Her uddeles tudekiks

Endda to gange!
Første gang fordi jeg skulle have været til en kær venindes fødselsdags brunch i fredags. Sådan en slags invitation som jeg har fået for en måned siden og skrevet ind i kalenderen med store bogstaver. Gået og glædet mig SÅ meget til en hyggelig formiddag med veninder. Med snik-snak og grin. Og så kom der Major Crisis på arbejdet så jeg ikke kunne gå - havde ellers fået lov.... Selv om jeg lige straks bliver halvtreds år gammel (og det gider jeg overhovedet ikke snakke om lige nu, vel!) følte jeg mig lige så skuffet soom en femårig der har fået isbodens største isvaffel med flødeskum, syltetøj og negerbolle - for derefter at tabe hele lortet på jorden. Ned ad den nye kjole. Eller som når man har fået en stor rød ballon i Tivoli for derefter at komme til at slippe snoren og se ballonen flyve majestætisk op i himmelen uden en jordisk chance for at få fat i den igen. Ved godt at det er barnligt, men jeg måtte tage mig gevaldig sammen for at tårene ikke skulle begynde at trille ned ad kinderne. Det var jo meningen at jeg skulle spise brunch, så jeg havde ikke spist morgenmad (og det er ellers mit helligste måltid på dagen) og ikke taget frokost med på arbejde. Derfor investerede jeg i en bagel med tun og følte at jeg helt absolut måtte trøstekøbe noget oveni. Stod længe og vaklede i beslutningen om hvad var allermest comfort-food, valget faldt på en fed chokolademuffin med chokolade overtræk og vanille fyld. Tror jeg nok at der er indeni. For sagen er at jeg nærmest aldrig spiser kager og ikke bryder mig ret meget om søde sager - dog undtaget en pose Matadormix ca. to gange om året. Jeg kan til enhver tid kværne en pose chips, alt andet er generelt ret uinteressant - men noget helt
utraditonelt måtte til i sådan en krise situation og der var mega brug for at købe noget kunstig trøst.
Og nej, jeg har ikke spist den muffin og ved derfor stadig ikke om der er fyld i. Den ligger i fryseren til en eller anden i familien finder den og bliver glædeligt overrasket - indtil da har den opfyldt sit formål: Helt ulogisk prostest indkøbt som provokation i arrigskab!!

Anden omgang tudekiks fordi jeg vågnede i går morges og havde det så dårligt som om jeg havde jordens største tømmermænd. Min storebror var på besøg fordi han har lige åbnet sit lokale advokatkontor her i Helsinki - kontor nr 10 i rækken af hans internationale advokatfirma. Jeg er superstolt af ham og vi havde en rigtig hyggelig fredag aften herhjemme (jeg var begyndt at komme mig over formiddagens skuffelser). Og jo, jeg havde - for første gang i ugen - drukket et par glas vin. Holder ellers ret godt fast i beslutningen om nedsættelse af antallet af vinoplevelser i ugens løb og havde feks. kun drukket juice til åbningsreceptionen torsdag aften. Men middagens vin skulle altså ikke være nok til at give den slags efterslag og jeg kom da også i tanke om at en af mine kollegaer (som jeg havde siddet tæt på og arbejdet på noget sammen) var gået hjem fredag eftermiddag tidligt med noget mavevirus. Efter åbenbart lige at have givet mig en afløber. Tak for det, jeg tilbragte hele dagen i sengen og kunne næsten ikke stå på benene. Nu er jeg oppe igen men der skal hverken løbes eller gåes eller noget andet.
Heldigt at det skete nu og ikke på lørdag - programmets træning røg sig en tur og jeg må bare nøjes med nedtrapnings jogging et par gange i løbet af ugen og holde fast i målet for den 7. Maj: At gennemføre, have det sjovt og spring op og falde ned på tiden!