Men i denne her artikel stod der noget om at kvinder er vældig gode til at tage sig af. Tage sig af børn, familien, husbond, arbejde - you name it. Og at vi nogen gange glemmer at tage os af os selv. Sådan på den rigtig gode gammldags omsorgsmåde. Joh, vi kan godt finde på at trøste os selv med mangt og meget - men for det meste er det så på en måde der i sidste ende er selv-destruktiv og derved er lige præcis det modsatte af egen-omsorg. Feks. ved at fylde os med slik, chips, billig rødvin, kaglende sladderfester med veninderne, brug af kreditkort så flammerne står op eller andre udskejelser der går hårdt ud over helbredet og økonomien. Derefter klager vi over at vi er fede, flabbede og flade - og at ingen kan lide os. Hvilket man ikke kan fortænke dem i når vi nu heller ikke kan lide os selv.
Egen-omsorg på en måde der gør godt helt ind i sjælen og efterlader opfyldte batterier i et længere stykke tid - er en kunst. Det kræver først og fremmest at man føler at man har fortjent den.
Det er så uendelig forskelligt hvad egen-omsorg er for forskellige kvinder. Når jeg læser med på forskellig blogge ser jeg hvor hårdt de flest er spændt for i hverdagen. Der er travlt med at fragte børn rundt til fritidsaktiviteter, passe sin eller andres sygdom, arbejde på omvendte tider af døgnet, have ansvarsfulde stillinger, passe babyer, lede efter job når man er ledig, passe have og hus, sørge for middagsmad - ja det er helt umuligt at nævne alle de ting som en flok fantastiske kvinder tumler med for at få hverdagen til at gå op i en højere enhed. Man kan være heldig at få lov til at følge processer der handler om egen-omsorg, processer der er så forskellige som at vove at blive skilt fra en psykopatisk mand, tage på eventyrlige ferier, følge sit arbejde til et andet land, lade livet tage en helt ny retning ved at sige det faste job op og kaste sig over uddannelse eller give en stor sorg plads i hverdagen - for nu bare at nævne et par stykker.
Egen-omsorgen har mange størrelser. Nu er det jo ikke fordi man behøver at begive sig ud i livsændringer for at drage omsorg for sig selv, balancekunsten er at kunne føle hvad man har brug for i hverdagens ræs og så få lidt egen-omsorg ind for at holde til at give til andre. Det kan være så simpel en ting som at komme hjem fra arbejde og sætte sig ned med en kop te eller kaffe og en bog. Bare tyve minutter i stedet for at kaste sig over opvaskemaskine, vaskemaskine, aftensmaden, strygning eller hvad der nu måtte være af opgaver. Bare en gang i mellem fordi det lige i dag kan lykkes. Uden bagefter at skælde sig selv ud over det man ikke nåede.
Jeg løber for egen-omsorg. Det er min tid alene, uden nogen der kalder på mig eller forventer noget af mig. Den tid hvor ingen taler til mig, hvor jeg kan være i selskab med mine tanker uden at blive forstyrret. Der hvor jeg gør noget godt for min sjæl og for min krop. Sådan begyndte det og nu er det også blevet til noget andet - konkurrencer, udfordringer og ikke mindst en masse kontakt til mennesker jeg ellers aldrig ville have lært at kende!
tak for et dejligt indlæg. Jeg har også løbet for egen-omsorg, men løb er blevet en social aktivitet: mand, veninder og kolleger vil gerne løbe med mig... Hyggeligt, men hvad skete der med min 'me-time'?
SvarSletkan man spille et musikinstrument, er det også en rigtig god form for egen-omsorg. Hvis det ikke larmer for meget ;)
Jeg tænker også mit løb som egen-omsorg eller mig-tid. Og det skal man tage sig tid til! Dejligt indlæg, Kirsten og rigtig god week-end :o)
SvarSletFuldstændig rigtigt. Egen-omsorg er mange ting :-) Hver sin ting til sin tid.
SvarSletJeg har det bedst med lige dele aktivitet og afslapning. Afslapning er ikke at ligge på sofaen, men sidde med strikketøj, en god bog, lidt slægtsforskning, pc´en eller noget helt andet :-)