Hvis man tør indse at noget ikke er perfekt, tror jeg at man er godt på vej til at det i hverfald kan blive bedre. Og ja, ens børn SKAL bare have det godt og hvis jeg kan se at noget er galt nu, så kan jeg ikke bare stå passivt og lade stå til. Fordi jeg gerne vil kunne se mig selv i øjnene og vide at jeg har gjort mit bedste.
Selv om det kan være et tungt læs at trække op ad bakke.....
Lige nu er det kære barn nedlagt af noget mavepine og diarré. I går hvor der ventede en matematik prøve og i dag med en fysik prøve. Mon der er sammenhæng? Racermaven er et fact og vi var hos lægen i går - men det er jo som sædvanlig en eller anden navnløs virus der ikke kan gøres noget ved. Kun vente på at det bliver bedre. Splittet mellem trangen til at sende hende i skole så hun ikke får for meget fravær og behovet for at lade hende blive ordentlig rask.
Så må jeg være løvemoderen der sender mails til lærerne i håb om at de ikke dømmer hende som en pjækker der prøver at snige sig væk fra det ubehagelige. Og være taknemmelig over at der var én af de forhenværende veninder der ringede i går for at høre hvordan hun har det.
Fødderne står solidt plantet i den finske muld og jeg giver mig ikke en flække denne her gang!!
Kære Kirsten, din datter er heldig med at have dig som mor, og jeg håber at gavepapiret langsomt forsvinder og åbenbarer den dejlige datter, som, du ved, er indeni. Og så er det et herligt billede, du valgte, det fik lige tårerne frem her, for hvor er det svært, når vore børn ikke trives. Knus
SvarSletGodt så :-)
SvarSletSelvfølgelig skal hun være frisk igen inden du sender hende afsted - hun har jo et projekt nu, sammen med dig:-)
Way to go! Det er din mavefornemmelse, der styrer det her - og den synes mig god!
SvarSletDer burde være erfa-grupper for teenageforældre, for det er sommetider svært at navigere i det univers.
Uha, kender det alt for godt, både det du skriver i sidste indlæg om et barn med overvægt og som nu sygdom. Min søn er igen igen syg, og står i samme dilemma skole eller hjemme. Vi skal igen til lægen da han bliver ved at have problemer med halsen og NU slår jeg i bordet eller skifter læge!!!
SvarSletSom du jeg giver mig ikke.
Respekt for dig Kirsten, du er en fantastisk mor, og glæder mig over vores kontakt skal du vide.
Knus til jer :-)
Hvis de er rigtige veninder, så bliver de altså ikke lige med ét forhenværende!!!
SvarSletOg du ved bedst at hun ikke pjækker, så hold om hende, af hende og støt op, så blomstrer hun :)
Og det samme gør du, fordi du gør en forskel ved at være der for hende.
Der er ikke noget der gør så ondt, som når ens børn ikke trives. Du er en fantastisk mor, der kan se alle de værdier datter også indeholder. Jeg håber og ønsker for jer, at I sammen finder vej til det dejlige liv der står og venter lige om hjørnet.
SvarSlet