I skovens dybe stille ro, hvor hele myggefolket bo....

I alle turist brochurer og rejsebøger kaldes Finland for de tusind søers land. Og med de ca 180.000 søer er det jo også meget passende. Hvad man derimod har glemt at nævne, er at der for hver eneste sø er mindst tusind gange så mange myg. Myg så store som flyvende elefanter. Men meget meget gæstfri myg. Der bliver uendelig glade og taknemmelige for svedig løber til dessert. Uanset hvilken tid på dagen man besøger dem.For er par dage siden løbe jeg forbi denne her sø (ca. 10 minutters løb hjemmefra - priviligeret!)på vej til min bakke rute for at få trænet noget udholdenhed på af skiløbernes paradis - som jeg selv gladeligt frekventerer om vinteren med at par brædder på benene. For så er det alletiders at kravle op og suse ned af alle bakkerne. Læg endelig mærke til flertalsformen: Alle bakkerne. Jeg har talt 14 ægte, stejle, tildels tænderudtrækkende stykker. Uden at tage de mindre hyggelige buler med. Super træning og jeg må indrømme at jeg langt foretrækker dem frem for intervaller. Og indrømmer at intervallerne ikke får særlig stor prioritering i forhold til bakkerne - for jeg ved at der vil vente bakker i august og at det gælder om at få mentalt styr på frygten for bakkernes umattende påvirkning. Selfølgelig også fysisk styrke. Og intervallerne vil måske kunne forbedre tiden med nogen få minutter - og ærlig talt så er jeg vist ikke på et niveau hvor nogene minutter fra eller til vil give de helt store udslag i resultatet.....

Man får ikke helt indtryk af hvor stejl og lang denne her bakke er, med en tvilling der kommer lige bagefter - tro mig, den er god nok......

Men mine myggevenner blev så glade for at se mig at de ligefrem dannede en velkomst komite. Og endda besluttede at følge mig hele vejen for at opildne mig til at holde tempo, de var endda så venlige at holde mig med tæt fysisk selskab da jeg lige måtte træde af på naturens vegne. Så bliver man altså super-hurtig-tisser!

For første gang i ugevis føltes det rart at løbe. Jeg har lidt af ubetinget løbe-lede, ikke orket, gidet, haft lyst - you name it. Har været blytung og følt det som om jeg havde elastikker bundet i benene og hele tiden måtte kæmpe for at flytte dem fremad. Har måttet tvinge mig ud. Men har jo løbet alligevel uden at føle mig med friske ben en eneste gang. Det kan selvfølgelig have noget med det meget varme vejr vi har haft - 25-30 grader i et par uger. Og så kommer folket ud til vores sø - fuldstændig som ved Bellevue:

Men uanset om det er det lidt mere kølige og regnfulde vejr eller om det er den stædige løben, resultatet var en god løbetur de gav håb om bedre tider.

Forresten så har finnerne nogen spøjse konkurrencer, feks koneløbet hvor man skal løbe et forhindringsløb med sin kone (eller en lånt kvinde) slængt over skulderen i brandmandstag. Eller gummistøvlekast - hvem kan kaste en gummistøvle længst? Hvem kan blive længst inde i en skoldhed sauna ( i år døde vinderen desværre af sin placering). Og apropos myg: I Lapland kan man deltage i en endnu mere interessant konkurrence. Man løber og kommer til at svede godt og grundigt, tager sin t-shirt af og så gælder det om at klaske så mange myg man kan i et slag på brystkassen. Disse konkurrencer udføres med en heftig kvote af vodka og øl - det gør det hele så meget sjovere.