onsdag den 26. oktober 2011

Genopstandelse...

Tusind tak til May-Britt og Pernille der skrev et par gode links til at bruge når Garmin går i baglås - dem skal jeg sørge for at gemme! Håber dog aldrig at jeg får brug for dem.

Det fik jeg heller ikke denne gang, jeg slap med skrækken. Da jeg stod i døren og ville køre hen med uret til reparation, prøvede jeg lige at tænde det. Og søreme om der ikke kom et billede og lidt bip-lyd fra apparatet. Jeg skyndte mig at sætte det i computeren til opladning og nu sidder det og lader op i fred og ro. Åbenbart er batteriet blevet slået helt i bund af en eller anden grund da jeg overførte program fra Garmin Connect - uret var i hvertfald så dødt at det ikke en gang vill reagere da det blev sat i computer eller i stikket i væggen.

Det har nok haft brug for at hvile.......


Så nu går jeg rundt med et fjoget grin og føler mig tryg igen.

Løb mine intervaller på bånd i dag - og nej, de bliver ikke mere behagelige af at løbe dem på et løbebånd. Der er ingen nåde og man er nødt til at følge med i det tempo man har sat hvis man ikke vil klaske ind i væggen bagved...

Men glæder mig nu til at løbe tempoløb (ha, det er løgn!) på fredag udenfor i naturen - så længe det kan lade sig gøre. Man ved aldrig hvornår sneen har tænkt sig at komme og lægge sine klamme hænder over land og by.

4 kommentarer:

  1. Dejligt at høre, at du fik genoplivet dit garmin - vi har også haft problemer med både mit og min mands garmin, men har indtil nu fået dem vakt til live igen.

    Løbebånd bliver aldrig min kop the - så jeg håber, at vinteren bliver grøn og mild, eller i det mindste med moderate mængder sne (selv de 2 sidste år har det ikke kunnet slå min udendørstræning ud af kurs i længere tid), så mon ikke jeg klarer mig igennem igen denne vinter.

    Knus LisbethK

    SvarSlet
  2. Sådan en morgenlæsning prikker til min dårlige samvittighed. Jeg bliver nok aldrig den, der skal ud og løbe lidt over 42 km., men min fornuft siger mig, at der skal motion i mit liv, og at det skal være nu. Kunne jeg måske få bare en lille bid af den energi, som dine indlæg udstråler...

    SvarSlet
  3. Det er lidt bekymrende at I, Lisbeth, har haft problemer med Garmin. Troede egentlig at det er så god kvalitet at der ikke skulle ske noget sådan uden at man har hærget uret først... Nå men så ved jeg at jeg ikke skal gå i panik med det første hvis det sker igen.
    Løbebånd er heller ikke min yndlings træning, men når sneen vælter ned kan det være nødvendigt. Håber også på en mild vinter i år....
    Susanne, alt har jo en ret og bare det at komme i gang giver mere energi. Man behøver jo heller ikke at løbe meget langt for at få rørt sig. Men jeg deler gerne min energi...

    SvarSlet
  4. Kirsten, vil bare lige følge op og skrive, at det altså ikke er noget, der sker hvert andet øjeblik - vi har kun været ude for det en gang med hvert vores ur. :-)

    SvarSlet