligere (feks. løbe hele vejen i stedet for at gå ind i mellem) hvis energien kommer på plads!

Jeg nævnte at jeg var i Tallin i mandags. Konsulens ambassade dækker også Estland og det tager 2 timer med færgen at komme derover. Færgen har det samme princip som de fleste af den slags - det gælder om at få fyldt så meget alkohol indenbords på den tid man er ombord. Så kl 10 om morgenen vandrede folk rundt med enorme fadøl, shots og andre uindentificerede drikke. Velbekomme, sige jeg bare.
Vi skulle fejre hejmlandets uafhængighedsdag - selv om det ikke lige var på dagen. Men man kan jo i sagens natur ikke være to steder på samme tid, så vi fejrede den rigtige dag i Helsinki og tog til Tallin mandag. Der skulle holdes reception på Radisson Blu hotel og inden da havde vi tid til en tur i den gamle bydel og noget frkost. Tallin har en utrolig charmerende gammel bydel med miliarder af turister, men med fantastisk stemning og mange smukke bygninger. Resten af byen er et typisk produkt af russisk okkupation i årevis og ikke særlig køn.
Men!! Den er flad. Meget flad. Bortset fra området onkring den gamle by. Og det er en vigtig ting når man er kommet til at forpligte sig til at løbe et marathon derovre i september. For det viste sig at direktøren for hotellet løb halv marathon sidste år og lige manglede en udfordring for at løbe det hele i år. Og det kunne jeg ikke lade gå forbi - muligheden for at få en weekend i Tallin med VIP på Radisson Blu sammen med familien, og så løbe marathon med direktøren! Vi blev enige om at slæbe hinanden igennem - samt at få hevet en anden medarbejder igennem halv marathonet. Ruten er to gange flad halv marathon med en pæn stigning omkring start / gennemløb / mål (så skal der vist lige arbejdes med nogen mentale hæminger...) - langs med havet. Og begynder kl 09 om morgenen hvilket vil være helt nyt for mig, der ellers er eftermiddagsløber.....

Det er jo det fantastiske ved at være løber. Man tror man skal kede sig i hjel til en reception hvor et fåtal taler et sprog man kan kommunikere på, og ender med at have et arrangement for en løbekonkurrence. Selv om jeg har haft kig på løbet, har jeg ikke været sikker på om jeg ville. Det er lidt tæt på Helsinki Marathon, men jeg har taget beslutningen at jeg kan løbe de løb jeg vil, hvis tempoet indstilles derpå. For mig er det blevet hovedsagen at løbe så mange som muligt. Og øvelse gør som bekendt mester.


God Weekend!

7 kommentarer:

  1. "misunder" din dedikation og motivation.
    Hvor godt med løbet i Tallin og især det med hotellet og opholdet :)
    God træning og weekend
    Karina

    SvarSlet
  2. Fantastisk!
    Jeg har aldrig været interval-løber, men vil øve mig sommeren over inden HCA 1/2 marathon i september.
    Har besluttet mig for at den flade rute må være ideel til en PB :-))

    SvarSlet
  3. Hej Kirsten
    Ja det er jo mig med det spiseri under løb. Jeg ved ikke, hvor du har læst, at man SKAL spise under et halvmaraton? Det er i hvert fald min erfaring, at det er helt unødvendigt. Det med at have energi i den sidste del af løbet, handler udelukkende om træning. Man må gerne bruge al sin energi i et løb. Faktisk tror jeg, at kroppen bruger helt unødig energi på at omsætte bananer, vingummi eller energibar, fordi det kræver ekstra blodforsyning til tarmene. Som man jo godt kan bruge i resten af kroppen.
    Når vi taler vingummibamser eller andet slik, vil jeg umiddelbart helt fraråde, fordi det er den slags kulhydrater, der sparker blodsukkeret hurtigt i vejret. For lidt senere at få det til at falde til et endnu lavere niveau end før.
    Hvis jeg var dig, ville jeg træne de lange ture uden 'mad', men fylde drikkedunken med energidrik. Energigels er også bedre end 'mad', fordi de optages direkte og med det samme.
    I gamle dage drak jeg aldrig noget under et halvmaraton, hverken på træningsture eller til konkurrencer. Jo bedre du træner, jo mere stabilt bliver dit blodsukker.

    SvarSlet
  4. Jeg har een gang prøvet med energigel under en træningstur til ½marathon - med det resultat, at jeg var dårlig (som i rigtig dårlig) resten af dagen... Jeg fik efterfølgende af vide, at hvis ikke man drikker nok vand, så smadrer det maven (ja tak - dét fik jeg af føle...)
    Men jeg tanker bare vand og egen energidrik under ½marathon - som er det længste jeg har løbet til dato - og fylder på med banan (og rugbrød) efterfølgende.

    Men mine erfaringer er - personlige, og jeg tror, at det er vigtigt at huske på... At vi er forskellige ;-)

    SvarSlet
  5. Hvor er du bare sej, og skønt at du så hurtigt er frisk i benene.

    Det lyder fantastisk med VIP-løbearrangement i Tallin - herligt at en småkedelig reception kunne udvikle sig i den retning!

    SvarSlet
  6. Hej Kirsten
    Sikke mange dejlige løbeplaner du har, det er jo så jeg bliver helt misundelig :-). Men det er dejlig læsning! Jeg glæder mig til at høre endnu mere om dine løb her hen over sommeren!
    Knus fra Gitte

    SvarSlet
  7. Jeg er imponeret over, at du har fået hasen på det der intervalløb. For det er noget irriterende skidt, som får en ud af den dejlige komfortzone. ;-) Men man har det nu stadig rigtig godt bagefter.
    Og det undrer mig da ikke, at du liiige fik arrangeret lidt løb, nu du har i gang med at mingle. Det bliver spændende at høre om. Og vanen tro er jeg ikke i tvivl om, at du nok skal klare det hele, også selvom de to maratonløb er tætte på hinanden. ;-)
    Knus og god dag

    SvarSlet