Vanens magt

Vaner har det med at komme snigende ind ad bagdøren. Klistre sig fast med sugekopper og snylte sig på vores liv. Uden at man har lagt mærke til det har man pludselig fået en vane og man opdager at der er kommet et element ind i hverdagen som man er nødt til at tage stilling til. Det er gerne de dårlige vaner der kommer på den måde. Og man er nødt til at arbejde hårdt for at slippe af med dem.

De gode vaner er sjovt nok nogen man skal tage stilling til, beslutte sig for at tage dem til sig og derefter arbejde hårdt for at få dem integreret i ens liv. Igen og igen. Ingen rabatordninger der, kun knofedt giver pote!

Mine børn er feks. kommet i bad hver eneste dag siden de blev født, har fået rene underbukser og strømper samt fået børstet deres tænder. En triviel vane som burde være totalt indarbejdet? Efter min mening ja. Men alligevel er jeg nødt til at være efter pigerne for at det bliver gjort. Utroligt - selv en hund kan sgu da lære at gøre det samme dag efter dag, tænk bare på Pavlov's.....

Så er der de mere tillærte vaner så som at begynde at løbe. Det har skullet læres og indpasses - i dag er det en vane og jeg får det fysisk ubehageligt og bliver irritabel når det ikke fungerer. Eller at få gode spisevaner. Jeg har måttet lære at spise morgenmad før vi forlader huset for ellers får jeg ikke nok måltider i løbet af dagen. Da jeg arbejdede som sygeplejerske begyndte arbejdsdagen kl 07 med at sætte patienter i dialyse og der var mulighed for at få morgenmad ved 9-tiden. Indtil da klarede jeg mig med min spølkumme kaffe som jeg drak hejmmefra. Men da løb jeg jo heller ikke. Når jeg løber som jeg gerne vil er jeg nødt til at få mellemmåltider og spise ordentlig aftensmad - ikke bare tre skefulde ris, lidt salat, 4 vingummier og en kop te med mælk som er det jeg sagtens kunne finde på at indhalere. Men det er stadig en vane jeg er nødt til at arbejde med jævnligt.

Tilbage står de dårlige vaner. Dem vi er flove over. Dem vi vil gøre en hel del for at skjule, benægte eller lade som om de ikke eksisterer. Også over for os selv. De er kommet langsomt men sikkert og sidder nu og griner højlydt af os i sikker viden om at vi ikke bare sådan lige kan smide dem ud.

Sådan en vane har jeg opdaget at jeg har tillagt mig, jeg føler at jeg er ved at komme ud på et skråplan, processen er langsom - men den er der: Det er så gevaldig hyggeligt at tage et glas vin med Konsulen om aftenen. Så sidder man der og får luftet dagens hændelser. Med et glas vin. Som bliver til to glas. Og som bliver til at dele en flaske. Det er jo også meget godt - hvis det var en gang om ugen, i weekenden. Så holder man sig inden for de anbefalede antal genstande pr uge. Det bliver til en dårlig vane når det sker i weekenden og også flere gange i løbet af ugen. Når det bliver noget man tænker på at man har lyst til og ikke er noget spontant fordi lige i dag er noget specielt.

Jeg er heldigvis ikke blevet alkoholiker (endnu...) men jeg føler helt klart at det er en rigtig rigtig dårlig vane som jeg gerne vil slippe af med. Det er usundt og det er fuldt af tomme kalorier. Og interessant nok, så kommer de fleste dårlige vaner ind under denne kategori: Dyrt, usundt, fedende og umoralsk...

Så i denne uge er der blevet sat prop i flaskehalsene (lige bortset fra i går aftes....shit) og jeg har taget aktivt stilling til min møgvane for at få den arbejdet ud af min hverdag!

Skååååååål.....