tirsdag den 11. oktober 2011

Vinder af lotteriet???


Jeg så en film for en del år siden som gjorde et ret stort indtryk på mig. Den hed "Pay it Forwards" hvilket på dansk vel bedst kan udtrykkes som "forudbetaling".

Pointen i filmen var at man skal hjælpe hvis man kan - også selv om man i samme øjeblik måske ikke lige kan se nogen fordel ved det. Mange gange er man måske tilbøjelig til at gøre noget for andre fordi man kan se en eller anden fordel ved det, måske fordi man kan regne med en gentjeneste i fremtiden.
Hvis man til gengæld gør hvad man kan for at lette livet for nogen bare fordi man har muligheden, og beder dem som tak om at de hjælper videre - "forudbetaler" - kan være nogenlunde regne med at nogen vil gøre det samme for én selv på et eller andet tidspunkt i livet. Kevin Spacey spiller hovedrollen og noget trailer kan ses her.

Det sidder meget dybt i mig. Måske fordi jeg som sygeplejerske har muligheden for at give mere end der rent professionelt kræves, måske fordi jeg selv bliver glad hvis jeg med en, for mig, lille anstrengelse kan lette andres liv.
Måske fordi jeg simpelthen tror på at tilværelsen bliver bedre for alle hvis vi er bare lidt villige til at give af os selv.

For to måneder siden holdt jeg frivilligt en navne cermoni for to kvinder der er blevet mine gode veninder. De har sammen fået en lille dreng (altså kun en af dem var gravid ik'...) og da de af forskellige årsager - så som folks fordomme mod kvindelige ægteskaber - ikke selv kunne holde festen, så tilbød Konsulen og jeg at have 45 mennesker til reception. Hvor jeg lavede maden selv. 2 dage efter jeg havde løbet mit første marathon. Fordi jeg ville have at de skulle have den fest som de fortjente. Fordi jeg kunne jo godt selv om det var lidt trættende. Fordi vi har pladsen. Fordi de er så fantastiske og bor i et land der ikke er deres og ikke har familie her der kunne gøre det. Fordi vi havde råd til det.

Uden bagtanker. Fordi jeg følte at det var bare det jeg ville gøre.
Det blev en fantastisk eftermiddag / aften. Et minde for altid.

"Pay it forwards"....

Er det mon derfor at jeg har vundet i løbernes lotteri og nogen der er en fantastisk person og en erfaren løber frivilligt har tilbudt at træne mig?

8 kommentarer:

  1. Ja, det er da slet ikke usandsynligt, at det er derfor. Det er dig vel undt. Måske vi er heldige at høre lidt mere om din "gevinst"?

    Og så synes jeg, at pay-it-forward-ideen er skøn....

    SvarSlet
  2. Jeg mødte samme mentalitet på Tenerife under min PhD. Når jeg undskyldte, at jeg aldrig ville kunne betale al hjælpen tilbage, bad de mig bare om at huske det, når der var nogen andre, som bad mig om hjælp.
    Det er en helt fantastisk filosofi. Også fordi det at give i sig selv faktisk gør giveren glad. Det er ren win-win-win-....
    Jeg har heller aldrig kunne forstå folk, som nægter at give andre hjælp med den begrundelse, at de andre ikke skal have det for nemt. Jeg bliver lige paf, hver gang jeg møder det.

    Og du har da klart vundet i lotteriet fordi store dejlige mennesker genkender andre store dejlige mennesker.

    Syntes i øvrigt du burde have en medalje for den reception. Det er klart større end "lille anstrengelse". Du har fortjent at vinde en hel stribe lotterier.

    SvarSlet
  3. Kære Kirsten
    Jeg lever efter samme filosofi, hjælper gerne andre, uden at forvente noget igen...;-)Og giver SÅ gerne erfaringen videre, særlig nu hvor jeg er sat "out off the game"..Så giver det lidt mere mening at være mig, så Du giver mg absolut tilbage mere end du selv aner.
    Pay - Forward, Yes...
    Mange Knus...

    SvarSlet
  4. Pay it forward er fantastisk!
    Og ja jeg er sikker på at det hele hænger sammen på en eller anden finurlig måde.

    Smukt! Jeg får helt kuldegysninger..

    SvarSlet
  5. Om det er derfor ved jeg ikke, men jeg ved, at nor man hjælper og glæder andre, helt uden bagtanke, så bliver man oftest belønnet så rigeligt selv, så måske ER det derfor :-) Tillykke med det :-)

    SvarSlet
  6. Pay it forward.....tanken er rigtig god og mange mange kan nok hjælpe andre helt uselvisk i større eller mindre grad.

    Jeg giver den hjemløse kaffe og brød når jeg går forbi om vinteren, betaler lidt håndører for den person der er foran mig i køen, så vedkommende kan få sine varer med hjem og i denne weekend har jeg betalt min søsters tur hertil, så vi har kunnet aflaste og forkæle hende og hendes 4 børn. Alt tæller.

    Personlig træner lyder spændende. Det må vi læse lidt om :)

    SvarSlet
  7. Hvor er det en dejlig gestus. Fra giverens side, men især også fra din. Men er det ikke noget med, at vi mennesker bliver glade og får en stærk følelse af tilfredsstillelse, når vi hjælper andre, helt uden bagtanker og planlagt goodwill på kontoen? Det tror jeg. Men ingen tvivl om, at nogen ignorerer den så meget de kan, fordi de selv har voldsomt travlt. Så tillykke med din overraskende gave og stort knus til dig, fordi du er en af dem, som overkommer liiiige at hjælpe her og der. Uden tanke på dig selv.
    Knus herfra :-)

    SvarSlet