Jeg sagde jo at det hjælper at være skør her.......
Nå, mere interessant er vel at der mangler en fortælling af sidste langtur, godt nok i forrige weekend da jeg har besluttet at løbe langtur to weekende i træk og så kortere tur den tredie weekend. Normalt løber jeg langtur tre weekender i træk og restituerer i den fjerde, men jeg plejer heller ikke at løbe så langt som jeg gør nu. Og jeg er hundangst for skader og er oppe på pænt lange distancer allerede to måneder før marathon - så jeg foretrækker denne måde. Forrige søndag løb jeg 28 km.
Jeg har drømt om en bestemt rute siden jeg begyndte at løbe, men da den altså er ret lang har jeg ikke kunnet gøre det før nu. Den går fra centrale Helsinki langs vandet med udsigt til skærgården, sejlere og smukt vand og til sidst ind i landet. Så jeg tog toget ind til byen, metro til startpunkt og derfra af sted. Det krævede en del planlægning: Forplejning (banan og 2 gels - er vist begyndt at vænne mig til dem, det var ikke helt så ækelt som det plejer), vand, togkort, penge, mobil, sokker til at skifte med da jeg løb i mine nye Nike kompressions strømper for første gang - samt plastre til evt. vabler pga. ovennævnte strømper (var ikke nødvendige). Og naturligvis mit løbeur. Som jeg havde glemt at lade op. Og derfor med det samme meddelte "low battery" for så at dø et par km ude på ruten. Panik panik, hvordan skulle jeg så vide at drikke, indtage føde, distance, tempo???? Tjahhh. Måtte jo så bare mærke efter og tage i betragtning at det var meget varmt, samt cirka regne tid og distance ud, jeg havde jo sådan cirka planlagt ruten på forhånd. Og det gik fint - fik faktisk drukket bedre end jeg plejer og resten var egentlig lidt ligegyldigt. Tiden så jeg på metro stationen da jeg startede og ved togstationen da jeg var nået til vejs ende, samt opmålte ruten på nettet da jeg kom hjem.Det var en smuk og dejlig tur, selv om der kommer et træthedspunkt hvor jeg er temmelig bedøvende ligeglad med udsigten og bare vil have det hele overstået. Fordelen er så at der kun er én måde at komme hjem på - den ene fod foran den anden. Sjovt nok er det så også på det tidspunkt at det gør mere ondt at gå end at løbe - for det punkt kommer nemlig også har jeg lært.......
Jeg er sikker på du nok skal klare en maraton. Du skriver bare en mental to-do-liste, som du krydser af undervejs:-)
SvarSletDu er så sej, jeg drømmer stadig bare om at komme i gang med at løbe :-)
Hvis du har lyst så læs her om en bekendt af os og hans forberedelser til et maraton :-)
http://underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com/2009/09/kan-man-lbe-en-halv.html
Du skal nok klare den maraton :-) Et familiemedlem, som løb sin første halvmaraton sidste år, var ved at give op kort før mål, men da han blev indhentet af et par pensionister på 75-80 år, altså godt 25 år ældre end ham, sagde han til sig selv, hvis de kan så kan jeg også, og han gennemførte. Han har løbet en halvmaraton efter.
SvarSletUdsigten er der ikke noget galt med.
SvarSletJeg misunder dig lidt - jeg løb mine 5-8 km hver anden dag, og det var nok for mig - jeg ville ikke orke at løbe så langt - du er VIRKELIG sej!!
Glæder mig til at høre mere om marathon!!