onsdag den 9. maj 2012

Og på tredjedagen kommer der gerne lidt jammer...

Det er efterhånden en kendt sag - i hvertfald for mig. At et par dage efter en konkurrence bliver man lidt jamrende. Fordi trætheden pludselig melder sig efter at hele showet er overstået. Så i går var lige den dag for mig. Måske havde det også noget at gøre med at jeg mandag tilbragte en hel del timer på en færge til Tallin, på en gåtur rundt i den gamle bydel af Tallin, til en reception, på en færge tilbage til Helsinki og var hjemme efter midnat.

Tilbage til Lørdag. Jamen det gik jo godt. Selv om jeg lige ikke kom uder de to timer som jeg så gerne ville. Dog alligevel 11 minutter hurtigere end sidste gang. Det kan jeg jo så tygge lidt på.
Konklusionen er at jeg ikke er god nok til at lide på de sidste kilometer når det gør ondt - altså ikke er god nok til alligevel at give den en ekstra skalle når lårene er syrede til. Og det skal jeg bare lære. Ved at lide mere mens jeg træner. Sådan er det.

Men jeg syntes at min placering i min aldersklasse alligevel er god nok. Til det halve marathon er klassen 45-55 år - for det meste er den ellers 50-55 år - og jeg ligger som nr 254 ud af 837 kvinder.

Løbet var som sædvanligt meget velorganiseret. Der var ca 16.000 løbere og man løb tæt sammen det meste af vejen. Bortset fra de finske mænd der har en vederstyggelig vane med at harke og spytte, var det ikke noget reelt problem. Det var få gange at jeg ikke kunne komme frem pga. andre løbere, til gengæld var jeg ved at blive "beskudt" flere gange. Adr!
Ruten var pænt kuperet, som der stod på websiten var der et par "challenging" bakker - det kan jeg godt skrive under på. Men jeg kan sandelig godt mærke at jeg har trænet bakker i vinterens forløb, de fleste bakker lagde jeg såmænd ikke mærke til før jeg var oppe.
Konsulen og det yngste barn ved med for at heppe og det er jo altid hyggeligt.
Depoterne fungerede upåklageligt selv jeg havde mine sædvanlige problemer med at få noget proppet i halsen mens jeg løber. Jeg får småkvalme når jeg presser mig selv, men fik drukket ok og noget frugtstang / banan  ned alligevel. Men det er et punkt jeg ikke ved hvordan jeg skal finde ud af at forbedre. Andre taler godt for vingummi bamser osv. og jeg ser alle mulige marathon cannonballløb med slik og kage i depoterne - det ser jo godt ud men jeg kan ikke holde ud at tygge når jeg er træt. Gels.....puhbadr.....

Det er altid festligt at løbe i mål inde på det store Olympiske stadion, det er alligevel en stor fornemmelse uanset hvor meget amatør løber man er.

I går var jeg så ude at få benene rørt igen. Og de var som forventet lidt betontunge, men det går jo over igen. Nu skal træningen intensiveres mod marathon sæsonen, 5 dages træning om ugen. Det er egentlig meget nemmere at overskue for så skal jeg ud mandag til torsdag, samt lørdag til de rigtig lange. Heldigvis er lyset jo med mig, det er lyst til ved 22:30 tiden allerede så jeg kan løbe om aftenen når det passer bedre - så kan jeg være til stede for børnene når det er nødvendigt, få aftensmaden ordnet og derefter løbe når Konsulen er kommet hjem.

Min næste konkurrence er den 16. juni - et marathon. Der har været talt frem og tilbage om hvor jeg skal løbe. Konsulen syntes at jeg skal løbe Santa Claus maratho i Rovaniemi. Det involverer flere hundrede Euro til flybillet og hotelophold - hvilket jeg syntes bliver alt for dyrt, og at det ikke er rimeligt at bruge så mange penge på mit løb når jeg alligevel ikke er bedre. Hvis jeg kunne regne med at komme hjem med pokaler og pengepræmier ville sagen være noget andet, men jeg syntes altså det er mange penge at bruge på mig selv. Det kan man jo lave noget weekendtur med hele familien for.
Så jeg går ind for at løbe Forssa Midsummer marathon hvor vi kan køre 120 km derhen og hjem igen samme aften. Så kan alle komme med og vi kan lave en hyggelig tur ud af det. Det er et stort løb med mange tusind deltagere til 10 km, halv marathon, marathon og rulleski - garanteret super velorganiseret som alle de finske løb. Ruten er en to gange halv marathon - jeg har aldrig løbet en rute med gentagelser - og i følge websiten er den flad som en pandekage. Stor mulighed for PR står der. Ja, med den tid jeg løb på sidste år da jeg løb mit første marathon, kan jeg vist næsten heller ikke undgå det.....

24 kommentarer:

  1. Wow! 11 minutter er da også værd at tage med - tillykke med det!

    Tak for advarslen om gamle, spyttende og harkende finske mænd. Dem vil jeg forsøge at undgå fremover. (De har nu også danske modstykker - virkelig klamt, når man løber på bare fødder).

    Jeg glæder mig til at følge dig frem mod 16. juni. Det kunne nu have været underholdende med et julemandsløb (udklædt?). :D

    Hilsen
    Peter :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det værste er faktsik at det ikke engang er de gamle - så kunne man vist bedre tilgive dem. Næh, de unge fyre på gader og stræder viser deres sisu ved at sprede deres spytklatter.

      Slet
  2. Du er som sædvanlig så sej!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Hvor er du henne forresten...???

