Man må aldrig gå ned på udstyret....

Har jeg hørt mange sige. Der er også de der påstår at Garmin aldrig glemmer.

Næh. Det dør bare.

For de uindviede i løbegerningen frydefulde gadgets taler vi her om løbeure. Nærmere betegnet Garmin Forerunner 305. Min næststørste kærlighed efter familien (det skal man jo skrive....). Som er en løbers livline til træningen - der hvor man får det største kick ud af at fise rundt i timevis med tungen ud af halsen. Uret er den der oplyser hvor mange km man har scoret i kassen, hvor lang tid man været om det - og ikke mindst hvor mange små væmmelig kalorier man har skilt sig af med undervejs.

Og så går det bare hen og udånder uden nogen form for advarsel. Efter at det har fået et intervalpas tilsendt - det var måske chokket over indholdet i den træning der gav det sidste stød? Det ene øjeblik står der på dens lille pulsende skærm at batteriet er fuldt ladet op, og i næste øjeblik går skærmen i sort.
Hvad gør en panisk løber der står i tøjet og skal ud i mørket? Ringer hysterisk til Gigantti som er det finske svar på el-giganten og dem der solgte uret til mig for et år og tre måneder siden. Nu er finnerne ikke sådan lige at slå ud og hyssede danskere tager de i stiv arm. Så jeg skal bare aflever mit ur i dag hos Gigantti - heldigvis har forsynet placeret en sådan et par km fra mit hus (kunne egentlig løbe derhen... hvis jeg havde et ur der kunne måle turen...). Så sender de det til reparation eller jeg får et nyt. For der er heldigvis 2 års garanti. Det ved jeg ikke om er godt eller skidt - godt fordi jeg så ikke skal betale (tør ikke tænke på hvad Konsulen ville have sagt hvis jeg nu IGEN skulle have noget dyrt udstyr til løb...), skidt fordi de åbenbart forventer at lortet ikke kan holde.

Jeg elsker mit ur og kan ikke forestille mig hvordanjeg skal leve uden i x antal dage. Sikkert mange. Og jeg ved godt hvem der vil sidde og fnise i skægget fordi hun synes at det er sundt med dogmeløb uden målinger...

Men hvor er det heldigt at man er vant til at improvisere og lave om på sine planer konstant. Det er man jo nødt til når man er mig. Det er de fleste kvinder rent faktisk....

Så jeg holdt  hurtigt op med at pive, løb bare et bakkeløb (som jo alligevel skulle løbes) for det kan jeg løbe uden at bruge ur - måler bare km på rutemåleren bagefter, så går det sådan cirka. Intervallerne bliver på bånd i dag og det bliver genbrug fra sidst uge for ellers er båndet for langsomt til at ændre hastigheden, fredag bliver tempoløb med godt gammelt stopur og måling af km bagefter, jeg ved jo nogenlunde hvad længden på de forskellige ruter er og derfor kan langturen søndag også bare gøres i hovedet. Og sådan et almindeligt ur der kan starte og stoppe kan i det mindste give en ide om den samlede tid.

Og nej, jeg har ingen smart mobil der kan bruges. Eller jo, det kan godt være den kunne, jeg har bare ikke kræfter til at sætte mig ind i de funktioner og har ikke engang internet på den. Jeg skal kun bruge en telefon til at ringe og sms. Nægter at lære mere. Får jo teknik-spat bare jeg skal bruge min Ipod.....

Men gå ned på udstyret? Ikke tale om.