Lidt om vinterens planer

De fleste ulykker sker i hjemmet - det er en kendt sag. Det var også der det lykkedes mig at køre for tæt på en træskuffe - ja en skuffe af T.R.Æ, der stod i garagen - der så rev kofangeren lidt løs i den venstre side samt lavede en lille flæge i den. Så er det man forstår at en bil i dag er lavet af plastik og jeg tør ikke tænke på hvad der var sket hvis skuffen havde været af metal. Eller jeg var kommet i krambolage med en lastbil. Nå, men jeg en idiot og det koster selvfølgelig formodentlig en halv herregård samt spild af tid for at få det repareret.
Jeg er ved at komme mig over det, alt i alt var det en lille skade og ingen blev såret. Kun mit humør....

Det er ingen hemmelighed at når man har en træner så får træningen en helt anden dimension. Der trænes mere målrettet og man får nogen klare behov for at fremlægge resultater. Jeg har to helt præcise mål for min træning: Aldrig mere at gå op ad en bakke og at blive hurtiger generelt - specielt til konkurrencer. Jeg træner i øjeblikket fire gange om ugen og sjovt nok så kan man godt finde tiden når man virkelig har besluttet sig. Og ikke er for sart til at løbe om aftenen i kulde og mørke. Så jeg kan godt finde på at gå ud at løbe kl 20 og er heldig at have lysløjperne eller månelyset over bare marker - og jeg møder tit små flokke af hjorte, rådyr eller harer der kommer frem for at græsse på den tid. Sneen er heller ikke faldet endnu og jeg takker for hver dag der er snefrit. Træningen består af et bakkeløb, et intervalløb (og det er eddermame noget andet end dem jeg har løbet før i tiden....), et tempoløb og en langtur. Ca. 45 km eller lidt mere om ugen i øjeblikket - men det vil selvfølgelig blive til mere og nu er jeg også begyndt at træne min datter som skal tabe sig. Natruligvis løber vi ikke ret langt sammen endnu, men på den anden side kan jeg jo lige så godt tage lidt mere når jeg alligevel er ude med hende - det vi løber sammen bruger jeg som opvarmning og der vil nu også komme lidt flere træningspas på.

Når man er i min alder og begyndte at løbe for lidt over to år siden (Juli 2009) så er det ikke altid så nemt at få ambitionerne til at passe til niveauet. Kroppen bliver ikke helt så hurtigt med på noderne og musklerne skal bruge tid til at forstå hvad der kræves af dem. Så er det godt at det er vintersæson for der er ingen løb der kræver min deltagelse og jeg kan koncentrere mig om at arbejde med mig selv fysisk og psykisk (det er ikke som i Danmark hvor der arrangeres løb hele året rundt - her er der helt tomt i kalenderen indtil foråret). Jeg kan investere i projekt "datters motion" med plan om at deltage i 10 km kvindeløb i slutningen af maj. Når kulden bliver værre skal jeg nok lære at løbe hurtigt for at komme hjem i varmen......

I mellemtiden får vi pigdæk på bilen, tænder op i pejsen for at spare lidt på varmeudgifen (alle huse har el-varme heroppe), tænder stearinlys og prøver at ignorer at man faktisk er nødt til at tænde lys allerede kl 15 fordi mørket sænker sig med lynets hast. Om en uge eller to vil det være bælgmørkt kl 15:30 og først blive lyst ved 9-tiden om morgenen.....