      Slet
  3. Adwr badwr føj! Det er da bare for klamt, at der harkes og spyttes til alle sider, når I løber :-(

    Men wauw, at du kunne skære 11 minutter af din sidste tid. Med mindre du gik ruten sidste gang, må det da være en virkelig stor forbedring?

    SvarSlet
    Svar
    1. Absolut - selv om det alligevel ikke var gangfart sidste år...

      Slet
  4. Hej Kirsten,

    Held og lykke med din maraton træning, jeg synes det er sejt du vil løbe så mange gange om ugen og er sikker på du slår pr.

    Jeg skal løbe maraton i københavn den 20. Jeg er spændt på det..

    Lyder som et godt maraton du skal løbe og dejligt at have familien med

    Knus Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karina, det er dejligt at du er med igen :-)
      Jeg er spændt på at følge med dig og jeg er sikker på at du gør det lige så flot som du plejer!

      Slet
  5. Flot løbet, 11 minutter lyder ret sejt og lover godt for dine maratonplaner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - håber at kunne gøre det samme til marathon - dog gerne mere end 11 minutter....

      Slet
  6. Til lykke med den velgennemførte halvmarathon - sejt løbet, 11 minutter hurtigere, synes jeg er rigtig flot! Spændende med det næste marathon, selv om det vel er lidt en tilsnigelse at kalde det en hyggelig tur, eller... ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak.
      Jo det skal sgu også være lidt hyggeligt. Ellers bliver det for surt!

      Slet
  7. Først: Stort tillykke med løbet. Jeg har jo kigget tiden an i søndags og ventet spændt på din rapport.

    Det er virkelig ulækkert med alle de spyt (og nogle gange: puste næse). Jeg kan kun opfordre alle til, at undlade det svineri.

    Vedr. at du bliver træt, så tror jeg altså kun, at det er træning der tæller. Du kan spise og drikke alt det du vil, og bruge mange tusinde euro på alle mulige mirakelmidler, men hvis kroppen ikke er vant til træningen løser du det ikke.

    Jeg synes du skal tage den store tur til maratonløbet. Det er en stor ting, at løbe maraton og det gør alt for ondt, at skulle sidde stille i en bil så mange timer samme dag, som du har løbet.

    Uanset hvad du/I vælger, så ønsker jeg dig god træning og et godt maraton.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og jeg tror du har meget ret - det er træningen der tæller. Sej og udholdende træning - sammen med de længere intervaller. Så skal de sidste 9 minutter nok også komme væk.
      Det er rigtigt med det den større tur - selv om det er et løb med ikke så mange deltagere. Men den vil også være der næste år og så tror jeg det vil passe bedre ind og jeg vil være mere erfaren.
      God bedring!!

      Slet
  8. Tillykke med løbet, Kirsten. Godt gjort.
    Hvorfor vil du spise undervejs? Der er ingen grund til at spise under et halvmaraton. Jeg har personligt heller aldrig gjort det under et maraton, og jeg forstår slet ikke de depoter i de små løb med slik i lange baner. Men det er nok bare mig. Jeg forstår bare ikke, hvorfor man vil indtage hurtige kulhydrater under løb, som bare får blodsukkeret til at vælte op og ned.
    God træning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak!
      Se det er jo derfor man blogger. For at få de gode råd og tanker med - og det får jeg så tit fra dig. Ja hvorfor spiser jeg egentlig? For det gør jeg jo ikke på de lange træningsture - jo måske en banan eller en is når jeg skal løbe 25 og derover. Det vil jeg lige komme tilbage til i næste indlæg - intreressant betragtning!!

      Slet
    2. Helle indtager du kun vand under et maratonløb?

      På halvmarton er jeg enig: Ingen mad. Drik vand, måske et enkelt glas energidrik, hvis man er bruger lang tid og har lyst til noget andet end blot vand.

      På et maraton kan man godt klemme en kvart eller halv banan ned, og så ellers drikke vand og energidrik. Jeg vil dog gerne stå ved, at da jeg "løb" New York City Marathon, så følte jeg mig så sulten, at jeg spiste halvanden banan og to gels undervejs. Jeg havde ikke brug for energien, da jeg havde spist meget morgenmad og gik meget af vejen fra 27 km.; men det var nok trøstespisning.

      Om blodsukkeret farer op og ned. Tjaaah... du forbrænder forhåbentligt kulhydraterne så hurtigt, og indtager så lidt, at du med indtagen sikre en mere stabil kropsfunktion. Det er da i hvert fald det, jeg håber på.

      Slet
  9. 11 hentede minutter er da helt vildt flot og helt klart en tur til Rovaniemi værdig.
    At du måske vil hygge dig mere med hele familien med på en knapt så dyr tur er en anden sag.
    Hvor end du vælger at løbe det marathon bliver det et brag af en fest.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig, et brag af en fest er lige hvad det skal være! Og Rovaniemi bliver jo liggende...

      Slet
  10. Du er da super sej! 11 minutter hurtigere! Og lader bare som om der ingen bakker er? Du ER sej!!
    Hyggeligt at tage familien med - det kan jeg godt forstå du valgte!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - og bakkerne kan man ikke se når der er løbere som lemminger alle vegne. Så pludselig ups, er man oppe...

      Slet
  11. Tillykke med den flotte forbedring. Hvor er du bare sej! Og det bliver spændende at følge din videre træning samt kommende marathon-løb.

    Knus LisbethK

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det og jeg er så spændt på at høre hvordan du oplever CPH marathon - mon det er som efter den første roman man har skrevet at så kan det være svært med nr. to? Håber jeg ikke.

      Slet
    2. Og knus til jeg alle ;-)

      Slet