Jeg synes stadig jeg er utrolig heldig og selv om jeg har ligget lidt i chok over træningsprogrammet er jeg ved at komme mig igen. Jeg har i løbet af sæsonen brugt meget træning på at mose kilometer efter kilometer ind i systemet - også selv om jeg godt ved at det gælder om at variere med kvalitetstræning. Til sidst var det helt uoverkommeligt at komme op på det ugentlige antal kilometer der gerne skulle være minimum hvis jeg skal blive ved med at løbe marathon. Og det skal jeg.
Så tror man heller ikke rigtig at man kan noget. Andet. End at mosle kilometer i skildpadde tempo. For man presser ikke sig selv. Synes ikke at man tør blande sig med de store.
Og det gælder ikke kun løb vel? Hvis man tror at man ikke er god nok til en bestemt stilling - ja så får man den heller ikke. Og hvis man tror at man ikke er bedre værd end at blive jokket på - ja så bliver man jokket på af alle.
Hvis man så vender siden til og ser tingene i en lidt anden vinkel opdager man at man kan noget som virkede umuligt. Eller at man ikke vil finde sig i noget mere.
Hovedsagen er at man tager et ansvar. For at man er hvor man er lige nu. Og laver om på det hvis man ikke kan lide lugten i bageriet.
Hvis man så er så heldig som jeg, er der nogen udefra der sætter processen i gang og er på sidelinien til man kan selv.
Og så ser man mig løbe 3 pas på 4 dage - 44,5 kilometer uden at lægge mærke til det.
Det må være en livsindstilling. Enten er man generelt positiv eller også er man det ikke.
SvarSletDine betragtninger er helt rigtige - synes jeg! Og jeg synes det er flot du gør det!
Alletiders med en personlig træner! :) Og du har helt ret i, at man skal føle sig god nok. Man skal være det! De fleste ting er faktisk ikke noget, man bliver, man er det. Fake it until you make it! ;)
SvarSletJeg læste også lige dit andet indlæg om "Pay it forward" og jeg er helt enig i den gode filosofi. Det gør godt at gøre andre tjeneste, hjælpe og ikke forvente sig noget "til gengæld". Noget for noget er en gammel skrøne.
Jeg har sikker på, at du har fået din træner, fordi du var klar. Når eleven er klar, kommer læreren. Nogle gange skal vi selv gå og andre kommer der nogen og følger os på vej. Vi ved bare aldrig helt hvornår. Nyd det! Og træn nu godt!
Knus
Dejligt at du får hjælp af en erfaren løber med dit fremtidige løbeprogram. Jeg er helt enig i at variation er godt både for hovedet og for formen. Iøvrigt vil mange af os motionsløbere blive ved at løbe som "snegle" uanset hvad pokker vi gør, men det gør jo ikke glæden ved at slå en PR mindre - det er skønt at se når det går fremad med formen. Pyt så med at man måske kun bevæger sig op i kategorien "hurtigere snegl" ;-)
SvarSletKnus Gitte